Tre regioner klar til at standse populære gymnasiers vokseværk

11 gymnasier afventer lige nu svar på, om de får sat et maksimum på, hvor mange klasser de må oprette.

På Tørring Gymnasium kæmper de lige nu en kamp om at få eleverne til at vælge det lokale gymnasium fremfor et større i Vejle. (Foto: Thea Bjørn)

Flere og flere unge søger mod gymnasierne i de større byer, men i fremtiden er det ikke alle, der får lov til at pakke penalhuset ud og spise madpakken på de populære storby-gymnasier.

Tre regioner, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, har nemlig søgt om at sætte loft over antallet af klasser på et eller flere populære gymnasier i større byer. Det skal i stedet få unge til at gå på de mindre gymnasier i landområderne.

Et af de populære gymnasier ligger i Vejle, hvor ansøgningstallet til ungdomsuddannelser i Vejle siden 2009 er steget med 26 procent.

Det går ud over de små gymnasier som Tørring.

- Vi har brug for et tilstrækkeligt elevgrundlag til, at vi kan drive en god skole. Det hænger også sammen med økonomi, for vi skal have elever for at kunne lave et godt studiemiljø, forklarer rektor på Tørring Gymnasium, Johannes Grønager.

Han har lige nu plads til yderligere en klasse per årgang, men har ikke har elever nok til det.

I Region Syddanmark håber politikerne, at de kan lave om på situationen og sætte et loft over de populære gymnasier i Vejle til gavn for de mindre gymnasier i Tørring og Grindsted.

- Hvis ikke de får nogle flere elever, så vil nogen af dem lukke på sigt. Det er der ingen tvivl om, siger Tage Pedersen (V), der er formand for udvalget for uddannelse og arbejdskraft i Region Syddanmark.

Han bakkes op af Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er simpelthen nødvendigt med en styring af, at man fastholder gymnasier af en vis størrelse, der kan sikre et attraktivt studiemiljø, siger han.

I alt har regionerne søgt om at sætte loft over antallet af klasser på 11 gymnasier fra skoleåret 19/20. Dertil kommer seks gymnasier, der allerede har fået lagt et loft på antallet af klasser fra næste skoleår.

Frit valg?

Men er det vigtigst med lokale uddannelsestilbud eller frit skolevalg?

På Tørring Gymnasium er Emma Rasmussen ikke i tvivl.

Emma Rasmussen er en af dem, der har prioriteret et lille gymnasium fremfor et stort. (Foto: Thea Bjørn)

- Jeg synes, det er helt vildt vigtigt, at der stadigvæk er nogle tilbud til dem, der bor længere ude på landet, så vi ikke skal sidde helt vildt lang tid i en bus, siger hun.

I Vejle er Rosborg Gymnasium er et af de steder, der over de seneste år har oplevet en tilstrømning af elever.

Ifølge rektor Hanne Hautop er det ikke nødvendigt med politisk indblanding.

Situationen er et udtryk for elevernes egne ønsker.

- Vi har gymnasier for de unges skyld. Ikke for gymnasiernes eller byernes skyld. De unge spiller med på den nye globale dagsorden, og derfor er de mere mobile, end de var for to generationer siden, forklarer Hanne Hautop.

Tage Pedersen (V), der er formand for udvalget for uddannelse og arbejdskraft i Region Syddanmark siger:

- Et eller andet sted skærer det i mit liberale hjerte at fratage de unge et frit valg. Og vi skal passe på, at vi ikke gør de unge til gidsler i et spil om gymnasiernes overlevelse. Men vi har også et ansvar for at skabe et land i balance med en bred geografisk uddannelsesstruktur.

I morgen er der høringsfrist for gymnasierne, hvor de kan komme med indsigelser mod elev-begrænsningen. Derefter vil undervisningsministeren tage en endelig beslutning.

Facebook
Twitter