Tusindvis af betalingskort florerer i kommunerne, men centrale bilag mangler flere steder

Der er næsten 12.000 betalingskort i kommunerne, og flere steder kniber det med at dokumentere, hvad kortene bliver brugt på.

De fleste af os har nok ét eller flere betalingskort i lommen. Det samme gør sig gældende i landets kommuner, hvor medarbejdere i tusindtal har adgang til kort tilknyttet kommunernes pengekasser.

Tilsammen har kommunerne næsten 12.000 kredit- og betalingskort, der via kommunernes banker blandt andet er udstedt til borgmestre, embedsfolk og personer med særligt ansvar, viser aktindsigter i samtlige af landets 98 kommuner.

Tallet overrasker Jakob Dedenroth Bernhoft, der som jurist og partner i virksomheden Fraud React.

- Jeg havde forestillet mig, at der havde været nogle færre, måske 10-15 kort i én kommune og 50-100 kort, hvis det er i nogle af de store kommuner, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Betalingskortene bliver brugt på alt fra taxature og indkøb af bleer i vuggestuer til hotelophold og restaurationsbesøg. Men med de mange kort følger også et stort ansvar, og ifølge loven skal kommunerne - påpeger eksperter - dokumentere alle indkøb - store som små. Der skal med andre ord være bilag og formålsbeskrivelser på alt.

Men DR's materiale viser, at det i mange kommuner kniber med dokumentationen og dermed muligheden for at se, hvad pengene bliver brugt på.

Aktindsigter i bilag for 2.904 transaktioner fra 2019 på betalingskort tilknyttet borgmestre, direktører og personer med særligt ansvar viser, at 367 bilag aldrig blev afleveret eller er forsvundet. Det svarer til, at omkring 13 procent af bilagene mangler.

Tallene bekymrer flere eksperter, som har gennemgået DR's materiale.

- Det er et forbavsende højt tal, at der er så mange fejl, for det er et område, der har været meget fokus på gennem årene, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han bliver bakket op af Jakob Dedenroth Bernhoft.

- Der er i hvert fald svigt her på flere forskellige niveauer. Jeg synes, at det giver anledning til bekymringer, og jeg synes, at man bliver nødt til at dykke ned i og så se på, hvorfor det ser sådan ud, og hvorfor der er så mange kommunale udgifter, vi reelt ikke kan dokumentere, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

"Det er ikke acceptabelt"

De manglende bilag på tværs af kommunerne drejer sig om alt fra kontanthævninger, MobilePay-overførsler, restaurationsbesøg, dagligvareindkøb, Apple-udstyr og hoteludgifter til barbesøg og ishockey-billetter.

Beløbsmæssigt svarer kommunernes indkøb uden bilag til et samlet forbrug på over 315.000 kroner. I 35 kommuner mangler mere end 10 procent af bilagene fra 2019, som DR har bedt om aktindsigt i.

Eksperterne er især overraskede over, at der mangler bilag, fordi DR’s stikprøve primært er foretaget på betalingskort udstedt til kommunernes direktører og borgmestre.

- Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst slinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger Per Nikolaj Bukh.

Jakob Dedenroth Bernhoft understreger, at det er alvorligt, at kommunerne ikke kan redegøre for så mange af deres indkøb.

- Bare det, at der mangler ét bilag, så er det jo en overtrædelse af lovgivningen på området, siger han.

DR har spurgt kommunernes interesseorganisation, KL, om, hvad de mener om de manglende bilag. KL vil dog ikke kommentere på, hvordan de enkelte kommuner håndterer betalingskort.

KL har efterfølgende bedt DR om at henvende sig til Indenrigsministeriet, men indenrigsminister Kaare Dybvad ønsker ikke at stille op til interview.

Ministeriet oplyser imidlertid, at kommunale midler "skal anvendes til kommunale formål", og at det er kommunernes pligt at sikre dette blandt andet ved at sørge for "hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange". Det betyder også, at at der skal være "dokumentation i form af bilag for de faktiske posteringer i regnskabet".

Kommunaldirektør fyret og politianmeldt

Manglende bilag og betalinger uden et kommunalt formål er noget, de kender til i Greve Kommune. I forbindelse med stikprøven har DR i løbet af sommeren afsløret, hvordan næsten hver fjerde bilag i 2019 til indkøb foretaget af kommunaldirektør Claus Thykjær mangler.

På baggrund af DR’s henvendelser til Greve konkluderede kommunen i første omgang, at der blandt de manglende bilag var tale om en række privatindkøb for omkring 3.600 kroner.

I juni valgte et flertal i byrådet at hjemsende kommunaldirektøren med øjeblikkelig virkning. Kort efter foretog DR en yderligere gennemgang af alle indkøb tilbage til 2016, som viste, at omfanget var langt større - noget der fik byrådet til at fyre Claus Thykjær.

Antallet af privatindkøb steg til cirka 16.000 kroner, og på samme tid kunne DR afsløre, at omkring 60 procent af alle Claus Thykjærs bilag mangler.

Gennemgangen af transaktionerne afslørede, at Claus Thykjær havde foretaget en lang række privatindkøb på borgernes regning.

Claus Thykjær har forklaret, at han har taget fejl af sit private kort og kommunens kort, fordi kortene lignende hinanden.

Seneste udvikling i sagen er, at Claus Thykjær er blevet politianmeldt af sin tidligere arbejdsgiver, Greve Kommune.

- Min klient tager politianmeldelsen til efterretning, og han står fuldt til rådighed i forhold politiets undersøgelse, da han om nogen har en interesse i, at det en gang for alle bliver fastslået, at der ikke er begået noget strafbart, har Claus Thykjærs advokat Anders Németh udtalt til DR.

Også i Sorø Kommune er kommunaldirektør Søren S. Kjær blevet politianmeldt af byrådet i en sag om privat indkøb på 9.500 kroner, som DR kunne fortælle i den forgangne uge.

Han har bekræftet over for DR, at han har sagt sin stilling op. Samtidig påpeger han, at kommunen ikke har ønsket dialog.

- Jeg har været glad for mine syv år i Sorø Kommune, men kan selvsagt ikke fortsætte som kommunaldirektør under sådanne vilkår, siger kommunaldirektøren i en skriftlig udtalelse til DR.

FacebookTwitter