Trump, Biden & dig: Når USA går i krig - så går Danmark med

Danmark har historisk set fulgt USA, når det kommer til krig. Men hvad kan resultatet af præsidentvalget betyde for vores forsvarsalliance? Det kigger vi på her.

I foråret 2012 kører 23-årige Philip Bloch på en vejsidebombe (IED) i Afghanistan. Han er passager i første køretøj i en lang konvoj, da der pludselig lyder et brag:

- Da adrenalinen har lagt sig, mærker jeg smerter i nakke og skuldre. Sanitetsfolkene er bange for, at jeg har fået en alvorlig skade i nakken, så de vil have mig afsted til felthospitalet med det samme.

Philip Bloch er på sin første og eneste udsendelse for det danske forsvar i 2012 i Afghanistan. Undervejs kommer han i nærkontakt med tre vejsidebomber. Men kan klarer den hver gang.

De soldater, der er med ude på patruljen, skiftes til at bære Philip og to andre tilskadekomne gennem ørkenen - til de når frem til den Blackhawk helikopter, amerikanerne har tilkaldt, som kan flyve dem til militærlejren Camp Bastion.

- Det er på en måde både mit værste og mit smukkeste minde fra den tur. Jeg er magtesløs og må efterlade mine kammerater - men samtidig er hjælpsomheden enorm: Alle samarbejder om at få mig og mine to kammerater ud.

Philip er afsted med det danske ISAF 13-hold. Han er en af de i alt 11.198 danske soldater, som sendes til Afghanistan, fordi Folketinget med Anders Fogh Rasmussen i spidsen i 2001 vedtager, at forsvaret skal deltage i kampen mod Taliban.

Men det er amerikanerne, der er drivkraften bag den militære operation. Den kom som en direkte reaktion på terrorangrebene mod New York 11. september, hvor næsten 3.000 amerikanere mistede livet.

Og USA's krigsplaner har historisk set haft stor betydning for, hvornår danske soldater har været i krig.

'So, do you want to go to war with us?'

Når USA spørger Danmark, om vi vil med i krig - så siger vi 'ja'.

Sådan har det været gang på gang, forklarer Anders Wivel, der er professor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab og har skrevet udredningen: "Hvorfor gik Danmark i krig?" for Folketinget sammen med Rasmus Mariager fra Saxo-instituttet.

Og selvom Danmark måske nok er et lille land, så spørger USA os gerne, siger han:

- USA kan godt lide at have Danmark med på grund af vores værdier; demokrati, menneskerettigheder og ligestilling. Det er med til at legitimere deres militære operationer. Og så er vi også gode til at levere varen militært og villige til at deltage, hvor det er farligst.

USA har sjældent behøvet at presse os.

- Uanset om den danske regering har været borgerlig eller socialdemokratisk, så har vi bakket amerikanerne op i deres militære indsatser, siger Anders Wivel.

En del af årsagen er, at Danmark og USA har så mange fælles interesser og også handel, som gør, at vi gerne vil holde os på god fod med amerikanerne, forklarer han:

- Og så har USA simpelthen historisk set været den stærkeste militærmagt at alliere sig med.

Ud over at have status som "verdens politibetjent", så er USA den største spiller i forsvarsfællesskabet Nato, der blev oprettet i 1949 for at sikre medlemslandene mod fremtidig krig og konflikt og i stedet skabe tryghed. Det forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet:

- Når man siger ja til Nato, så siger man ja til USA.

Danmark har deltaget i 25 Nato-operationer siden den kolde krigs afslutning i 1990, ligesom vi også har deltaget i flere internationale koalitioner under amerikansk ledelse. Og i sin gennemgang af Danmarks militære operationer, konkluderer Anders Wivel altså, at Danmark har det med at følge USA's linje. Her er tre eksempler:

Born in the USA

For Philip Bloch gjorde det ikke nogen forskel, at krigen i Afghanistan startede som et amerikansk projekt.

- Der var ret bred international enighed om, at Taliban var en fjende, som skulle bekæmpes. Jeg ved godt, det ikke er sort/hvidt. Men jeg følte i hvert fald, at jeg kunne gøre en forskel ved at tage afsted.

Når han kigger tilbage på den, han var som 23-årig, så beskriver han sig selv som en idealistisk ung mand. Og selvom han som dansk konstabel var en lille bitte brik i det store militære puslespil, så var han drevet af en motivation om at gøre verden bedre:

- Især for de børn og kvinder i Afghanistan, som blev undertrykt af Talibanstyret.

  • Philip Bloch på patrulje i Afghanistan. (Foto: Emil Arenholt Mosekjær (Privat foto))
  • Soldater fra ISAF-13 på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan 2012. (Foto: Emil Arenholt Mosekjær (Privat foto))
  • Operation i Zumbeley-området. Soldaterne venter på forstærkning, efter de har fundet en fabrik, der laver vejsidebomber (IED'er). (Foto: Emil Arenholt Mosekjær (Privat foto))
  • Tidlig morgen, hvor de danske soldater er på vej ud på fodpatrulje. (Foto: Emil Arenholt Mosekjær (Privat foto))
1 / 4

Mens Philip er i Afghanistan i 2012, er der både britiske og amerikanske soldater på den base, hvor han er udstationeret. Og selvom de nogle gange går på patruljer sammen, så er der også forskel på, hvad de forskellige lande har af militære kompetencer.

- Hvis vi for eksempel havde brug for at tilkalde flystøtte, så var det amerikanerne, vores base skulle gå til.

Og så oplevede han desuden en kulturforskel mellem soldaterne. Mens danskerne og briterne havde nogenlunde samme omgangsform, så fyldte amerikanerne bare mere, mindes Philip med et smil:

- Mens jeg var der, rykkede soldater fra US Army ind i lejren. Da de ankom, så var det med "Born in the USA" blæsende ud af højttalerne på deres køretøjer. Det var ret vildt.

Sådan påvirker præsidentvalget danske soldater

Hvor mange militære operationer, danske soldater som Philip Bloch skal deltage i i fremtiden, kan altså blive påvirket af den sikkerhedspolitik, USA's præsident kommer til at føre. Dermed er det ikke helt uvæsenligt, om der kommer en præsident på posten, som har lyst til at gå i krig eller ej.

Og her er Joe Biden og Donald Trump faktisk ikke så forskellige, vurderer professor ved Institut for Statskundskab Anders Wivel:

- USA vil fremover være mere tilbageholdende med at involvere sig i nye militære konflikter. Det er dyrt, besværligt og den store indsats i Irak i 2003 viste sig desuden at være lidt af en fiasko, som der ikke er stemning i den amerikanske befolkning for at gentage.

Kilder: Anders Agner Pedersen, kongressen.dk; Anders Wivel, professor KU

Ifølge Anders Wivel er USA trætte af at være dem, der skal klare alle konflikter rundt omkring i verden.

- Selvom USA er bekymrede over Rusland, ser de også hvor rigt og stabilt Europa, som er nabo til Rusland, er. Og da det er os, der er først i skudlinjen, hvis Rusland bliver aggressive, så må vi også selv tage ansvar.

Allerede i 2016 opfordrede den daværende præsident Barack Obama Natos allierede - herunder Danmark - til at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret, sådan som Nato-landene blev enige om under et topmøde i Wales i 2014. Det gør flere lande - herunder Danmark - stadig ikke, og det har den nuværende præsident, Donald Trump, gentagne gange skældt ud over.

Danmark har omvendt sagt, at selvom vi ikke betaler to procent, så stiller vi til gengæld op hver gang. Som Peter Viggo Jakobsen forklarer, så taler man i militære sammenhænge om de tre C'er: Commitment (forpligtigelser), Cash (kontanter) og Capabilities (militær slagkraft). Og mens Danmark måske ikke leverer så meget Cash, så leverer vi de to andre C'er.

Det slog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen også fast over for Donald Trump ved Nato-topmødet i Bruxelles i 2018:

Trump har ret kontroversielt udtalt, at han simpelthen vil trække USA ud af Nato, hvis ikke alle medlemslandene kommer til lommerne. Det tvivler Anders Wivel dog på, at han vil gennemføre:

- Både blandt demokratiske og republikanske beslutningstagere er der fortsat stor tilslutning til Nato, der jo udover at yde militær beskyttelse til medlemmerne også fungerer som et amerikanske instrument for indflydelse i Europa.

Men argumentet om, at vi er slagkraftige, når det gælder, er ikke længere nok i USA, vurderer Anders Wivel:

- Både Biden og Trump vil fortsat kræve, at alle i Europa skal betale mere for vores egen sikkerhed.

Men der er også forskelle på de to præsidentkandidater: Mens Biden vil være mere diplomatisk og forudsigelig i sine forhandlinger med de allierede, så står Trump for en uforudsigelig linje med pludselige kontante udmeldinger, vurderer Anders Wivel.

- Trump opererer med at skabe usikkerhed og disruption. Det er hans politiske metode. Biden er mere traditionel og går efter at skabe stabilitet i forhold til relationen til de allierede.

Fremtiden for en dansk soldat

For Philip Bloch betyder de amerikanske præsidenters krav om, at vi skal betale mere til Nato-samarbejdet - ved at bruge flere penge på det danske militær - helt konkret, at hans arbejdsplads får flere penge fra den danske statskasse.

Han arbejder nemlig stadig i Forsvaret. Før underviste han andre soldater, der skal udsendes, og nu er han ved at tage officersuddannelsen.

- Det er en interessant udvikling. USA har været den storebror, der kunne spille med musklerne. Nu skal Europa levere mere, siger Philip.

Meget tyder da også på, at det danske forsvar fremover kommer til samarbejde mere med vores naboer; Tyskland og Frankrig, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

  • (Arkiv) Et hold franske soldater arbejder på en Tiger-helikopter ved lejren i Gao i Mali. Billedet er fra den 1. august 2019. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)
  • (Arkiv) Lokale tropper fra Mali og franske, medicinske soldater assisterer lokalbefolkningen med lægehjælp. Billedet er tage den 29. juli 2019. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)
  • (Arkiv) Lokale kvinder og børn ankommer til en forladt lægeklinik for at modtage lægehjælp af de franske udsendinge i Ndaki i Mail. Billedet er taget den 29. juli 2019. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)
  • (Arkiv) Den franske offensiv i Sahel, benævnt Operation Barkhane blev indled i august 2014. Her er en fransk soldat igang med at træne på en militærbase i Gao i Mali. Billedet er taget den 1. august 2019. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)
1 / 4

Allerede nu er danske soldater til stede i Sahel-regionen i Afrika på en fransk-ledet mission.

Fregatten Iver Huitfeldt sejlede afsted til Hormuzstrædet fra Korsør, mandag den 10. august 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Og det er også en fransk mission, vi deltager i i Hormuzstrædet ud for Iran, med den danske fregat 'Iver Huitfeldt', forklarer han:

- Vi sagde faktisk nej til at deltage i USA's indsats her. Der opstod uenighed om udgangspunktet for en amerikansk ledet operation i farvandet. I stedet tog Frankrig initiativ til en flådestyrke i området i starten af året, og vi gik med.

Men vi kommer ikke helt uden om USA som krigsallieret fremover - uanset, hvem der bliver præsident, vurderer Anders Wivel:

- Vores nærmeste militære samarbejdsparter i Europa er bare ikke nær så stærke som USA.

Historien er lavet i samarbejde med P3Nyheder. Lyt med her.

Facebook
Twitter