Hvornår skal det danske samfund lukkes op igen efter corona-nedlukningen? Og hvordan træffer Folketinget de rigtige beslutninger, når det sker?
Det er til stort debat i øjeblikket, og Statens Serum Institut (SSI) håber, at data om danskernes mobiltelefoner, indkøbsvaner og transportmønstre kan være med til at pejle beslutningerne i den rigtige retning.
Det fortæller overlæge i infektionsberedskabet hos seruminstituttet Robert Skov. Han sætter nu ord på, hvad SSI vil bruge danskernes data til.
- Det koster så mange penge at lukke Danmark ned, så vi er interesserede i at finde ud af, hvordan vi får åbnet igen. For eksempel for at se, hvad der sker med kontakten mellem mennesker, hvis vi lukker delvist op, siger han.
Robert Skov forsikrer, at der ikke vil være tale om overvågning eller sporing af den enkelte dansker under coronakrisen, hvis SSI får lov til at få adgang til teledata og data om indkøbsvaner og trafikmønstre.
Formålet er kun at se overordnet på, hvordan vi bevæger os for at få et indtryk af, hvor hyppigt vi er i kontakt med andre, lover han. Jo mere vi bevæger os, jo større sandsynlighed er der nemlig for kontakt ifølge Seruminstituttet.
- Det skal så bruges til at sammenholde med, hvordan sygdomsudviklingen er, siger overlæge Robert Skov.
Teleoplysninger afslører vores rejsevaner
DR Nyheder kunne mandag fortælle, at SSI havde bedt om adgang til data om, hvordan danskernes mobiltelefoner bevæger sig. På det tidspunkt ville instituttet dog ikke forklare, hvad de præcist skulle bruges til.
I et notat, der er sendt til partiernes sundhedsordførere, og som DR har fået indsigt i, kan man læse flere detaljer om projektet.
Her fremgår det, at Statens Serum Institut vil bruge anonymiserede lokationsdata fra teleselskaberne.
Med de data vil man vurdere, "hvordan regeringens restriktioner påvirker danskernes kontaktmønstre".
- Hvis du bevæger dig mindre med din telefon, vil det tyde på, at du har kontakt til færre. Det handler ikke om, om regeringens regler bliver overholdt. Det er for at få et estimat på, hvor tit vi mødes med hinanden, forklarer Robert Skov.
Hvis jeg kører i sommerhus alene, har jeg jo ikke kontakt til nogen. Men ud fra jeres antagelse vil det se ud som om, jeg har haft kontakt med helt vildt mange?
- Nej, for din tur vil kun tælle som ét langt stræk. Det er bevægelser over længere tid, vi vil kigge på, siger Robert Skov.
Data kan være vigtig ved ny epidemi
Mandag bad statsminister Mette Frederiksen (S) danskerne om ikke at rejse for meget i påsken. Og netop påsken nævnes som eksempel på, hvornår man vil kunne aflæse en højere rejseaktivitet ud fra danskernes teledata.
- Datasættet kan belyse mønstre i bevægelser, for eksempel at en given telefon har bevæget sig fra punkt a til b. Det kan belyse om og hvor, den samlede trafik intensiveres over påsken, står der i notatet til Folketingets sundhedsordførere.
Statens Serum Institut vil altså kunne se, hvis der kommer en samlet bevægelse fra Østdanmark mod vest i påsken og derefter holde øje med udviklingen i antal smittede.
De mange data kan også være nyttig viden, hvis Danmark bliver ramt af en ny corona-epidemi til efteråret, forklaret Robert Skov.
- Vi arbejder hele tiden frem i tiden. Derfor er det vigtigt at have nogle modeller, som gør, at politikerne kan træffe de mest informerede beslutninger, siger han.
Ser også på danskernes indkøb og transport
Udover teledata vil Statens Serum Institut også gerne blive klogere på danskernes indkøbs- og transportvaner.
Robert Skov uddyber, at man blandt andet vil kigge på trafikken over Storebælt:
- Transport er for eksempel antal biler, der kører over Storebæltsbroen. Det kan vi få via Politiets Bredskabscenter. Det kan også være tal for pendlere.
Er det Rejsekortsdata for eksempel?
- Ja, siger han.
Data om danskernes indkøbsvaner vil man skaffe hos Nationalbanken, der opgør vores forbrug af forskellige betalingskort på et aggregeret niveau, forklarer Robert Skov.
Aggregerede data er oplysninger, der er sat sammen på en måde, som sørger for, at man ikke kan udpege den enkelte person med navn og adresse.
Eksperter: Anonyme data er OK
Om Statens Serum Institut får adgang til disse data er dog ikke sikkert.
Det skal først afklares med Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, som skal se på, om det er i overensstemmelse med reglerne for persondatabeskyttelse.
Ifølge Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver hos DataEthics, er der dog ingen grund til at være utryg ved, om data bliver anonymiseret ordentligt:
- Det er et kvalitetsstempel, at Danmarks Statistik er med. Teleselskaberne skal stå for anonymiseringen, og det kan de godt finde ud af, siger hun.
Hun mener, at det er positivt, at der laves analyser om danskernes bevægelsesmønstre - så længe det er anonymiseret ordentligt.
Heidi Beate Bentzen, der er ph.d. med speciale i jura og sundhedsdata ved Universitetet i Oslo, mener, at dataindsamlingen juridisk befinder sig i en gråzone:
- Din bevægelse fra dit hjem til jobbet er allerede en stærk indikator på, at det er dig, der bevæger dig, og yderligere datapunkter vil kunne bekræfte dette. Oplysninger om, at en given telefon har bevæget sig fra a til b til c til d vil blive anset som oplysninger om et identificérbart individ, siger hun.
Men da Statens Serum Institut kun har lagt op til at modtage data om antallet af mobiler, der har bevæget sig fra område a til b - så længe disse områder er store nok - vil oplysningerne blive anset som anonyme og undtaget fra EU’s persondataregler.
DR Nyheder har siden mandag forsøgt at få en kommentar fra Sundheds- og Ældreministeriet, men det har ikke været muligt indtil nu.