Tusindvis af borgere får fejlbehandlet deres sager af kommunen

Borgere efterlades i håbløse situationer, lyder det fra Advokatrådet.

På børneområdet blev 51 procent af sagerne i 2019 hjemsendt til ny behandling eller underkendt. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Det har været et slid for Betina Engell Grøngaard og resten af den aarhusianske familie at få den støtte til datteren Mathilde, der har autisme og

adhd
, som de faktisk har krav på af kommunen.

Fire gange har de klaget til

Ankestyrelsen
over kommunens afgørelse, og alle fire gange er sagen er blevet sendt retur til Aarhus Kommune, fordi der manglede oplysninger. Herefter er tre af kommunens afgørelser blevet underkendt.

- Det har været frustrerende, hårdt, urimeligt og træls, og jeg kan sætte rigtig mange trælse ord på, siger Betina Engell Grøngaard.

- Du skal være forældre til børn med særlige behov, men sådan set også jurist, sagsbehandler og socialrådgiver. Du skal kende spillets regler og vide, hvad du har ret til, og det er meget frustrerende og urimeligt, at det forventes, for kommunen har jo faktisk vejlednings- og oplysningspligt.

"Det er så urimeligt, at borgere, der er sårbare, skal kæmpe så meget," siger Betina Engell Grøngaard. (© dr)

Flere end 7.000 klager i 2019

Den aarhusianske familie er hverken de eneste, der har klaget til

Ankestyrelsen
over kommuners afgørelser, eller har haft held til at få dem omgjort.

I 2019 modtog

Ankestyrelsen
7.226 klager over kommuners afgørelser på socialområdet fra borgere, der søgte om hjælpemidler, støtteordninger, ledsagerordninger,
hjemmehjælp
eller andet.

I 10 procent af sagerne underkendte

Ankestyrelsen
kommunens afgørelse med det samme, mens styrelsen i 32 procent af sagerne sendte dem tilbage til ny behandling i kommunen, fordi kommunerne eksempelvis ikke havde behandlet sagen korrekt eller indhentet de nødvendige oplysninger. Det viser en ny rapport fra Advokatrådet.

- Nogle af de mest udsatte borgere og familier i vores samfund ender i nogle håbløse situationer, fordi kommunerne laver fejl, og borgerne får dermed ikke den hjælp, som de har krav på. Det betyder, at de kan gå i mange måneder eller år uden en hjælper, en støttende indsats i hjemmet eller hjælpemidler, som er nødvendige for deres

livskvalitet
, og for at de kan klare sig i tilværelsen, siger Karen Wung-Sung medlem af Advokatrådet.

Ifølge Advokatrådet er ventetiden på at få behandlet en sag mellem seks til otte måneder - og helt op til et-to år, hvis sagen bliver sendt tilbage til kommunen flere gange.

Derfor foreslår Advokatrådet, at der oprettes en såkaldt retssikkerhedsfond, så borgere, der har fået en fejlagtig afgørelse fra kommunen, kan få en økonomisk

kompensation
.

Fonden skal finansieres af den gevinst, som kommunerne har haft ved at borgerne ikke har fået den ydelse, de ellers havde krav på.

- Det er mit tro og håb, at man med oprettelsen af en fond vil kunne få nedsat procentandelen af de forkerte og omgjorte afgørelser, siger Karen Wung-Sung.

KL: Det synes jeg er lidt noget pjat

Hos Kommunernes Landsforening (KL) beklager formand for socialudvalget Thomas Adelskov (S), at der sker fejl i kommunernes afgørelser.

- Når det så er sagt, så er det jo sager inden for områder, hvor der er rammer og plads til fortolkning. Så man vil nok aldrig undgå, at der kommer sager – og også sager, som kommunerne taber, siger han og peger på, at det "jo kun er 10 procent af sagerne, som kommunerne taber".

Skal antallet af de fejlagtige afgørelser barberes ned, ville mere enkle regler på området være et af svarene, forklarer Thomas Adelskov.

Han peger også på, at KL arbejder med at opkvalificere kommunernes medarbejdere.

Forslaget om en retssikkerhedsfond får dog ingen

opbakning
.

- Det, synes jeg, er lidt noget pjat. Det er måske bare et eller andet sted, hvor advokater kan hente nogle penge, forklarer Thomas Adelskov, der også er borgmester i Odsherred Kommune.

- Hvis man skulle gøre noget, skulle man tilføre nogle flere ressourcer til

Ankestyrelsen
, for det er jo ikke unaturligt, at borgere klager, hvis de er uenige, men at der skal gå et halvt år, før sagen afgøres, er et problem. Både for borgeren, men sådan set også for det samarbejde, vi som kommune skal have med borgeren.

Bøder der 'gør ondt'

Og behovet for, at der skal gøres noget, stiger. Antallet af sager, hvor

Ankestyrelsen
finder, at kommunens afgørelse er korrekt, er faldet fra omkring 71 procent i 2013 til 58 procent i 2019.

Betina Engell Grøngaard har også mærket en ændring i de senere par år. Familien har nemlig haft behov for støtte til begge deres børn.

- Da vi fik en sagsbehandler tildelt til storebror, ringede sagsbehandleren til os og sagde: ”Hej, jeg vil bare gerne høre, hvad jeg kan hjælpe jer med”, fortæller hun.

- Det har vi på ingen måde oplevet med lillesøster – tværtimod. Så der er sket et kæmpe skred i, hvad hjælp man får og graden af det. Der er virkelig blevet skåret ind til benet.

Derfor tror hun – modsat Thomas Adelskov – på Advokatrådets idé om en retssikkerhedsfond. Særligt hvis det kan gøre "ondt" økonomisk på kommunerne.

- Det skal kunne betale sig for kommunerne lige at bruge fire timer mere på at behandle en sag, så alt er belyst, og alle aspekter er inddraget, så de ikke bare kan sende den videre i systemet.

Aarhus Kommune ønsker ikke at forholde sig til den konkrete sag, men Rådmanden for sociale forhold, socialdemokraten Kristian Würtz, mener, at der blandt andet er behov for klarere regler på socialområdet, der kan sikre hurtigere og mere korrekte afgørelser.

Facebook
Twitter