Trossamfund nægter at tage afstand fra Hizb ut-Tahrir

Det Islamiske Trossamfund vil ikke udelukke samarbejde med Hizb ut-Tahrir. "Vi skal bearbejde dem, ikke ignorere dem," siger talsmand.

"Vi skal bearbejde dem, ikke ignorere dem," siger talsmand. Sådan lyder det fra talsmanden for Det Islamiske Trossamfund, Kasem Ahmad. Han vil ikke udelukke samarbejde med Hizb-ut-Tahrir. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Danske politikere med SF-formand Villy Søvndal som frontfigur har de seneste dage taget meget kraftig afstand til den ekstremistiske islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir. Samme afstand vil Det Islamiske Trossamfund ikke tage. Trossamfundet holder en dør åben og mener, at de to foreninger godt kan samarbejde, lyder det fra

talsmand
Kasem Ahmad.

MediaLinks:

- Islamisk Trossamfund kører ikke sort på hvidt. Bestyrelsen ser fra sag til sag, hvad vi kan samarbejde om, og vi har fællesinteresser med både Dansk Folkeparti og Hizb-ut-Tahrir, selvom vi ikke bryder os om deres hårde

retorik
. Vi ønsker for eksempel alle at løse problemerne med de unges ballade. Der kan vi samarbejde om konkrete løsninger, siger Kasem Ahmad.

Vil påvirke, ikke frastøde

Kasem Ahmad er den seneste tid blevet hårdt kritiseret for selv at gå i forreste linje i fredagens Hizb ut-Tahrir-demonstration i København. Det skete for at vise de unge, at man kan demonstrere sin utilfredshed på andre måder end ved at brænde biler af, siger han i dag.

Hizb ut-Tahrirs voldsomme taler med

trusler
mod Danmark fik ham dog til at forlade demonstrationen, lyder det.

Men selv om han har besluttet sig for ikke at deltage i lignende demonstrationer igen, så vil han ikke tage utvetydig afstand fra bevægelsen. Og han mener ikke, at fortsat dialog vil være med til at blåstemple Hizb-ut-Tahrir.

- Det eneste blåstempel, man får, er fra regeringen og vores domstole, når de afgør, om Hizb ut-Tahrir er en lovlig forening eller ej. Der er

forsamlingsfrihed
i Danmark, og jeg tror Hizb ut-Tahrir vil eksistere i mange år fremover, siger Kasem Ahmad.

- Det er op til bestyrelsen at tage stilling for Islamisk Trossamfund, men min egen personlige mening er, at der ikke er nogen problemer ved at være i dialog med dem, for eksempel ved at invitere dem til en debat om deltagelse i den politisk proces i Danmark, som vi har gjort før. Vi skal forsøge at påvirke dem i vores retning og integrere dem i det danske samfund. Vi skal behandle, bearbejde dem frem for at ignorere dem.

Facebook
Twitter