Turbotempo på salmerne, vi synger dem syv gange hurtigere i dag

Tempoet på salmerne i kirken er steget gevaldigt de sidste 300 år.

Tempoet er sat betydeligt op, når det gælder de danske salmer. Og det skaber sangglæde og bedre flow ifølge kapelmester og domkantor hos Københavns Drengekor Ebbe Munk. (© DR Nyheder)

Når der i de danske folkekirker slås op i salmebogen, og kirkesangeren synger for, er det tempo, der bliver lagt for dagen, noget hurtigere end for 300 år siden.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er en ny undersøgelse foretaget af orgelprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium Ulrik Spang-Hanssen, der har sat fokus på det hurtigere tempo rundt om i de danske kirker.

Undersøgelsen viser, at tempoet i nogle tilfælde er syvdoblet sammenlignet med i midten af 1800-tallet.

Noget der er foruroligende ifølge Ulrik Spang-Hanssen.

- Man når ikke at få hele menigheden med. De fleste mennesker kan ikke nå at udtale Grundtvigs svære ord i det tempo, siger han.

Kapelmester og domkantor hos Københavns Drengekor Ebbe Munk synes derimod, at det øgede tempo er en positiv udvikling. Han mener, at det giver salmerne liv og et bedre flow, at tempoet er røget i vejret.

- Der er rigtig mange salmer, hvor det har klædt dem, at de er kommet op i tempo, det giver dem mulighed for at blomstre, siger han.

Hør hvordan salmen "Nu falmer skoven trindt om land" blev sunget i 1986 af Cantica Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor sammenlignet med i 2016 til Morgenandagt:

Tilbage i 1986 tog det koret 5.11 minutter at arbejde sig igennem salmen.

I 2016 tager det menigheden 4.18 minutter at synge sig igennem de 10 vers.

Læsehastighed og individuel improvisation

Orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen peger på flere årsager til, at tempoet er steget, når menigheden synger med på salmer som "Til himlene rækker din miskundhed, Gud".

- Det langsomme sangtempo skyldes blandt andet, at læsehastigheden generelt var langsommere i gamle dage, siger han.

Derudover improviserede menigheden både med tempo og toner. Det betød, at organisten efter hver sanglinje var nødt til at spille et mellemstykke, så alle havde tid til at synge færdig, før næste strofe kunne begynde.

Han beskriver det som et musikalsk kaos. Det langsomme tempo og menighedens improvisation bliver for meget i midten af 1800 tallet. Her indførte den kongelige sanginspektør A.P Berggreen tempo vejledning i sin udgave af koralbogen, nodebogen til den danske salmebogen, fra 1853.

Gudstjenesten er også blevet kortere

I Københavns Domkirke kan de i særdeleshed mærke ændringen, og her mener kapelmester og domkantoren, at det giver en langt bedre helhedsoplevelse i kirken.

- Det er i høj grad på grund af vores opfattelse af tid, og hvad vi kan holde til. Der er klart en fornemmelse af, at det skal gå hurtigere, men det øgede tempo føles også som en naturlig udvikling, siger Ebbe Munk.

Han forklarer, at en af Bachs's religiøse værker, en såkaldt passion, kan vare en hel time mindre end den gjorde for bare 30 år siden. Og de kortere værker og salmer påvirker også den samlede gudstjeneste.

- Højmessen er slet ikke så lang, som jeg oplevede som kordreng i 1960’erne, siger Ebbe Munk.

Facebook
Twitter