Trods nabo-klager: Naturstyrelsen vil ikke skyde bævere

Selvom bæverbestanden vokser, skaber problemer og kan være en dyr affære, vil bestanden ikke blive reguleret.

En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © Dr) (© Copyright 2012)

De havde været ude af den danske natur i flere århundreder, da 18 bævere blev sat ud i Klosterheden Plantage i Vestjylland i 1999.

Siden da er bæverbestanden mere end tidoblet, og den store gnaver har spredt sig til adskillige andre steder i Jylland.

Og det er begyndt at kunne ses på omkostningerne. For bæverne er ikke kun en gave til naturen, de kan også forårsage problemer, der får Naturstyrelsen på arbejde.

I Vestjylland er ressourceforbruget til oprydning efter bævere steget med 350 procent de seneste ti år. Det viser en opgørelse fra Naturstyrelsen, som DR har fået aktindsigt i.

I 2005 brugte styrelsen 787 timer i det vestjyske på at rydde op i åer og vandløb. I 2015 var det steget til 2168 timer. Samme markante stigning ses også i de samlede udgifter, hvor der i 2005 blev brugt 178.899 kroner, men styrelsen i 2015 brugte 632.948 kroner.

Naturstyrelsen skønner, at cirka 90 procent af det samlede ressourceforbrug i de enkelte år "er anvendt til håndtering af bævere på privatejede arealer".

En naturlig udvikling

Stigningen kommer ikke som en overraskelse for skovrider Thomas Borup Svendsen fra Naturstyrelsen Vestjylland. Jo flere bævere, der er, jo flere problemer vil de også forårsage, lyder det.

- Det var med åbne øjne, at man satte bæverne ud, så det er en naturlig udvikling. Der var nogle gevinster, og det var at få en øget biodiversitet, som en masse dyr og planter ville få fornøjelse af og ikke mindst en masse mennesker. Vi har fået en meget mere spændende natur, siger han.

Men det er ikke alle, der nyder den voksende bæverbestand. Flere lodsejere og naboer har problemer med stoppede dræn og fældede træer. Bæveren skal nemlig ikke bruge meget mere end en halv time på at vælte et stort træ.

  • En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © dr) (© Copyright 2012)
  • En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © dr) (© Copyright 2012)
  • En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © dr) (© Copyright 2012)
1 / 3

DR har talt med en række lokale i områderne omkring Klosterheden Plantage, og her er der ikke mangel på folk, der er godt trætte af, at bæverne bygger dæmninger i åer og vandløb.

En af de utilfredse naboer er Ruth Brunsborg, der bor lidt nord for Klosterheden med sin mand, hvor bæverne første gang blev sat ud. Deres ejendom ligger ned til et vandløb, hvor bæverne holder til, og det skaber store oversvømmelser.

- Naturstyrelsen er her en gang om ugen for at rydde op efter dem. Men det hjælper jo ikke, at de kommer og flytter lidt pinde. Bæverne er jo så flittige, og de bygger hurtigere, end de ansatte kan samle op, siger hun.

- Vi vil gerne have, at man forsøger at holde bestanden nede, for rigtig mange er grueligt trætte af det her. Det koster jo også samfundet en bondegård, når de ikke laver andet end at rydde op.

Skovrider Thomas Borup Svendsen mener, at styrelsen gør, hvad den kan for at imødekomme problemerne.

- Det er klart, at der er nogle lodsejere, der har problemer, og dem forsøger vi at afhjælpe. Men vi har et fint forhold til langt de fleste af vores naboer, der har problemer med bæverne, siger han og fortsætter:

- Men man skal også være klar over, at der er mange, der har stor fornøjelse af bæverne.

Ikke udsigt til færre bævere

Selvom der er nogle borgere, der har problemer med bæverne, så er det ikke planen, at bestanden vil stoppe med at vokse de næste år.

- I øjeblikket er vi i etableringsfasen, hvor der ikke er nok bævere til, at bestanden er sikret. Vi skal være sikre på, at den overlever, siger Thomas Borup Svendsen.

På nuværende tidspunkt er Naturstyrelsen i gang med at revidere den forvaltningsplan, der er for bævere.

- Her tager vi også stilling til, hvordan vi skal håndtere bestanden senere hen. Vil man give tilladelse til at skyde nogle bævere, flytte dem til nye områder eller give lodsejere lov til, at de kan fjerne dæmninger. Det er det, vi sidder og forhandler om, forklarer han.

Naturstyrelsen regner med, at en ny forvaltningsplan ligger klar i slutningen af året.

  • 18 bævere blev sat ud i Klosterheden i Vestjylland i 1999. Ved optællingen af bævere i 2015 blev bestanden estimeret til at være på 213.

  • I 2005 blev der brugt 787 timer i det vestjyske på at håndtere problemerne. I 2015 var det steget til 2168 timer.

  • De samlede udgifter steg fra 178.899 kroner i 2005 til 632.948 kroner i 2015.

FacebookTwitter