Billedkunstuddannelsen indtager en bundplacering, når det kommer til startløn. Derudover vil hver anden nyuddannede opleve at stå uden job efter dimission.

Alligevel er der tårnhøj konkurrence om at få én af de få pladser på uddannelsen.

De seneste ti år har det gennemsnitlige antal ansøgere, der har søgt om optagelse til kandidatuddannelsen billedkunst på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, ligget på omkring 600.

- Det er meget få mennesker af de mange ansøgere, vi har, der får lov til at studere på Kunstakademiet, siger Kirsten Langkilde, der er rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Mellem 25 og 28 ansøgere kommer hvert år gennem nåleøjet og bliver optaget på uddannelsen, mens den typiske løn for nyuddannede er 11.100 kroner om måneden efter skat og inkl. pension og tillæg, viser tal fra uddannelseszoom.dk, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

- Det er faktisk sådan, at hvis du kigger på billedkunstnerne generelt, så er uligheden meget større, end hvad de lave indkomster fra uddannelseszoom.dk afslører, konstaterer Nis Rømer, der er formand for Billedkunstnernes Forbund.

De 25 procent af de nyuddannede billedkunstnere, der tjener den højeste løn, har en medianindkomst inklusiv pension og tillæg på 18.550 kroner om måneden, mens de 25 procent, der har fået færrest penge ind på bankbogen, står for en medianindkomst på blot 8.700 kroner.

- De fleste billedkunstnere er drevet af passion og drømme frem for pengene, og det er simpelthen derfor, at man vælger uddannelsen, siger Nis Rømer.

Jobmarkedet inden for billedkunst er ifølge formanden helt anderledes skruet sammen end for eksempel for folk med erhvervsuddannelser:

- Og det giver et helt anderledes liv på mange måder. Som mejerist har du en helt anden bunden opgave, hvor du nok i de fleste tilfælde ikke står og laver sære eksperimenter med yoghurt-produktionen, mener han.

Derudover tager det også lang tid for mange af billedkunstnerne at få gang i karrieren og dermed også salget af værker.

- Deres virksomhed er jo deres eget navn, og så skal de opfinde deres produkt, og det tager tid. Og det har du sjældent opbygget, når du kommer direkte ud fra uddannelsen. Der er du som regel ikke klar til at gå på markedet endnu, siger Nis Rømer.

Fagforening: Øg minimumsbetalingerne

For Billedkunstnernes Forbund, som er billedkunstnernes fagforening, handler det i øjeblikket om at få øget det offentliges villighed til at betale flere penge til kunstnerne, når de for eksempel udstiller på museer eller kunsthaller.

I øjeblikket forhandler fagforeningen om minimumstakster for udstillinger, der skal sikre bedre vilkår for blandt andet de nyuddannede.

- Kunsterne vil jo meget gerne ud og vise deres ting, og derfor kommer mange til at sælge sig selv for billigt, siger Nis Rømer.

Derudover ønsker fagforeningen også, at det offentlige bruger flere penge på kunst for eksempel i forbindelse med investeringer i infrastruktur.

- Der kan trækkes på erfaringer fra Norge, som har lavet kunstværker langs motorveje op langs hele den norske kyst, og som har givet en stor oplevelsesværdi for trafikanterne. Det burde kunne gøres via ganske få promiller af for eksempel vejbyggeri-budgetterne, siger Nis Rømer.

Hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler ønsker rektor Kirsten Langkilde også bedre muligheder for at integrere kunsterne inden for forskning. For eksempel inden for formidling af tung research og fakta.

- Jeg ser også en fremtidsmodel for, at kunstnerne bliver integreret i forskningsmiljøer, og det vil give dem andre økonomiske muligheder. Nu er Kunstakademiet blevet tovholder for et nyt videnscenter, som etableres i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturminisiteriet, så vi arbejder på sagen, siger hun.

Kilder: Uddannelseszoom.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet