Tre danskere får erstatning for sjældne bivirkninger efter AstraZeneca-vaccine: Camilla er den eneste overlevende

Det såkaldte VITT-syndrom var årsag til, at AstraZeneca-vaccinen blev pillet ud af det danske vaccinationsprogram. De tre danskere, der blev ramt af VITT, får nu erstatning.

- Den her vaccine har jeg ikke fået for min egen skyld. Den har jeg fået for at redde nogle andre mennesker og for at vise samfundssind. Jeg har brug for, at myndighederne siger, det er en arbejdsskade, siger Camilla, der blev syg af VITT efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Der er en direkte sammenhæng mellem det såkaldte VITT-syndrom, som tre danskere blev ramt af, og den AstraZeneca-vaccine, de alle tre forinden havde fået som led i deres arbejde.

Det slår Patienterstatningen nu fast.

Af samme grund har de tre danskere nu fået erstatning for svie og smerte.

De var alle tre ansat som frontpersonale. Camilla er den eneste af de tre, der overlevede.

Patienterstatningens afgørelse betyder, at Camilla modtager en erstatning, mens det for de to andre danskere indebærer en erstatning til deres pårørende.

- På et tidspunkt er jeg sikker på, at jeg dør af det her. Og det accepterer jeg faktisk. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke vågner, når jeg lægger mig til at sove. Men det gjorde jeg jo så, fortæller Camilla om det sygdomsforløb, hun fik.

Men historien starter tidligere. Datoen er den 2. marts, og Camilla bliver vaccineret med AstraZeneca.

Hun får vaccinen, fordi hun arbejder som pædagog på et bosted for udviklingshæmmede.

Hun var dermed en del af den såkaldte vaccinationsgruppe fire, der i det danske vaccinationsprogram skulle vaccineres som nogle af de første i kraft af at være frontpersonale.

I dagene efter vaccinen er hun træt og øm i musklerne, men det er ikke noget, der ikke kan klares med en Panodil. Den efterfølgende uge har Camilla rigtig ondt i hovedet. Hun tror, det er et voldsomt migræneanfald, men da det ikke bliver bedre, må hun tage på akutmodtagelsen.

Hun bliver indlagt og undersøgt for blandt andet corona. Lægerne giver hende noget beroligende og smertestillende, som umiddelbart hjælper.

13 dage efter første stik med vaccinen lægger hun mærke til et kæmpestort blåt mærke på sit skinneben.

- Jeg tænkte, at neurologen jo havde tjekket mine reflekser alle steder, så jeg troede egentlig bare, det var den hammer, han havde brugt, siger Camilla.

Hun bliver indlagt på sygehuset igen, og får under indlæggelsen flere blå mærker på maven og lårene.

- Der kom en læge og sagde, at der burde være en blodprop et eller andet sted, men at de ikke vidste, hvor den var. De tager en ultralydsscanning af mine ben og mave og finder så den første blodprop i leveren, fortæller Camilla.

Sammenhæng mellem blodpropper og vaccine

Camilla bliver overflyttet til Rigshospitalet, hvor hun hurtigt modtager lindrende behandling.

- Jeg fik det faktisk bedre. Men det susede i mit øre, og det fortalte jeg en læge. "Vi kører lige ned til en CT-skanner", sagde han. Der viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen. Den var heldigvis ikke så stor, siger Camilla og understreger, at hun har følt sig i trygge hænder hos lægerne.

Hun spørger flere forskellige læger, om hun ville dø af det. Svaret er, at det kan de ikke sige, men til gengæld forsikrer de hende om, at de har styr på hende.

- Jeg er faktisk ikke særlig bange. Altså, jeg har det jo ikke godt, men er egentlig ikke så bange, siger Camilla.

Det ændrer sig dog markant senere:

- Da det kom frem, at der var en 30-årig kvinde, der var død i Norge, brød min verden sammen. Der blev jeg bange. Der gik det op for mig, at det her altså ikke var for sjov, og jeg blev bange for at lægge mig til at sove om natten.

Lægerne konstaterer senere, at Camilla har haft VITT.

Det er et sygdomsbillede, som i alt tre danskere har haft efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca. Sygdomsbilledet præges af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Netop koblingen mellem VITT-syndromet og AstraZeneca-vaccinen anerkendes nu af Patienterstatningen, som har til opgave at vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem de bivirkninger, en person oplever, og det lægemiddel, en person har benyttet.

- Vi har haft tre VITT-sager efter AstraZeneca-vacciner, hvor to desværre er døde, og en heldigvis er i live. VITT-syndromet er specielt og giver et lavt antal blodplader og nogle særlige blodpropper. Der har vi lagt til grund, at vaccinerne er skyld i de tilfælde, siger Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen og tilføjer:

- Vi er til for at kunne give erstatning, hvis der sker en lægemiddelskade, som en vaccinationsskade er. Det ligger jo i ordningen, at man ikke kan gøre skaden god igen, men så kan man kompensere med en pose penge.

Endnu ikke afklaret, om det er en arbejdsskade

På nuværende tidspunkt har Camilla fået 4.100 kroner af Patienterstatningen, men det er et foreløbigt beløb, der dækker svie og smerte.

Camillas sag er først og fremmest en arbejdsskadesag, fordi hun blev vaccineret som led i sit arbejde. Altså skal AES først afgøre, om skaden lever op til lovens krav om, hvad der udgør en arbejdsskade.

Derefter kan Patienterstatningen udmåle deres erstatning. Når Patienterstatningen allerede har kunnet give 4.100 kroner i svie og smerte skyldes det, at kun Patienterstatningen kan kompensere for dét. Det kommer dermed ikke i karambolage med AES' vurdering.

Som udgangspunkt har AES tre måneder til at afgøre en sag. Camillas sag skulle derfor have været afgjort i august. Det er dog blevet udskudt til november.

"AES skal bruge mere tid til at behandle din sag, fordi vi har været nødt til at hente ekstra oplysninger fra din læge om dine gener", fremgår det af et brev fra AES til Camilla, som DR Nyheder har set.

- Jeg kan ikke forstå, hvad det er, de skal afgøre. Altså, jeg har jo ikke fået færre blodpropper til november. Jeg ved godt, det handler om, hvordan jeg fremadrettet kommer til at arbejde, men jeg har fået en arbejdsskade, uanset om jeg kommer til at arbejde fuld tid eller deltid. Skaden er jo sket, siger Camilla.

Også hos fagforeningen FOA understreger man nødvendigheden af, at vaccineret frontpersonale får anerkendt eventuelle bivirkninger som arbejdsskader.

- Vi ser det som en arbejdsskade. Det drejer sig om mennesker, der har fået vaccinen som nogle af de første på grund af deres arbejde. Derfor er det vigtigt, at de her bivirkninger bliver anerkendt som en konsekvens af den vaccine, de fik i forbindelse med deres arbejde, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social og sundhedssektoren i FOA.

Netop det er også det springende punkt for Camilla selv.

- Den her vaccine har jeg ikke fået for min egen skyld. Den har jeg fået for at redde nogle andre mennesker og for at vise samfundssind. Vi er jo nogle medarbejdere, der har været megauheldige. Jeg har brug for, at myndighederne siger, det er en arbejdsskade, siger hun.

AES oplyser til DR Nyheder, at de af hensyn til tavshedspligt ikke kan give oplysninger om konkrete sager.

Arbejdsskadesager er juridisk spændende

Hos Patienterstatningen venter 230 sager om erstatning efter covid-19-vaccine stadig på en afgørelse.

Og hos AES har man indtil videre anerkendt 13 arbejdsskader efter covid-19-vaccination, mens 99 venter stadig på svar.

Hvilke sager, der anerkendes som arbejdsskader, og hvilke, der ikke gør, bliver juridisk spændende. Det mener i hvert fald Anja Hejde, der er advokat med speciale i personskader og erstatning.

Hun er også tidligere medlem af Ankenævnet for Patienterstatningen og udtaler sig i det følgende uden at være blevet forholdt Camillas sag.

- Man kan jo stille sig selv det helt principielle spørgsmål, om en covid-19-vaccineskade er en arbejdsskade, når sundhedsmyndighederne har anbefalet alle voksne her i landet at få covid-19-vaccinen. Har det så en fornøden sammenhæng med arbejdet, spørger hun.

Anja Hejde peger på, at frontpersonalet blev prioriteret som nogle af de første i vaccinekøen, da der endnu ikke var nok vacciner til alle, men at alle danskere over 12 år tilbydes vaccinen.

- Derfor adskiller sundhedspersonalet sig ikke fra andre danskere, som kan have pådraget sig en vaccineskade. Og der har vi patienterstatningssystemet til at tage hånd om de tilfælde.

Camilla afventer afgørelsen fra AES. I dag har hun det godt, hun er tilbage på arbejde 30 timer om ugen efter at have været sygemeldt, men tager stadig medicin.

- Jeg synes faktisk, jeg har det bedre, end jeg har haft i flere år, fordi mit liv blev vendt på hovedet. Jeg tror bare, jeg har fået en lidt større pytknap, og jeg prøver at lade være med at blive sur og stresset over små ting. Jeg synes, jeg har været mere glad i livet. Sætter lidt mere pris på alt, siger hun.

Foruden Camilla får de efterladte til henholdsvis en 57-årig mand og en 60-årig kvinde, der afgik ved døden efter at have fået VITT-syndromet, nu også erstatning af Patienterstatningen, som anerkender, at det sygdomsbillede, de tre personer fik, har en sammenhæng med den AstraZeneca vaccine, de havde fået forinden.

Camilla ønsker ikke at få sit efternavn frem. Redaktionen er bekendt med hendes fulde navn.