Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn

Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug.

Antallet af alkoholikere i Danmark samt børn fra hjem med alkoholmisbrug bygger på undersøgelser, der er henholdsvis 13 og 10 år gamle. Det møder kritik fra flere organisationer. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hvert år koster alkoholmisbrug samfundet 13 milliarder kroner. Målt på folkesundhed er alkohol den næststørste synder - kun overgået af rygning. Årligt søsætter organisationer nye

kampagner
og kommuner og regioner prioriterer midlerne.

Der er bare et problem: Ingen kender antallet af alkoholikere. Heller ingen ved reelt, hvor mange børn der vokser op i hjem med alkoholproblemer. Eneste rettesnor for myndigheder og organisationers indsats er to tal, som er henholdsvis 13 og 10 år gamle.

Det svarer til at navigere efter forældede søkort, lyder kritikken fra flere organisationer, blandt andet Alkohol og Samfund.

- Hvis man ikke har et klart billede af problemets omfang og hvor mange, der er berørt af det, så kan det være svært at tilpasse indsatsen. Det gælder os, der er sat i verden for at

forebygge
alkoholproblemer, men også kommuner og
sundhedsvæsenet
, der prioriterer indsatsen derefter og det er i virkeligheden værre, siger Peter Konow, direktør for Alkohol og Samfund.

Organisationer: Forældede tal

Ifølge den seneste officielle måling, er 140.000 personer afhængige af alkohol herhjemme. Men tallet er 13 år gammelt og stammer fra en undersøgelse, som

Sundhedsstyrelsen
lavede i 2005.

Det samme gælder for antallet af børn under 18 år, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Det officielle tal er 122.000 børn og unge, men det tal har 10 år på bagen.

Det er ganske enkelt ikke godt nok, at der ikke findes opdaterede målinger af problemets virkelige omfang, kritiserer foreningen Tuba, der tilbyder gratis rådgivning til børn fra familier med alkoholmisbrug.

- Vi ville aldrig acceptere det, hvis det var en fysisk, alvorlig sygdom som for eksempel kræft og hjertesygdomme. Men når det gælder det mentale, det at vokse op med noget - at vi som samfund svigtede de børn og unge - det har vi ikke et ønske om at undersøge til bunds, og det er en kæmpe udfordring, siger Henrik Appel, landsleder for Tuba.

Konsekvensen kan være fejlskud

Ifølge en professor og overlæge fra Statens Institut for Folkesundhed (SFI) er det hensigtsmæssigt at opdatere tallene hvert femte år. Oplysningerne bruges til at planlægge og vurdere indsatsen mod alkoholproblemer, forklarer han.

- Konsekvensen af, at man ikke kender de nyeste tal kan være, at man skyder forkert, når man gerne vil planlægge, hvor mange ressourcer man afsætter til området, siger Ulrik Becker, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital.

Ifølge Tuba burde

Sundhedsstyrelsen
opdatere målingen hvert tredje eller fjerde år. Alkohol og Samfund opfordrer ministeriet til at afsætte midler til en undersøgelse hvert fjerde år.

En frisk undersøgelse kræver, at man indbygger 10 spørgsmål i

regionernes
såkaldte sundhedsprofilundersøgelser, forklarer professor Ulrik Becker fra SFI. En proces, der ifølge hans vurdering tager tre-fire år, før en opdateret måling er færdig.

Sundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej

Hos

Sundhedsstyrelsen
giver man kritikerne ret i, at det er på høje tid med nye målinger.

- Der er behov for nye tal i begge tilfælde. I forhold til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har vi netop fået estimeret nye tal, som vi snart offentliggør. Antallet af alkoholafhængige har vi ret stort fokus på at få estimeret på ny, siger specialkonsulent Maria Koch Aabel fra enheden for forebyggelse.

Hun oplyser, at det nye alkoholiker-tal ‘forhåbentlig’ foreligger inden et år, men kan ikke sige det nøjagtigt.

Hvordan kan det være, at man ikke har undersøgt antallet af alkoholikere siden 2005?

- Det er forskellige undersøgelsestekniske faktorer, der ligger til grund. De gamle tal stammer fra en spørgeskemaundersøgelse i 2005. Siden da har man gennemført den nationale sundhedsprofilundersøgelse i 2010, 2013 og 2017, hvor emnet ikke kom med, så det kræver en ny undersøgelse for sig. Det prioriteres højt og vi har fokus på det, men jeg kan ikke sige hvornår de er klar, siger Maria Koch Aabel fra

Sundhedsstyrelsen
.

Facebook
Twitter