Truckerparret Christian og Terese: Derfor elsker vi livet på landevejen

Minimum af plads og lange dage, hvor man ikke har adgang til bad eller mad. Terese Nielsen og Christian Olsen er nogle af de få unge, der har valgt at være godschauffører og er væk fra Danmark op til 30 dage ad gangen.

Det er måske ikke så unormalt at ville være sammen 24 timer i døgnet, når man er et ungt par i starten af tyverne.

Efter et år sammen er der da heller ingen metaltræthed at spore hos 23-årige Terese Nielsen og Christian Olsen på 22, der sammen kører Europas landeveje tynde i vognmandsfirmaet Christian Olsen Transport ApS.

Bare 25 procent af landets chauffører er under 40 år, og kun fem procent af dem er kvinder. Parret er da også godt klar over, at de har valgt et anderledes liv end mange af deres jævnaldrende.

- Det var egentlig, fordi Christian sagde, at det (vognmandsfirmaet, red.) var noget, han godt kunne tænke sig at starte. Og jeg har altid gerne villet køre lastbil, så tanken var, at jeg skulle være startet i lære som chauffør hos ham, fortæller Terese Nielsen, der altid har haft en forkærlighed for store biler.

Der bliver smækket med dørene

Det er allerede lidt over et år siden Terese Nielsen var med på første tur, og begge er vilde med det frie liv på vejene.

- Vi har da tænkt på, at det ville blive hårdt, men vi har også altid troet på, at det nok skulle fungere. Det er da klart, at vi bliver uenige og irriteret på hinanden, og der bliver smækket med dørene. Men når vi er afsted, har vi jo Conrad med, og så er det svært ikke hurtigt at blive i godt humør, siger hun og henviser til parrets etårige mops, som de altid har med sig på farten.

Ifølge Terese Nielsen er naturoplevelserne noget af det, der gør det værd at være langt væk, som her i Björkliden i Sverige. (Foto: Christian Olsen)

For Christian Olsen var de mange timer på vejen ikke nyt. Han havde kørt i nogle år, før han mødte “prinsessen”, som han kalder Terese Nielsen.

- Før jeg mødte Terese, der gik det hele bare ud på at køre. Jeg var aldrig hjemme. Så mødte jeg Terese, og så kom der pludselig indhold i mit liv, siger han.

Lærlingeplanen blev de dog nødt til at opgive. Det nystartede transportfirma opfyldt ikke kravene for at kunne tage en lærling, så Terese valgte at tage sin chaufføruddannelse på et tiugers AMU-kursus i stedet. Kort tid efter kunne det unge par "starte livet på landevejen sammen”.

Fra Norge til Italien

Parret kører med gods rundt i Europa. Typisk rundt i Norge, ned igennem Sverige. Med færge fra Trelleborg til Tyskland og herfra videre med kurs mod Italien.

Siden december har de kørt den nuværende tur, dag og nat, syv dage om ugen, 30 dage ad gangen.

Selvom de mange ture har ført parret gennem alt fra smukke bjergrige regioner som Umbrien og Toscana i Italien og knitrende, kridhvide sneklædte vinterlandskaber i det nordlige Norge, er det begrænset, hvad det er blevet til af sightseeing-muligheder.

Mest af alt byder udsigten på rastepladser og tankstationer.

- Vi har holdt i Syditalien, hvor der var sådan en stor shoppegade, vi tog ind og så, men det er ikke så tit, vi holder steder, hvor det er muligt at parkere, fortæller Terese Nielsen, der dog understreger, at det er naturen, der gør det hele værd at være langt væk hjemmefra.

Den etårige mops Conrad er altid med på tur. - Før han kom med, gik vi slet ikke lige så meget, fortæller Terese Nielsen. (Foto: Terese Nielsen)

Men der bliver til gengæld også altid set frem til, at lastbilen sætter kurs mod huset hjemme i Jylland.

- Det er fantastisk at komme hjem til sin egen dobbeltseng og sit eget badeværelse. Vi er stort set altid sammen. Det gælder faktisk også, når vi er hjemme, for så skal der besøges familie, og det vil vi også gerne begge være med til, siger Terese Nielsen.

- Men det sker da, at vi laver forskellige ting. Så går Christian ud og laver et eller andet med lastbilen, mens jeg laver andre ting i huset.

Alt plads bliver udnyttet

Adskillelse er der ikke rigtig plads til i lastbilen.

- I den gamle lastbil var der måske fem kvadratmeter. Den, vi har nu, er der endnu mindre plads i. Vores ting har vi i to skabe. Og det er det. Vi sover begge to i underkøjen for at bruge overkøjen til opbevaring, og så har vi et værktøjsskab på siden, som vi også bruger, fortæller Terese Nielsen.

Og med et liv i førerhuset på en lastbil værdsætter man pludselig ting, som andre på ens egen alder måske tager for givet. Adgang til bad og et godt måltid mad for eksempel.

- Der er det nemt i Italien. De fleste steder kan man bare køre ind ved en motorvejstankstation, for der er som regel en restaurant, og der er bad ved stort set alle stop. Der bestemmer vi os bare for et sted og kører ind, siger hun.

- Vi er ret glade for mad, men det er meget blandet, hvornår vi spiser. Der er dage, hvor vi skal nå vildt meget, og så spiser vi ikke rigtig, men jeg forsøger at gå op i, hvad vi får, for hvis ikke vi får det rigtige sunde mad, kan det være meget hårdt, og man kan blive ret træt - især når man ikke kører, fortæller Terese Nielsen og tilføjer grinende:

- Så risikerer man at spise chokolade og slik hele tiden, og det duer jo ikke.

Motion bliver det dog også til undervejs, for pauserne rundt omkring på Europas rastepladser bliver blandt andet brugt på at gå lange ture med hunden Conrad.

Tupperware med hjemmefra

Både kort og billeder bliver flittigt delt på Facebook, så venner og familie kan følge med, og det sker da også, at de på netop rastepladserne render ind i nogle af dem, de møder online gennem de mange chaufførfællesskaber, der findes.

Selvom det unge par har valgt et liv, der er noget anderledes for de fleste i starten af tyvere, er der måske alligevel et punkt, hvor de har noget til fælles deres jævnaldrende:

- Min mor laver rigtig tit mad til os, som vi kan varme i mikroovnen. Så har vi en masse Tupperware med mad, fortæller Terese Nielsen.

Hvor længe parret skal blive ved med at leve livet på vejene er uvist. Den nuværende kontrakt er ikke tidsbestemt, så foreløbig går turen videre “så længe vi har lyst, og der er penge i det”.

Facebook
Twitter