Tre dansk-tyrkere forklarer: Derfor er vi splittede i Danmark

Siden kupforsøget i Tyrkiet i 2016 er de politiske spændinger i det tyrkiske miljø i Danmark taget til.

Ukendte gerningsmand kastede i nat molotovcocktails mod den tyrkiske ambassade i København. Motivet er fortsat ukendt. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Politiet holder særligt øje med tyrkiske interesser i Danmark efter at ukendte gerningsmænd i nat angreb Tyrkiets ambassade på Østerbro i København med molotovcocktails.

Motivet bag angrebet er fortsat ukendt, lyder det fra politiet. Men siden kupforsøget mod Tyrkiets præsident, Recep Tayip Erdogan, i sommeren 2016, har de politiske spændinger i Tyrkiet givet efterdønninger blandt flere af de over 60.000 personer i Danmark med tyrkisk oprindelse.

- Splittelsen er ikke kun mellem tyrkerne og kurderne, den er også internt mellem tyrkerne i Danmark, blandt dem der støtter regeringspartiet og Erdogan og dem, der ikke gør, fortæller dansk-tyrkiske Hasan Cucuk.

Han er journalist og har tidligere arbejdet på den regeringskritiske avis Zaman, der var venligt stemt over for oppositionspolitikeren Fethullah Gülen, som den tyrkiske regering har beskyldt for at stå bag kupforsøget i 2016.

- Alle Gülen-tilhængere i Danmark kaldes landsforrædere, det har jeg selv oplevet de sidste to år. Og jeg kommer ikke længere i den lokale tyrkiske moské, som jeg ellers plejede, siger Hasan Cucuk.

Splittelse og stikkerlinjer

For godt en uge siden blev tre personer sigtet for at have angivet herboende politiske modstandere af præsident Erdogan og hans styre til den tyrkiske regering. En konsekvens af, at Erdogan efter kupforsøget indrykkede annoncer i hele Europa, der opfordrede til at angive mulige støtter af Fethullah Gülen.

I forbindelse med sigtelserne understregede den socialdemokratiske politiker Yildiz Akdogan, der har tyrkisk-kurdiske rødder, at der sket en "ekstrem polarisering" i det tyrkiske miljø i Danmark siden kupforsøget.

Det er endnu uvist, om nattens angreb mod den tyrkiske ambassade i København er politisk motiveret. Men Hasan Cucuk tror, at der kan være en forbindelse til kampene i det nordlige Syrien, der i går eskalerede, da en større tyrkiskledet offensiv drev kurdiske militser ud af byen Afrin.

Det samme gør Adnan Axacan, der er formand for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark.

- Det er dybt trist at se sådan et angreb i Danmark. Krigen foregår i Mellemøsten – og mellem magthaverne dér. Den skal ikke føres i Europa, hverken i Danmark eller andre steder, siger Adnan Axacan.

- Nogle af mine bedste venner er tyrkere

Og den skal heller ikke have lov at ødelægge forholdet mellem herboende kurdere og tyrkere, mener han.

- Der er selvfølgelig nogle kræfter, nogle foreninger, der er meget venligt stemt over for Erdogan, og dem har jeg ikke kontakt med.

- Men nogle af mine bedste venner er tyrkere, og dem ses og mødes jeg med privat, selvom jeg er kurder. Og i bazaren, tæt ved hvor jeg bor, er der både kurdere og tyrkere, og de er venlige over for hinanden og hilser pænt, siger Adnan Axacan.

For dansk-tyrkiske Yusuf Yücelbas, der har tre børn med en kurdisk kvinde, er splittelsen i det tyrkiske miljø herhjemme til at overse.

- Jeg har boet her i 50 år, og alt det dér med om man er kurder, tyrker eller araber, det kan jeg ikke få til at hænge sammen. Vi er alle sammen søstre og brødre, og Tyrkiet er vores allesammens land.

Alligevel består uenighederne. For mens Adnan Axacan og Hasan Cucuk ser med bekymring på, hvordan Erdogan leder Tyrkiet, er Yusuf Yücelbas noget mindre kritisk stillet over for præsidenten.

- Jeg er ikke tilhænger af ham, men jeg har respekt for det, han har gjort indtil videre. Nogle kalder ham diktator, men i så fald ville jeg ønske, at alle diktatorer var som ham, siger Yusuf Yücelbas.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk