Tusinder venter i uvished: Regeringen kan ikke svare på, om pensionister kan arbejde uden økonomisk straf

Det kan betyde 2.000 kroner ned i foret før skat om måneden, hvis modregning i pension bliver fjernet, viser et regneeksempel.

Den tidligere S-regering besluttede sammen med et flertal før folketingsvalget at afskaffe modregning i pension, men den nuværende regering kan ikke svare på, om den vil gennemføre forslaget. (Grafik: Nathalie Nystad).

"Slut med modregning af arbejdsindtægt i pensionen".

Sådan lød en overskrift på foreningen Faglige Seniorers hjemmeside i januar 2022.

Nyheden kom på baggrund af en politisk aftale, hvor det - til stor glæde for organisationen - blev besluttet at afskaffe de regler, der gør, at man bliver trukket i folkepension, hvis man arbejder.

Men forslaget blev aldrig vedtaget, før der kom folketingsvalg og en ny regering. Og nu kan den nye regering ikke svare på, om modregningen vil blive afskaffet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023, som den tidligere regering stillede pensionisterne i udsigt.

Tusindvis af pensionister er således efterladt i uvished om, hvor mange penge de har at rutte med, hvis de tjener en løn ved siden af deres pension.

Derfor er det på tide, at politikerne tager stilling til spørgsmålet, lyder det fra cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert.

- Vi håber, der kommer en afklaring, og at forslaget bliver vedtaget. Det ville være godt for de mange tusinde pensionister, som arbejder, at finde ud af, hvordan de er stillet, siger han.

Del af aftalen er gennemført

For et år siden indgik den daværende S-regering med et smalt flertal i Folketinget en aftale, som skulle skaffe flere hænder til et arbejdsmarked, der skreg på arbejdskraft.

En del af aftalen var at fjerne reglerne om modregning, hvilket betyder, at man bliver straffet økonomisk, hvis man tjener for meget, mens man modtager pension. Det daværende flertal ville afskaffe reglerne fra 2024 men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

En anden del af aftalen gik ud på, at pensionister ikke længere skal modregnes i pensionen, hvis ægtefællen arbejder. Den del af aftalen trådte i kraft 1. januar i år.

Men delen om ikke at blive trukket i sin egen pension nåede aldrig at blive vedtaget, og nu er det gamle flertal bag aftalen forsvundet.

Daværende Finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med flere holdt i starten af sidste år doorstep om reformaftalen 'Danmark kan mere', som afskaffelse af modregning i pensionen var en del af. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: © Philip Davali, Philip Davali)

Usikkert flertal

Beskæftigelsesministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men ministeriet skriver i en mail til DR, at "fremsættelse af lovforslaget udestår", og understreger, at det vil kunne træde i kraft med tilbagevirkning fra 1. januar 2023, "hvis regeringen og Folketinget ønsker det".

Ministeriet svarer ikke på, om regeringen vil fremsætte forslaget og vedtage det med sit flertal, men henviser i stedet til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel.

Han understreger, at regeringen "gerne vil gøre det mere attraktivt at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet", men om det bliver ved at realisere den tidligere regerings forslag om at afskaffe modregningen for eget arbejde, svarer han ikke direkte på.

Der er nok mange pensionister, der håber, at de kan fortsætte på jobbet uden at blive trukket i pension. Kan de regne med, at det bliver vedtaget i den nye regering?

- De kan regne med, at den her regering vil arbejde for at gøre det mere attraktivt for seniorer at tage en ekstra tørn og også sikre, at det kan svare sig at yde noget ekstra. Her vil det forslag om at ændre i modregningen være en del af det, vi diskuterer, siger beskæftigelsesordføreren.

Venstre, som ikke var med i den oprindelige aftale, men nu sidder i regering, ser "meget positivt" på forslaget om at fjerne modregningen for egen arbejdsindtægt, lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson.

Men heller ikke han lover pensionisterne noget.

- Vi vil tage en drøftelse af, hvad der kan lade sig gøre med de øvrige regeringspartier.

Moderaternes beskæftigelsesordfører, Jeppe Søe, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse. Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, har dog tidligere argumenteret for at afskaffe modregningen.

Men om partierne i den nye regering kan blive enige om en samlet model for, hvordan det skal ske, hvordan det skal finansieres, og fra hvornår det i givet fald skal træde i kraft, er stadig uvist.

  • Aftalen om at droppe modregning i pensionen blev lavet i januar 2022.

  • Da den blev indgået, var det en aftale mellem den daværende Regering (S), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne

  • Hvis den nye regering (SVM) støtter denne del af aftalen, vil der fortsat være flertal.

Mod alle forventninger

At regeringen ikke lover at afskaffe modregning, overrasker flere organisationer, der forventede, at reglen var så godt som sløjfet.

Blandt andre Faglige Seniorer, Danmarks andenstørste ældreorganisation med 250.000 medlemmer.

- Vi forventer, at politikerne lever op til de løfter, de har givet – nemlig at de fjerner modregningen i egen arbejdsindtægt. Og det har vi stadig en forventning om, siger direktør Palle Smed, der undrer sig over, at forslaget ikke er nævnt i regeringsgrundlaget.

Mange ældre har nemlig ifølge ham regnet med det og planlagt efter det.

- Der er rigtig mange pensionister, der agerer ud fra de løfter, de har fået, og derfor vil det være et gigantisk løftebrud, hvis ikke regeringen får gennemført det her hurtigst muligt, siger han.

Aftalen vil med Palle Smeds ord give arbejdende pensionister "ro og tryghed".

- Så jeg vil opfordre regeringen til at få fremsat det her lovforslag hurtigst muligt, siger han.

SVM-regeringen kan ikke svare på, om den vil gennemføre forslaget om modregning i pension for egen arbejdsindtægt. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Flere penge til sig selv

I dag bliver folkepensionen sat ned, hvis man tjener mere end 122.004 kroner ved siden af.

Men det vil aftalen ændre på, forklarer cheføkonom Mads Moberg Reumert.

- Det har en stor betydning i forhold til at vide, hvad det er for en økonomi, man kigger ind i, siger han.

Den nuværende situation er særligt usikker for dem, der står på vippen til pensionsalderen og overvejer, om de skal stoppe med arbejde nu, lyder det fra Mads Moberg Reumert.

Hvor meget det drejer sig om i kroner og øre afhænger af, hvor meget man arbejder. I Danica Pension har Mads Moberg Reumert regnet på det, og en ændring i modregningen kan komme til at se sådan her ud, ifølge hans beregninger:

Hvis man har en pensionist med pensionsudbetalinger på 100.000 kroner og en arbejdsindkomst på 200.000 kroner, vil man få en årlig gevinst på godt 24.000 kroner. Det svarer til omkring 2.000 kroner om måneden - før skat.