Tre eksperter om de nye restriktioner: 'Man skal gøre noget, ellers går det galt'

Kravet om mundbind udvides, og forsamlingsforbuddet sænkes.

Tre eksperter er enige om, at den stigende smitte er bekymrende, men de er ikke helt enige, om restriktionerne giver fuldt ud mening. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi skal skrue ned for vores sociale liv, forsamlinger skal være mindre, og så skal mundbindet på langt flere steder.

Sådan bliver nogle af konsekvenserne den næste tid, efter regeringen i går præsenterede en række nye restriktioner for at bremse coronasmitten.

Det skete på en dag, hvor der blev konstateret 859 nye smittede - det højeste siden foråret og næsten en fordobling af dagligt smittede i forhold til sidste uge.

Over for DR forklarede statsminister Mette Frederiksen (S) i aftes de hårde tiltag:

- Når vi går ind nu, er det faktisk fordi, vores myndigheder i Danmark meget klart har sagt til regeringen: 'I bliver nødt til at gribe ind nu, ellers risikerer vi, at pandemien kommer ud af kontrol i Danmark'.

Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer, og der skal nu bæres mundbind på indendørs offentlige steder. Derudover forbydes salg af alkohol efter klokken 22, og de hidtidige restriktioner forlænges, mens der også blev givet flere anbefalinger for vores samvær med andre.

Dermed kan vi alle se frem til en mere begrænset hverdag, og regeringen får en hård medfart fra flere oppositionspartier, der savner at blive inddraget i beslutningerne, og som ikke altid synes, at restriktionerne giver mening.

- De påbud, de restriktioner, som folk skal leve under, kommer med meget korte varsler, og uden nødvendigvis nogen sammenhæng. De må nødvendigvis kunne forklares sundhedsfagligt, for at de kan forsvares politisk, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Derfor er spørgsmålet, om det giver mening med så voldsomme tiltag nu med 125 indlagte, heraf 18 på intensiv, mens der tilbage i foråret var over 500?

Det har vi talt med tre eksperter om. Læs deres svar herunder.

1

'Vi har mange smittede og dermed smitsomme personer i samfundet'

(© dr)

Christian Wejse, der er epidemiolog ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, synes generelt, at de nye tiltag giver mening, og han deler statsministerens analyse af, at situationen er alvorlig.

- Vi har mange smittede og dermed smitsomme personer i vores samfund, og vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre ved det, siger han.

Det havde været for meget med en nedlukning af samfundet, som flere af vores europæiske naboer ellers har tyet til, og de nye tiltag rammer en fin balance for at undgå, at vi ender med så voldsomme tiltag, lyder det.

- For de tiltag, der blev sat i værk i går, er relativt små nye ting, og jeg synes, at det er fornuftige og rimelige tiltag alle sammen, siger Christian Wejse.

Han siger, at der ikke er tvivl om, at smittestigningen skyldes tværgående sociale aktiviteter, der går ud over vores sædvanlige netværk som familie og kolleger. Derfor giver det for eksempel mening at bremse sociale arrangementer ved at sætte forsamlingsforbuddet ned.

Der er flere gange sået tvivl om effekten af at bære mundbind, og derfor har flere også forholdt sig skeptiske over for, at mundbind nu bliver et krav flere steder. Ifølge Christian Wejse findes der heller ikke perfekte data på effekten af mundbind, men ingen har heller påstået, at det er løsningen på epidemien.

- Vi skal se det som et supplement, der kan have en vis effekt, og selvom den ikke er enorm stor, så har vi brug for alle effekter, også de mindre, og det er jo med til at holde ting åbne, som vi er bekymret for ikke at kunne holde i gang, siger han.

2

'Risikerer nedlukning', hvis ikke man gør noget

Lars Østergaard (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at det først og fremmest er vigtigt at handle nu, og så vil tiden vise, om tiltagene er tilstrækkelige. Men generelt mener han, at det giver mening at sørge for, at folk mødes mindre ved at sænke forsamlingsforbuddet.

- Et eller andet skal man gøre, ellers går det galt, ligesom vi ser i andre europæiske lande. Ellers kan man risikere nedlukning, og der ønsker ingen at komme hen igen, siger han.

Han peger på, at det hele handler om undgå at komme et sted hen, hvor der skal tages meget drastiske midler i brug. Han sammenligner epidemien med en supertanker, der er let at vende, når den sejler langsomt, men meget svær at vende, når den har taget fart.

Selvom den reelle effekt er ukendt, giver det også mening for Lars Østergaard at udbrede kravet om mundbind, da det er et relativt mildt indgreb i folks hverdag.

- Hvis man skal vægte det i forhold til at lukke alle skoler og uddannelser eller indføre udgangsforbud som andre lande, vil man nok hellere bruge mundbind i supermarkeder. Man indstiller maskinen sådan, at den ikke løber løbsk, men samtidig skader mindst muligt på økonomi, social og mental sundhed, siger han.

Læs videre under grafikken.

Kigger man på antallet af indlagte giver han kritikere ret i, at det er relativt lavt i forhold til sundhedsvæsnet kapacitet, og at vi derfor lige nu ikke er udfordret på det område.

Men jo mere tallet af indlagte stiger, desto mere trækker det også på sengepladser og personale fra andre dele af sundhedsvæsnet og har dermed store ressourcemæssige omkostninger.

- Og hvis ikke vi får vendt epidemien, kan vi få udfordringer, siger Lars Østergaard.

3

'Ikke så dystert et billede, jeg ser foran mig'

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, mener, at tiltagene sker ud fra en tanke om, at "hvis vi ikke gør noget nu, kan vi komme ind i et meget accelereret forløb i november måned".

Han er dog ikke helt så pessimistisk i forhold til udviklingen i smitte den næste tid som myndighederne og Christian Wejse og Lars Østergaard.

Myndighedernes regnemodeller antager nemlig nogle ændringer i folks adfærd, som han ikke helt kan følge.

- Matematikken i det her er, at hvis man løsner op for sin adfærd og går tilbage til 2019-adfærd, så kan man forudsige nogle meget skarpe kurvestigninger (i antallet af smittetilfælde, red.). Det er bare ikke mit indtryk, at vi har det sådan i samfundet. Der er stadig mange, der lever coronavenligt.

- Så måske er det ikke så dystert et billede, jeg ser foran mig. Men det er selvfølgelig bekymrende, at smitten stiger, siger han.

Efter gårsdagens pressemøde savner han lidt mere fokus på vores adfærd frem for på restriktioner.

- Det er meget vigtigt, at vi får fortalt hinanden, hvor vigtigt det er, at vi lever vores liv på en påpasselig måde, for det er mere det end restriktionerne, der kommer til at bestemme det her.

- Jeg ved, at statsministeren startede op med at sige det, og det synes jeg, var fint, men jeg kunne godt have tænkt mig mere af det, siger Jens Lundgren.

Facebook
Twitter