Trine udsat for vold i hjemmet som barn: Det kunne starte med små ligegyldige ting

Ifølge Børns Vilkår er der sket en stigning på 63 procent i anmeldelser af vold mod børn fra 2015 til 2017.

- Jeg tror ikke, at man kan se på en familie udefra, om der er vold i den. Det sker i både rige og fattige familier. Jeg tror, at det gør det endnu sværere at tale om, fordi man er bange for at ødelægge det billede, som andre har af en, siger Trine Hyldgaard, der oplevede vold i sit barndomshjem.

- Det var meget utrygt og som at leve et dobbeltliv. Udefra set har jeg altid været smilende og glad. Verden rundt om mig så mig på én måde, hvor jeg gik i skole og til sport, men verden var anderledes, når jeg kom hjem.

Det siger Trine Hyldgaard, der er 19 år.

Som så mange andre unge går hun lige nu på højskole, men bag det glade smil gemmer der sig en smertelig hemmelighed. Eller rettere en hemmelighed, som ikke længere er en hemmelighed. For dette er en af de første gange, at hun taler offentligt om, at hun som barn blev udsat for vold derhjemme.

Skænderi om lektier

Hvor langt volden går tilbage, ved Trine Hyldgaard ikke med sikkerhed. Hun ved, at hun blev udsat for vold som otte-årig, for det husker hun. Og hun ved, at hun i perioder, fra hun var otte til tretten nogle gange, dagligt blev udsat for vold inden for hjemmets vægge.

- I nogle år, når jeg kom hjem fra skole, kan jeg huske, at volden kunne starte med helt små ligegyldige ting. Det kunne være et skænderi om lektier, eller en fjernbetjening, der røg på gulvet, fortæller hun.

Vold mod børn i hjemmet bliver anmeldt oftere end tidligere. I 2015 anmeldte danskerne 3.522 mistanker om vold mod børn til politiet. I 2017 er det tal steget til 5.724.

Der er også sket en stigning af underretninger til de sociale myndigheder fra 96.592 underretninger i 2015 til 104.121 underretninger i 2016, viser en ny rapport, som Børns Vilkår og Trygfonden står bag.

Men stigningen betyder ikke, at flere børn bliver slået derhjemme, mener Børns Vilkår. Faktisk mener organisationen, at der er et lille fald i antallet af børn, der oplever vold i hjemmet: I stedet viser tallene, at danskerne ikke tøver lige så meget, før de indrapporterer deres bekymringer.

Skrev brev til lærer

For Trine Hyldgaard er det ikke vigtigt at fortælle om, hvad det præcist var, der skete derhjemme. Det, der er vigtigt for hende, er at bryde et tabu om børn, der bliver udsat for vold i hjemmet. For først når det sker, vil flere anmelde, mener hun.

- Jeg synes, det er meget positivt, at flere anmelder vold. Og så bliver det også nemmere at tale om det, for der er mange måder at skjule vold på. Tøj skjuler kroppen, og man kan blive væk fra idrætstimerne, siger hun.

- Jeg følte tit, at det var min skyld, når der var vold i hjemmet. Jeg troede, jeg havde gjort noget forkert. At jeg var forkert. Jeg følte mig enormt svigtet.

Da Trine Hyldgaard var 13 år, skete der noget. Hun kunne ikke længere holde omstændighederne i hjemmet for sig selv, og en aften kontaktede hun Børnetelefonen. Rådgiverens råd til hende var, at hun skulle dele sine tanker med en voksen. Derfor skrev Trine et brev til en lærer. Derefter gik det hurtigt.

Allerede dagen efter mødte en repræsentant fra kommunen op i skolen og talte med hende. Hun blev anbragt uden for hjemmet, og hun blev overrasket over, hvor alvorligt læreren havde opfattet hendes situation.

Vi skal bryde tavsheden

- Da jeg var lille, havde jeg svært ved at forstå, hvorfor nogen ville gøre dem, de holder så meget af, ondt. Jeg forstod ikke, at det var forkert, og jeg vidste ikke, at det var ulovligt. Det er svært at forstå, at det kan ske i en familie, for når jeg tænker på ordet familie, er der meget kærlighed forbundet med det, siger hun.

- Derfor gjorde det heller ikke ondt på samme måde, som det gør i dag.

For først da hun havde fortalt sin lærer om volden, forstod hun, at det, hun blev udsat for derhjemme, var forkert.

- Jeg begyndte at tænke meget over, hvordan volden havde præget mig, og det gik op for mig, at jeg trængte til kærlighed og omsorg. Og så begyndte det virkelig at gøre ondt.

Også for familien var det hårdt, at Trine Hyldgaard blev anbragt. For pludselig havde Trine fortalt andre om, hvad der skete derhjemme. Ifølge hende selv bakkede familien op om anbringelsen, for de kunne godt se, at de havde brug for hjælp.

Var det ikke svært at fortælle det til andre, især fordi du selv oplevede at være blevet svigtet af din egen familie?

- Det der med at være barn… og være svigtet derhjemme… og så skal man tro på andre voksne… det kræver rigtig meget mod.

- Det er svært at have tillid til folk. Jeg er meget på vagt overfor, om nogen vil gøre mig ondt igen, eller om jeg bliver svigtet igen. Jeg føler helt sikkert, at jeg har mistet meget af min barndom. Jeg har været barn i så kort tid, at det slet ikke har været nok.

- Men jeg er blevet meget stærk som person i dag. Jeg føler, at jeg har været voksen i mange år, for jeg har kunnet alt muligt i en meget ung alder, som det slet ikke var meningen, at man skulle. Jeg vil gerne hjælpe andre med at bryde tavsheden. Det er meget vigtigt at tale med andre om det, for det kan betyde, at man får det bedre.

Børns Vilkår skønner, at hver 11. barn udsættes for grov vold i hjemmet.

Tegn på vold i hjemmet

  • Barnet bliver meget indadvendt.

  • Barnet vil ikke snakke eller være sammen med kammeraterne.

  • Barnet viser en udadreagerende adfærd – f.eks. ved selv at slå – fordi det har lært, at det er måden at løse konflikter på.

  • Barnet er håndsky og dukker sig, hvis man for eksempel laver en hurtig bevægelse med hånden.

  • Barnet viser fysiske tegn på vold – har blå mærker eller småhalter.

  • Barnet har meget fravær, hvilket kan skyldes, at det holdes hjemme på grund af synlige mærker efter vold.

  • Barnet har svært ved at koncentrere sig.Kilde: Børns Vilkår

Facebook
Twitter