Tidligere har det fremgået af rubrikken, at 19 kommuner allerede har ansat pædagoger nok. Det er ikke tilfældet, men de har allerede afsat midler til, at det sker tidligere end i 2024.

I artiklen havde vi desuden i første omgang kaldt Albertslunds borgmester for Steen Christensen, men han hedder Christiansen til efternavn.

I Børnehuset Storken i Albertslund Kommune spiser børnene eftermiddagsfrugt klokken 14.00.

For nyligt foregik dén seance som et samlebånd af små børn, der skiftevis fik afbrudt deres leg og blev sendt ind for at spise.

Men nu er der ro, mens børnene spiser.

Daginstitutionen fik i efteråret 2020 flere penge til pædagogisk personale. Derfor har Børnehuset sat flere pædagoger op i tid, og dermed bliver eftermiddagsfrugten en gruppeaktivitet, hvor børnene er sammen, fordi der er voksne nok. Det glæder dagtilbudsleder Zemma Poder.

- Børnene er væsentligt tryggere, og de er mere rolige, når der er flere voksne på arbejde, siger hun.

Efter flere år med store politiske slagsmål om, hvor mange pædagoger der skal være i de danske daginstitutioner, landede der en aftale om minimumsnormeringer i december 2020.

Albertslund prioriterer børnene

Fra 2020 får kommunerne gradvist flere penge fra staten til bedre normeringer år for år, indtil kommunerne i 2024 skal have opfyldt kravene for, hvor mange pædagoger der som minimum skal være ansat pr. barn. Men selvom der er tre år til deadline, så har 19 kommuner valgt selv at spæde i for at nå målet for minimumsnormeringer før tid.

En af de kommuner, der har valgt at investere ekstra penge i børneområdet, er altså Albertslund, hvor børnehuset Storken ligger.

- Vi har valgt at fremrykke minimumsnormeringerne, fordi vi synes, der er behov for, at vi får mere personale i vores daginstitutioner, men det er en udgift, som vi skal ud og finde et par millioner til andre steder i budgettet, siger Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune.

Minimumsnormeringer som værn mod besparelser

Det glæder Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, fagforening for pædagoger, at 19 kommuner har trykket på speederen og allerede nu prioriteret mere pædagogisk personale i daginstitutioner.

- Det er jeg rigtig glad for, det er vigtigt, at kommunerne er top ambitiøse, når det handler om at skabe et godt børneliv, siger hun.

Men det nuværende krav om minimumsnormeringer er, ifølge Elisa Rimpler, blot første skridt.

- Minimumsnormeringerne er ikke de perfekte normeringer, men det skal ses som en bund og et værn mod yderligere besparelser på området, siger hun.

Kommunerne markeret med rødt har valgt at fremrykke minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Ved aftalen i 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om, at der i 2024 og fremover skal afsættes 1,8 millard kroner ekstra på børneområdet - det skal gerne resultere i knap 4.000 ekstra pædagogisk personale i daginstitutioner på tværs af landet.

At der er nogle kommuner, der går forrest, glæder Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og undervisningsminister.

- Det er enormt dejligt, at kommunerne på den her måde griber bolden, og dem, der kan og vil, kører foran, siger hun.

Svært at rekruttere pædagoger

Men der er da også en helt særlig udfordring, man håber, at fremrykningen af minimumsnormeringerne kan hjælpe på i Albertslund Kommune.

- Vi ser ind i et arbejdsmarked, hvor der bliver færre pædagoger, så vi har tænkt, at det ville være klogt at være tidligt ude og sørge for, at økonomien er til stede til at kunne ansætte de pædagoger, der skal til, siger Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune.

Hos Børnehuset Storken i Albertslund kommune håber man, at de fremrykkede minimumsnormeringer i kommunen kan afhjælpe rekrutteringsproblemerne af pædagoger.

- Ved at fremrykke minimumsnormeringerne, så skaber man et bedre arbejdsmiljø for de uddannede pædagoger, så det er en kæmpe fordel, når man skal rekruttere, at man kan tilbyde nogle gode arbejdsvilkår, siger Zemma Poder, dagtilbudsleder.

For i det store hele vil det gavne både børn, pædagogisk personale og forældre, at der er flere voksne hænder i daginstitutionerne, er holdningen i børnehuset.

- At de voksne ikke skal løbe så stærkt, smitter af på børnene. Det betyder, at når man beder om hjælp som barn, til at binde snørebånd eller løse en konflikt, så er det til at få fat på en voksen, for det er vigtigt, at man føler sig hørt som barn, siger Zemma Poder.