Troels Lund gav tvivlsomme oplysninger til forligskreds

Beskæftigelsesminister gav andre oplysninger til forligskreds end til Folketinget under forhandlinger om seniorpension. Minister fastholder udsagn.

Troels Lund Poulsen (i midten) sendte to forskellige breve om samme sag til folketing og til forligskreds. (Foto: (C) DR Nyheder)

Da beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen den 2. maj præsenterer en ny politisk aftale, lægger han gentagne gange vægt på, at den gør det ”væsentligt” lettere for nedslidte seniorer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Ved pressemødet i Beskæftigelsesministeriet forklarer han og aftalepartierne, at de med aftalen nu fordobler det antal timer, som nedslidte højst må kunne arbejde for at få ret til at gå tidligere på pension: Fra i dag 7,5 time om ugen til fremover 15 timer om ugen, fortæller de.

Dermed gentager aftalepartierne enstemmigt de oplysninger, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen inden da har givet dem under forhandlingerne, viser papirer, som P1 Orientering er kommet i besiddelse af.

Men efter alt at dømme stemmer ministerens oplysninger hverken overens med, hvad han selv tidligere har sagt, eller med den udtalelse fra Ankestyrelsen, han henviser til. Oplysningerne er tilmed svært forenelige med forarbejderne til loven. Det mener jurister, som P1 Orientering har talt med. Ministeren fremstiller herudover også selv samtidig sagen anderledes over for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Spørgsmålet er derfor, hvor mange nedslidte ældre der reelt får en ny ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet af den seniorpension, som regeringen har indgået aftale om? Og hvor mange af dem, regeringen bryster sig af at hjælpe, der sådan set allerede i dag har ret til at trække sig tilbage og gå på seniorførtidspension?

To forskellige breve

En måned tidligere, den 5. april 2019, sender beskæftigelsesminister samme dag to breve, der fører til to meget forskellige svar på det spørgsmål.

Det ene brev sender ministeren til Folketinget, som han ifølge ministeransvarlighedslovens er forpligtet til at give retvisende og fyldestgørende oplysninger. Det andet brev sender han til den forligskreds, han sidder og forhandler med.

Begge breve giver han overskriften ”Ny principafgørelse om seniorførtidspension” og begge breve indleder han med ordene:

- Jeg skriver til jer, for at orientere jer om, at Ankestyrelsen har offentliggjort en ny principafgørelse lørdag d. 30. marts på Retsinfo.dk om seniorførtidspension og fleksjob på få timer.

I begge breve redegør ministeren for, hvordan Ankestyrelsen har behandlet en klagesag fra en 62-årig mand, som kommunen har givet afslag på seniorførtidspension, selvom han kun kan arbejde 7,5 timer om ugen.

Og han redegør for, hvordan Ankestyrelsen nu har sat kommunen på plads og slået fast, at manden ifølge den gældende lovgivning hele tiden har haft ret til at få seniorførtidspension.

Mens brevet til Folketinget alene gengiver Ankestyrelsens afgørelse og redegør for tidligere praksis på området, går brevet til forligskredsen imidlertid videre end det.

I brevet til forligskredsen konkluderer ministeren tilmed lige netop det, som partierne efterfølgende baserer den politiske aftale på: Et udsagn om, at man på nuværende tidspunkt slet ikke kan få tilkendt seniorførtidspension, hvis man kan arbejde mere end 7,5 timer om ugen. En afgørende påstand, han ikke fremfører i brevet til Folketinget, men altså alene i brevet til forligskredsen, hvori han skriver:

- Med andre ord vil borgere med en arbejdsevne på mellem ca. 7,5 timer og 12 timer om ugen efter de gældende regler få afslag på seniorførtidspension, skriver Troels Lund Poulsen til forligskredsen.

Ankestyrelsen afviser ministers konklusion

Men den konklusion er der ikke belæg for i den nye principafgørelse fra Ankestyrelsen, som ministeren henviser til. Afgørelsen slår udelukkende fast, at en mand, der kan arbejde 7,5 timer om ugen, kan have ret til seniorførtidspension.

Den siger derimod intet om, at andre personer, der kan arbejde flere timer om ugen, skulle være udelukket fra at få seniorførtidspension. Det bekræfter Ankestyrelsen over for P1 Orientering og understreger, at ”principafgørelse 12-19 ikke slår fast, at man højst må have en arbejdsevne på 7,5 timer om ugen for at kunne få tilkendt seniorførtidspension.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen medgiver, at Ankestyrelsen inden for de nuværende regler senere kan vise sig også at ville tilkende seniorførtidspension til en person, der kan arbejde mere end 7,5 timer om ugen, hvis styrelsen får en sag herom.

Ministeren forholder sig imidlertid ikke til Ankestyrelsens oplysninger om, at styrelsen dermed netop ikke har sat en grænse ved 7,5 timer om ugen, men fastholder sin udlægning:

- Grænsen på 7,5 time ugentligt er således udtryk for den aktuelle praksis, som kan blive forhøjet, såfremt Ankestyrelsen træffer en ny principafgørelse, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til P1 Orientering.

At Ankestyrelsen med sin principafgørelse slet ikke har sat en sådan grænse ved 7,5 timer, bekræfter imidlertid også to universitetsjurister, som P1 Orientering har bedt om at læse den lovgivning, der gælder allerede i dag.

- Det er forkert at sige, at man kun må kunne arbejde 7,5 time om ugen for at få seniorførtidspension, siger lektor i socialret John Klausen til P1 Orientering.

- Nej, det er ikke rigtigt. Ankestyrelsen har truffet en konkret afgørelse om en person, der havde en arbejdsevne på 7,5 time om ugen, ville være berettiget til seniorførtidspension. Men det betyder ikke, at man har sagt, at man max må have en arbejdsevne på 7,5 time, forklarer også lektor emerita i socialret, Nina von Hielmcrone til P1 Orientering.

Misvisende markedsføring

Det er imidlertid lige præcis det, ministeren skriver i brevet til forligskredsen midt i forhandlingerne om en ny ordning for nedslidte seniorer. Og det er lige præcis det, han samtidig undlader at skrive til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Og lige præcis det, som forligspartierne lægger vægt på, da de 2. maj 2019 træder frem foran de rullende tv-kameraer og fortæller, at de har indgået en aftale med regeringen om at give nedslidte en ny ret til seniorpension, som de efter deres opfattelse ikke har haft tidligere.

Begge de to aftalepartier forklarer helt i tråd med ministerens brev, at de nu fordobler det antal timer, som nedslidte seniorer højst må kunne arbejde om ugen for at have ret til at gå tidligere på pension.

- Fra i dag, hvor det er 7,5 time eller cirka 1 dag om ugen man skal ned på for at kunne få seniorførtidspension, så har vi brug for en markant bedre ordning. Og nu siger vi altså 15 timer eller svarende til 2 dage, forklarer De Radikales formand, Morten Østergaard, ved lanceringen af aftalen.

- Ankestyrelsen har strammet den til 7,5 time. Vi øger det til 15 timer, udtaler også DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl.

Men disse ekkoer af ministerens brev er det vanskeligt at finde belæg for, forklarer de to jurister.

- Ankestyrelsen har ikke truffet nogen offentliggjorte afgørelser, hvor man strammer kravet for at få seniorførtidspension, påpeger lektor i socialret, John Klausen, til P1 Orientering.

- Når man fremstiller reglerne sådan, at det i dag er 7,5 time, man må arbejde, og at det bliver nu 15 timer, så er det misvisende. For sådan er reglerne ikke, forklarer også lektor i socialret, Nina von Hielmcrone til P1 Orientering.

I forvejen op til 12 timer om ugen

Nedslidte med en arbejdsevne på helt op til omkring 12 timer om ugen kunne før førtidspensions- og fleksjobreformen have ret til at gå på seniorførtidspension. Det fremgår af ministerens brev til forligskredsen. Og det er de to universitetsjurister enige i.

Til gengæld har de svært ved at se, at førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft i 2013, skulle have lavet om på reglerne for tilkendelse af seniorførtidspension, sådan som ministeren skriver i brevet til forligskredsen, og som han med henvisning til lovforarbejderne fastholder i en e-mail til P1 Orientering:

- Jeg lægger dog som beskæftigelsesminister til grund, at grænsen for arbejdsevnen ikke kan være 12 timer ugentligt, da det netop var intentionen bag reformen af førtidspension og fleksjob helt generelt at muliggøre fleksjob på under 12 timer ugentligt, skriver beskæftigelsesministeren til P1 Orientering.

De to universitetsjurister henviser dog til, at der i de selv samme lovbemærkninger til reformen står, at man også fremover kan tage udgangspunkt i den ”hidtidig gældende praksis” på området, og at den praksis netop har sat grænsen ved en arbejdsevne på op til omkring 12 timers arbejde om ugen.

- Oprindeligt måtte man højest have en arbejdsevne omkring en tredjedel, og det vil sige omkring 12 timer om ugen. De grundlæggende regler var med fleksjob- og førtidspensionsreformen faktisk uændrede.

Og det vil sige, at den hidtidige grænse for, hvornår man kunne få seniorførtidspension, er sådan set den samme i dag, forklarer lektor i socialret, John Klausen til P1 Orientering.

- Jamen, det er så sikkert, som at man kan sige, at reglerne om seniorførtidspension blev ikke ændret med førtidspensionsreformen i 2013. Og der gjaldt det, at hvis man havde en arbejdsevne, som lå på mindre end omkring en tredjedel – svarende til ca. 12 timer – så kunne man få en seniorførtidspension, pointerer også lektor emerita i socialret, Nina von Hielmcrone.

Stemmer dårligt med tidligere redegørelse

Det kan på samme måde være vanskeligt at forene det, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver i sit brev til forligskredsen, med hvad han selv tidligere har skrevet i en redegørelse til Folketinget.

Det fremgår af lovteksten, at man ikke kan få tilkendt seniorførtidspension, hvis man kan bestride et almindeligt fleksjob. Rent lovteknisk er det derfor skillelinjen mellem almindelige fleksjob og såkaldte minifleksjob på få timer om ugen, der viser, hvor grænsen for tilkendelse af seniorførtidspension går.

Og her betegner ministeren i en redegørelse fra december 2017 selv alle dem, der ifølge statistikken arbejder op til 10 om ugen i et fleksjob, som værende i et ”minifleksjob”. Han forklarer, at der er tale om ”personer ansat i et fleksjob på op til 10 timer om ugen (minifleksjob), som blev en reel mulighed med reformen”.

Det vil sige personer, der ikke er i stand til at bestride et almindeligt fleksjob. Det følger således af ministerens tidligere redegørelse, at de af dem, der er seniorer, kan være berettigede til at modtage seniorførtidspension - også selvom de i det her tilfælde kan arbejde 10 timer om ugen, forklarer lektor i socialret John Klausen.

Når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i april 2019 skriver til forligskredsen, at ”borgere med en arbejdsevne på mellem ca. 7,5 timer og 12 timer om ugen efter de gældende regler [vil] få afslag på seniorførtidspension” kan det altså også være vanskeligt at få til at passe med, hvad han her tidligere selv har skrevet til folketinget.

Kommune modsiger minister

I Assens Kommune, hvor borgmesteren kommer fra samme parti som beskæftigelsesministeren (V), mener man også, at det allerede i dag er muligt at tilkende seniorførtidspension – ikke blot til dem, der kan arbejde under 7,5 timer om ugen, men også til borgere, der har en arbejdsevne på mellem 7,5 og 12 timer om ugen.

- Det korte svar er ja. Ankestyrelsen har oplyst, at selvom man tænker en borger måske ville kunne [bestride] et fleksjob, så skal det ikke afprøves, fordi man ikke skal påbegynde udviklingsforløb på borgere, der er i målgruppen for og har søgt om seniorførtidspension, skriver Assens Kommune til DR Nyheder.

Når ministeren skriver til forligskredsen, at de gældende regler forhindrer en borger i at få seniorførtidspension, hvis vedkommende kan arbejde over 7,5 timer om ugen, flugter det altså tilmed også dårligt med opfattelsen ude i en af de kommuner, hvor hans eget parti står i spidsen.

Ministeren har ikke svaret på P1 Orienterings spørgsmål om, hvordan hans oplysninger til forligskredsen kan stemme overens med hans egne tidligere udtalelser til Folketinget og med, at flere kommuner oplyser, at de også kan tilkende seniorførtidspension til personer, der kan arbejde mere end 7,5 time om ugen.

Ministeren har heller ikke svaret på, hvorfor han udelukkende skrev den omtvistede konklusion i brevet til forligskredsen og ikke i det samtidige brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsen gennemgår 100 sager

Ankestyrelsen har endnu ikke udtalt sig om, hvor mange timer, den mener, man højst må kunne arbejde under de nuværende regler, hvis man skal have tilkendt seniorførtidspension.

Styrelsen har som sagt alene taget principielt stilling til en konkret sag, hvori den gik imod kommunen og slog fast, at en 62-årig mand, der højst kunne arbejde 7,5 timer om ugen, havde ret til seniorførtidspension.

- Ankestyrelsen har ikke i andre principafgørelser udtalt sig om betydningen af en arbejdsevne på mere end 7,5 timer i forhold til seniorførtidspension, bekræfter Ankestyrelsen over for P1 Orientering.

I den konkrete sag mente styrelsen imidlertid i første omgang, at manden ikke havde ret til seniorførtidspension. Den første afgørelse fra december 2018 måtte styrelsen efterfølgende trække tilbage, da den blev opmærksom på, at den fejlagtigt var gået ud fra, at mandens mulighed for at komme i et af de nye minifleksjob forhindrede ham i at få tilkendt seniorførtidspension.

Men det forhindrer minifleksjob imidlertid ikke seniorer i, har styrelsen nu slået fast den 29. marts 2019.

Derfor er Ankestyrelsen nu ved at gennemgå omkring 100 tidligere sager om seniorførtidspension for at se, om styrelsen har begået samme fejl i andre tilfælde.

I det lys kan man ifølge John Klausen ikke helt og aldeles udelukke, at Ankestyrelsen i en eventuel fremtidig principafgørelse i teorien kan ende med at sætte en øvre grænse for tilkendelse af seniorførtidspension ved en restarbejdsevne på 7,5 timer om ugen.

Altså der, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen allerede midt under forhandlingerne om en ny aftale om nedslidte seniorer skrev til forligspartierne, at grænsen gik, med henvisning til Ankestyrelsens nuværende afgørelse fra marts 2019. Men det vil i givet fald være svært foreneligt med forarbejderne til loven, mener lektor i socialret John Klausen.

Antallet vil stige uanset politisk aftale

Uanset hvad vil antallet af seniorer på seniorførtidspension fremover stige. Da en del kommuner indtil udgangen af marts slet ikke har tilkendt seniorførtidspension til seniorer, der kunne komme i et minifleksjob, vil mange af dem under alle omstændigheder begynde at gøre det på baggrund af Ankestyrelsens nye afgørelse fra marts 2019, som ministeren omtaler i sine breve.

Og det ville de i vidt omfang begynde at gøre, også selvom regeringen ikke havde indgået den politiske aftale, som beskæftigelsesministeren den 2. maj 2019 kunne præsentere med besked om, at flere tusinde nedslidte seniorer nu fremover vil kunne trække sig tilbage, forklarer John Klausen.

- Jamen, det er ikke selve aftalen, der vil udvide antallet i den størrelsesorden. Det vil ske helt automatisk, fordi praksis nu bliver ændret uafhængigt af reformen eller aftalen, siger lektor i socialret, John Klausen til P1 Orientering.

Klik her for at læse de to breve:

Brev til Folketinget

Brev til forligskredsen

Facebook
Twitter