Trussel om cyberspionage mod Danmark er stadig meget høj

Det er især danske myndigheder, der har værdifulde oplysninger for fremmede stater, der er udsat.

Faren for, at Danmark bliver ramt af omfattende cyberangreb, vokser. (Foto: Simone Cecilie Møller)

Cybertruslen mod danske myndigheder, virksomheder og borgere er stadig meget høj.

Det oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin seneste trusselsvurdering for 2018.

Det er truslen om cyberspionage og cyberkriminalitet, der er på sit højeste. Det betyder ifølge FE, at der er en "specifik trussel", hvor et "angreb/skadevoldende aktivitet er meget sandsynlig".

- Det kan være fremmede stater, der forsøger at komme ind i et myndighedsnetværk for at stjæle vores hemmeligheder.

- Derudover ser vi en lang række kriminelle aktiviteter, hvor hackere forsøger at kryptere data hos små- og mellemstore virksomheder og privatpersoner og så afkræve en løsesum for at få adgang til deres data igen, forklarer Thomas Lund-Sørensen, der er chef for Center for Cybersikkerhed i FE.

Folketingsvalget er et oplagt mål

Truslen er rettet mod forskellige myndigheder og virksomheder, men et konkret eksempel på et oplagt mål kan være det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest den 19. juni 2019, fortæller Thomas Lund-Sørensen.

- Vores bekymring er, at fremmede stater går ind og piller ved den politiske proces og demokratiets søjler og ikke sikrer en fri og fair menningsdannelse i den danske politiske debat, siger han.

Vurderingen bygger blandt andet på eksempler fra udlandet, hvor den amerikanske valgkamp og avisen The New York Times er blevet ramt af angreb.

Derfor har Center for Cybersikkerhed en tæt dialog med Folketinget og ligeledes chefredaktører på de danske medier, for at sikre, at de tager de nødvendige foranstaltninger for at forhindre et angreb.

Mørketal for antal af angreb

Danske myndigheder og virksomheder har de seneste år været udsat for cyberangreb.

Så sent som søndag aften blev DSB ramt af et hackerangreb - et såkaldt DDoS-angreb.

Nedbruddet betød, at togpassagerer rundt om i landet havde problemer med at købe billet til deres rejse med DSB og først i nat omkring halv fire lykkedes det at få systemet op at køre igen.

Men hvor mange angreb, der har ramt Danmark, er vanskeligt at opgøre, fortæller Thomas Lund-Sørensen.

- Der findes et meget stort mørketal, så vi kan ikke sige hundrede procent, hvor mange angreb Danmark bliver udsat for hvert år, men vi kan se, at der er rigtig meget aktivitet, der retter sig imod os, og derfor er truslen ganske stor og alvorlig, siger han og fortsætter:

- Vi behandlede sidste år omkring 1.000 sikkerhedshændelser, men det var ikke alle dem, der viste sig at være cyberangreb. De virkelig vanskelig og avancerede cyberangreb har vi kun set nogle få af sidste år - hvad vi kender til.

Flere 'destruktive cyberangreb'

Selvom trusselsniveauet ligger på det samme som de andre år, er der en ny trend, som Forsvarets Efterretningstjeneste har set flere og flere eksempler på - de såkaldte 'destruktive cyberangreb'.

Her er målet ikke at få en økonomisk vending eller spinonere, men for at ødelægge. Et eksempel er angrebet på Mærsk i juni sidste år, hvor en stor del af virksomhedens netværk blev ødelagt af hackere. Ifølge Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, der stod bag angrebet.

- Den type angreb ser vi en større risiko for, at vi vil opleve i fremtiden og typisk i forbindelse med konfliktzoner, hvor der er en strid mellem stater, siger Thomas Lund-Sørensen.

Facebook
Twitter