Trods udsigt til tredje bølge frygter eksperter ikke mangel på sengepladser til coronapatienter

Der er sengepladser nok, men smitten kan ramme geografisk skævt.

Intensivafdelingen på Slagelse Sygehus. Region Sjælland har også været hårdt ramt af coronasmitte, men på landsplan er vi langt fra at udnytte alle de mulige sengepladser. (arkivfoto) (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

På trods af frygt for britiske mutationer og genåbning har vi masser af kapacitet i sundhedsvæsenet til at tage os af coronapatienter.

Sådan lyder konklusionen fra to sundhedsøkonomer, når de sammenholder tallene for indlagte med det antal sengepladser, sygehusene kan aktivere.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, frygter ikke, at vi trods genåbning kommer til at overskride den kapacitet på 1.330 medicinske sengepladser og 300 intensive sengepladser, som regionerne i værste fald skal være klar til at aktivere.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er ubekymret. Men det holder mig ikke vågen om natten. Lad mig sige det sådan. Og det er fordi, vi netop kan ekspandere kapaciteten, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Samme melding kommer fra Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Jeg tror, vi holder os fint inden for kapacitetsgrænsen, siger han.

Ifølge den model, som en ekspertgruppe har lavet for regeringen, vil antallet af indlagte toppe med 870 indlagte i midten af april, inden vaccinerne og varmere vejr igen sender smitten ned. Det er dog et tal, som er omgærdet med stor usikkerhed.

- Vi har modellen, som godt nok har enorm usikkerhed, og som har haft tendens til at skyde for højt, og umiddelbart så vurderer jeg, at vi ligger pænt komfortabelt inden for den maks. kapacitet og også under det, vi peakede med sidste gang, siger Jakob Kjellberg.

Mange er vaccineret

Da anden bølge i begyndelsen af januar toppede med over 900 indlagte, var det især i Region Hovedstaden, at man løb tør for intensive sengepladser. I andre regioner var man ikke pressede.

Når eksperterne er optimistiske, skyldes det, at sundhedsvæsenet i høj grad er klar til at skalere op og ned, når antallet af indlagte stiger. Gradvist vil personale blive trukket fra andre afdelinger og behandlinger udskudt.

- Det er noget af det, man må tage hatten af for. Det lykkedes relativt hurtigt sidste år at få det bragt på plads med omskoling, siger Kjeld Møller Pedersen. Han henviser også til, at de mest sårbare grupper er på vej mod vaccination.

- Vi skal huske på, at mange af dem, der har været indlagt, har været ældre medborgere og plejehjemsbeboere, og dem har vi gennemvaccineret, siger han.

Desuden er den gennemsnitlige tid, som en coronapatient er sengeliggende, nedbragt fra omkring 13 dage til 7-8 dage, hvilket også vil mindske behovet for sengepladser.

Indlagte er ulige fordelt

Jakob Kjellberg fra Vive mener ikke, at vi for "alvor har været udfordret på kapaciteten".

- Selv hvis vi nu gik op på 1.500 patienter, så er det ikke sådan, at patienterne ville blive placeret ude på vejen, siger han.

Formanden for landets intensivlæger, Joachim Hoffmann-Petersen, der stiller op for De Konservative til næste folketingsvalg, er dog ikke enig i, at kapaciteten ikke har været presset.

- I december og januar var vi rimeligt pressede, siger han.

- Problemet er jo, at patienterne er ulige fordelt rundt i landet. I Region Syd havde vi det rimeligt komfortabelt. Det var som en mildere influenzasæson. Men den bed i København og på resten af Sjælland, siger han.

En pukkel venter

I Region Hovedstaden og Sjælland nåede man over kapaciteten og lavede aftaler om at sende blandt andet kirurgiske patienter til andre regioner.

- Men patienterne var ikke særligt interesseret i det, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen.

- Hvis man har været til forsamtale hos en kirurg, som man har fået tillid til, så har vores erfaring været, at så vil man hellere vente en måned eller to, i stedet for at tage til den anden ende af landet, siger han.

- Der vil jo være en pukkel, og den pukkel skal så indhentes på et tidspunkt, indimellem covidpuklerne, siger han. Han roser, at man i denne omgang har været mere opmærksomme på at holde resten af sundhedsvæsenet kørende.

- Man har virkeligt gjort alt, hvad man kunne få at få det til at fungere, fordi man i foråret så, hvor dårligt det gik, når man bare lukkede det hele ned og sagde til patienterne: hold jer væk, siger han.

Han er dog knap så optimistisk og forventer, at vi også vil blive ramt af en tredje og måske en fjerde bølge af coronasmittede børn til efteråret.

- Det der er gang i nu, er et kapløb mellem en tredje bølge og vaccinerne, siger han.

En del personale er dog vaccineret, så vi kan håbe på at undgå en situation som omkring årsskiftet, hvor Region Hovedstaden havde op til 1.000 sundhedsmedarbejdere, som var sygemeldt eller i karantæne.

Joachim Hoffmann-Petersen venter på nye tal for konsekvenserne af den planlagte genåbningen.

- Tallene skal ikke ændres ret meget, før 900 patienter i stedet bliver til 1.500 eller endnu flere, siger formanden for intensivlægerne.

Regionsformand: Vi er godt rustet

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), siger, at det er afgørende, at sundhedsvæsenet kan følge med genåbningen.

- Selvom indlæggelsestallene er faldet, er presset på hospitalerne stadig stort – både fra covid-19 og fra alle de patienter, der har fået udskudt deres planlagte behandling – og samtidig er mange medarbejdere trætte efter at have ydet en kæmpestor indsats over det sidste år, skriver hun i et skriftligt svar.

Hun understreger, at flere faktorer gør, at man i forhold til foråret er bedre klædt på til at håndtere en ny bølge af indlagte. Det skyldes, at en stor del af personalet er blevet omskolet til at tage sig af coronapatienter, at frontpersonale er blevet vaccineret, og at man er blevet bedre til at håndtere sygdommen.

- Jeg mener sådan set, at vi er godt rustet til en gradvis genåbning af samfundet. Det skyldes ikke mindst, at vi på to måneder er lykkedes med at vaccinere over syv procent af den danske befolkning. Rigtig mange af de sårbare danskere, der førhen var i risiko for et alvorligt forløb, risikerer nu ikke længere at havne på hospitalet som coronapatient, skriver hun til DR.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk