Trine Maria Ilsøe: Derfor er det danske svar på CIA 'fuldstændig skudt i sænk'

Forsvarets Efterretningstjeneste er ramt af en alvorlig sag, der giver rystelser i efterretningsverden, siger retskorrespondent.

Arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste er tophemmeligt og når yderst sjældent ud i offentligheden. Derfor er det svært at vide, hvad der er foregået, men det er meget alvorligt for efterretningstjenesten, siger DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe.

Den mulige skandalesag i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) - Danmarks svar på CIA - tegner til at blive "ekstrem alvorlig" og kan have "fuldstændig uoverstigelige konsekvenser" for efterretningstjenesten.

Sådan beskriver DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, sagen, der for første gang kom frem i offentlighedens lys mandag morgen og handler om flere kritisable - og potentielt ulovlige - forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det er Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der har udtalt skarp kritik af forholdene i FE.

- Når tilsynet både sidste år og igen i år skruer op for retorikken og direkte bruger ord som vildledende, er det alvorligt og derfor, at denne her sag har sendt rystelser gennem hele efterretningsverden, siger Trine Maria Ilsøe.

Alt skal på bordet - men vil stadig være hemmeligt

Arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste, som ifølge retskorrespondenten er Danmarks pendant til amerikanske CIA, er tophemmeligt og når yderst sjældent ud i offentligheden.

Derfor er det svært for offentligheden at vide, hvad der præcist er foregået, men det er meget alvorlige beskyldninger, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer med, siger Trine Maria Ilsøe.

Sagen kort

  • Ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har FE i perioden fra 2014 til 2019 blandt andet givet urigtige og vildledende oplysninger til tilsynet, undladt at følge op på mistanke om spionage mod Forsvarsministeriet, ulovligt indsamlet og videregivet information om danske statsborgere og endda "behandlet oplysninger" om en ansat i tilsynet, der ellers skal kontrollere, at alt i FE foregår, som det skal.T

  • TET peger desuden på, at der i FE's ledelse og dele af tjenesten hersker en uhensigtsmæssig ledelseskultur.

  • En del af oplysningerne om forholdene i FE stammer fra en eller flere whistleblowere.

  • Kritikken af FE har stået på ved tilsyn gennem de seneste år, men nu har oplysninger fra whistleblowere sat skub i tingene.

  • Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil nu have undersøgt, om der er hold i kritikken.

- Som det ser ud nu, har sagen potentialet til at kunne sprænge rammerne for, hvad vi før har set om en efterretningstjeneste. Lige nu har vi en efterretningstjeneste, som er skudt fuldstændig i sænk. Denne her skandale kan have uoverstigelige konsekvenser, siger hun.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, er fritaget fra tjeneste indtil videre. Det samme er to andre ledende medarbejdere i FE. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Sagen har indtil videre betydet hjemsendelse af chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og at to andre ledende medarbejdere er blevet fritaget for tjeneste. Det samme er den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel.

Derudover har forsvarsminister Trine Bramsen (S) bebudet en undersøgelse af, hvad der er foregået. Og det bliver vanskeligt, når efterretningstjenestens arbejde foregår i det skjulte.

- Lige nu er man ved at finde ud af, hvordan man kan lave en undersøgelse, hvor man får lagt alt på bordet. Men det skal stadigvæk foregå i et fortroligt regi. Det er jo altsammen hemmelige klassificerede oplysninger og følsomme personsager, og der er en grund til, at det skal beskyttes. Det involverer også, hvad andre landes efterretningstjenester har delt med Danmark og den anden vej, fortæller Trine Maria Ilsøe.

- Samtidig skal man have det gjort på en måde, hvor vores efterretningstjenesten stadigvæk kan operere. I øjeblikket er der en terrortrussel mod Danmark, og den er alvorlig, så vi kan ikke bare skrinlægge arbejdet i vores efterretningstjenester - og altså i Forsvarets Efterretningstjeneste, siger hun.

En af undersøgelsens formål bliver at afdække, om tilsynets kritik overhovedet er berettiget. De fire hjemsendte må ikke modsætte sig kritikken offentligt på grund af deres tavshedspligt.

En kæmpebutik med budget på en milliard

Trine Maria Ilsøe vurderer, at undersøgelsen af, hvad der er op og ned, og om der rent faktisk er foregået noget alvorligt i Forsvarets Efterretningstjeneste, kan tage 'hvis ikke flere år, så rigtig lang tid, som hun udtrykker det.

- Efterretningstjenesten har et årligt budget i omegnen af 975 millioner kroner. Det er en kæmpe butik. Størstedelen af deres aktiviteter foregår i udlandet og er hemmelige. De udveksler oplysninger med andre landes efterretningstjenester for at beskytte os, forklarer hun.

For at undgå, at Forsvarets Efterretningstjeneste netop ikke bliver en stat i staten er et kontrolsystem i form af Tilsynet med Efterretningstjenesterne sat til at holde øje med en del af arbejdet, når offentligheden ikke får nogen indsigt i, hvad der foregår.

Derfor er det stærk problematisk, når kontrolorganet oplyser, at der har været tilbageholdt oplysninger, og ikke mindst - at der er givet vildledende oplysninger.

- Vores efterretningstjenester er sat i verden for at beskytte os, for at leve et hemmeligt liv, men vi har også nogle demokratiske systemer, der skal kunne virke blandt andet med et tilsyn af dem. Når man giver dem så store magtbeføjelser, skal vi også kunne have tillid til, at det, de laver, er inden for de kridtstreger, som Folketinget har ridset op, siger Trine Maria Ilsøe.

Forsvarets bygninger på Kastellet i København, hvor også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder til. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Folketinget har også et udvalg, der holder øje med Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste kaldet Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

I det udvalg sad Claus Hjort Frederiksen (V) indtil i aftes som formand, men han har nu valgt at trække sig for at undgå habilitetsproblemer, hvis udvalget skal bruge tid på at se Forsvarets Efterretningstjenestes virke og indsats efter i sømmene:

Claus Hjort Frederiksen var nemlig forsvarsminister i en del af den periode, som efterretningstjenesten kritiseres for. Flere partier på Christiansborg har tilkendegivet, at undersøgelsen af tjenesten bør have karakter af en kommissionsundersøgelse.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk