Tusindvis af danskere lever med demens, men hvad betyder det egentlig?

Der findes omkring 200 sygdomme, der kan give demens.

Op mod 400.000 danskere menes at være nære pårørende til én, der lider af demens. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det er kun menneskeligt at opleve, at hukommelsen en gang imellem svigter.

Men for de omkring 89.000 danskere, der anslås at have demens, er det ikke blot små øjeblikke med glemsomhed, der styrer hverdagen.

Det er i stedet en hverdag, der med tiden forsvinder, mens de selv og deres pårørende må se hjælpeløst til.

Hvad er demens egentlig?

Demens er en tilstand, som flere sygdomme kan føre til, forklarer læge og DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Gejsling.

- Demens er ikke kun én sygdom, men er en tilstand, hvor ens mentale færdigheder bliver ødelagt af sygdom, siger han.

- I dag findes der omkring 200 sygdomme, der kan medføre tilstanden, og den sygdom, som er den mest almindelige, er Alzheimers.

Det er omkring to tredjedele af dem, der har demens i Danmark, som menes at lide af sygdommen Alzheimers. Den næsthyppigste årsag til demens er, at hjernens blodforsyning ikke er så god, som den skal være, forklarer Peter Qvortrup Gejsling:

- På den måde kommer områder af hjernen til at mangle ilt, og det kan give demens.

Det er det, der kaldes vaskulær demens, som skyldes blødninger, blodpropper eller en forsnævring af hjernens blodkar.

Demens har mange ansigter

Som så mange andre sygdomme har demens mange ansigter, og for eksempel Alzheimers kan se vidt forskelligt ud fra person til person, alt efter hvordan sygdommen påvirker den enkeltes hjerne.

Sygdommen pårvirker ikke kun personen, der rammes, men i høj grad også de pårørende omkring den syge. 300.000 til 400.000 danskere menes at være nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom.

Og det er svært for eksempelvis familiemedlemmer at stå på sidelinjen til en person med demens, lyder det fra Peter Qvortrup Gejsling.

- Man siger farvel til et meneneske, man kender, og det er hårdt, når man for eksempel står som søn eller datter, og ens egen forælder ikke kan kende én længere.

I Danmark er demens den femte mest hyppige dødsårsag i Danmark, og det er demens-sygdommens påvirkning af hjernen, der til sidst gør, at man dør af sygdommen.

- Når man dør af demens, er det, fordi funktionerne i hjernen, der er et menneskes kontrolcenter, tager mere og mere skade med tiden, forklarer Peter Qvortrup Gejsling.

- Det er det, der gør, at en person med demens til sidst dør af sygdommen.

Hjernen er et af kroppens vigtigste organer, og det er den, der bearbejder sanseindtryk og holder styr på kroppens forskellige funktioner. Når de funktioner nedbrydes, kan hjernen ikke længere holde os i live.

Du kan høre Peter Qvortrup Gejsling forklare mere om demens i klippet her:

Svært at skelne mellem alderdom og sygdom

I dag tror mange, at demens-sygdomme går hånd i hånd med alderdom, men det er ikke altid rigtigt, da yngre personer også kan blive ramt. Det vurderes, at omkring 3.000 under 65 år har en demens-diagnose.

Det kan derfor være svært at skelne mellem det at blive ældre og så sygdom, men demens-sygdommene har flere både symptomer og advarselstegn til fælles:

Det er ikke ensbetydende med, at du er ved at få en demens-sygdom, hvis du genkender flere af de 10 advarselstegn hos dig selv.

Nogle af symptomerne kan også vise sig, hvis du for eksempel er stresset eller travl i en periode, forklarer Peter Qvortrup Gejsling.

- Hvis du en dag er ved at sætte kaffekanden i køleskabet og opdager det, inden det sker, kan det være, fordi du har for travlt i en periode, siger sundhedskorrespondenten.

- Men hvis du gør det flere gange og først finder kaffekanden morgenen efter, så kan det være, du skal tage kontakt til en læge.

Det, der diskuteres i dag i forhold til demens, er behandlingen, siger Peter Qvortrup Gejsling, for nogle demens-tilfælde kan udskydes, men demens kan ikke helbredes.

Alligevel er det muligt at mindske risikoen for nogle tilfælde af demens, forklarer lægen, ved for eksempel at lade være med at ryge eller drikke for meget alkohol og i stedet spise sundt, dyrke motion og holde hjernen aktiv gennem hele livet.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens opstår de fleste tilfælde af demens, uden at man kender årsagen. Arvelig demens er derfor sjælden, og for en sygdom som Alzheimers er det omkring en til tre procent af sygdomstilfældende, der direkte skyldes genetiske fejl.

  • DR har gennem tre programmer fulgt den tidligere bankdirektør Bjørn Jacobsen og hans familie i de 4,5 år, der er gået, siden Bjørn fik en Alzheimers-diagnose.

  • I tredje del af dokumentarserien 'En stille forsvinden' følger vi udviklingen i Bjørns sygdom. Hans tilstand er forværret, og det er en svær tid for hans kone Julie og parrets tre sønner.

  • Det er klokken 20.00 på DR 1 søndag den 25.august eller allerede nu på DR TV.

Facebook
Twitter