Tusinder i protest mod regeringens velfærdsreformer

Arrangørerne af demonstrationerne mod regeringens velfærdsreformer vurderer, at over 100.000 demonstranter var på gaden for at demonstrere rundt om i landet. Politiets skøn over deltagerantallet er det halve.

Demonstranter samlet på Christiansborg Slotsplads i det arrangørerne vurderer som den største demonstration i de sidste tyve år. (Foto: Claus Bech Andersen © Scanpix)

Den største demonstration i nyere tid. Det var den triumferende melding fra scenen, da titusinder i gik på gaden i landets største byer for at demonstrere mod Fogh-regeringens nedskæringer i efterlønnen, dagpengene og uddannelsesstøtten.Arrangørerne skønner, at 110.000 mennesker demonstrerede over hele landet - heraf de 70.000 på Christiansborgs Slotsplads - mens politiet fastsætter deltagerantallet til det halve.Det er uværdigt og usselt, at de folk, der har slidt i et langt liv, skal stå med hatten i hånden. 3F-formand Poul Erik Skov Christensen De svageste rammesMen budskabet var ikke til at tage fejl af, om det så var formanden for 3F, Poul Erik Skov Christensen, LO-formand Hans Jensen eller talsmanden for Studenterbevægelsen, Jesper Johansen. Regeringens velfærdsreformer dækker over nedskæringer, der rammer de svageste og mest udsatte i samfundet.

Demonstranter i alle aldre var samlet i Vennelystparken i Aarhus. (Foto: Henning Bagger)

- Jeg tror ikke, Anders Fogh Rasmussen bekymrer sig om de danskere, der er allermest på spanden. sagde Poul Erik Skov Christensen med henvisning til de planlagte forringelser af efterlønnen.Tudekiks og vådservietterDe mange tusinde demonstranter kom fra alle aldersklasser og spændte fra efterskoleelever, lærlinge og studerende til førtidspensionister og fanebærere fra fagbevægelsen. Det fik studenterbevægelsens talsmand til at benævne 17. maj-initiativet som "generationsalliancen".- I dag står unge, studerende og lærlinge sammen med fagbevægelsen i protest mod de omfattende nedskæringer af SU, dagpenge og efterløn. Regeringens nedskæring af uddannelsesbudgetterne får den såkaldte ældrebombe til at ligne en gennemblødt knaldperle. For hvis ikke pædagogerne, lærerne og sygeplejerskerne er rygraden i fremtidens velfærdssamfund, hvem er så, råbte Jesper Johansen til folkemængdens store jubel.LO-formanden Hans Jensen opsummerede dagens mange taler ved at slå fast, at VK-regeringen er i gang med en ideologisk straffeekspedition mod de svageste i samfundet.- Men I er symbolet på, at der er en gryende bevægelse i gang, der vil have denne her regering skiftet ud, sagde Hans Jensen.I en lille klynge yderst i folkemængden dukkede Venstres Ungdom op med tre bannere til støtte for velfærdsreformerne, og de uddelte tudekiks og vådservietter til demonstranterne.Fælles manifestation I Århus var grønne bøgetræer i Vennelystparken en skovtursagtig kulisse til omkring 15.000 demonstranter, hvor byens fagforeninger og unge studerende havde fundet sammen i en fælles manifestation mod Fogh-regeringens velfærdsudspil.I Aalborg vurderer arrangørerne at 10.000 var mødt frem. Politiet mener, der var 700, men en fotooptælling tyder på at tallet var det dobbelte. I Odense var 5000-6000 samlet på Flakhaven i den stort anlagte demonstration mod regeringens velfærdsreform. I Esbjerg var der mødt ca. 1000.

Demonstranter i alle aldre var samlet i Vennelystparken i Aarhus. (Foto: Jens Nørgaard Larsen)

ExternalContent

Facebook
Twitter