Tusindvis af danskeres blod skal afsløre corona-mørketal

Samarbejde mellem Statens Serum Institut og landets blodbanker kan give et bud på, hvor mange der faktisk har været smittet.

Det tappede blod fra personer som Hans Jørgen Hansen bruges til patienter på sygehusene uanset om det indeholder antistoffer eller ej. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

Siden omikronvarianten dukkede op i Danmark i begyndelsen af december, har flere end én million danskere været smittet med covid-19.

Smittetallene er skudt i vejret, og det samme er antallet af danskere, som oplever enten meget lette eller slet ingen symptomer, efter at have fået et positivt testsvar.

Og derfor kan antallet af smittede danskere være langt højere, end de daglige tal viser. For hvor mange danskere har faktisk været smittet uden at vide det?

Allerede i sidste uge blev projektet, hvor man vil analysere antistoffer i donorers blod, sat i gang.

Hans Jørgen Hansen er en af donerne, der har smøget ærmerne op og lagt sig på briksen i blodbanken i Aalborg. Han er glad for at være med i den landsdækkende undersøgelse.

- Selvom jeg er blevet testet løbende, er det rart nok at få konstateret, om der har været en smitte, som ikke er kendt i systemet.

Faktisk har Hans Jørgen Hansen god grund til at mistænke, at han måske har været smittet, uden det er blevet påvist.

- Min kone blev smittet, og der gik kun et par dage, så fik jeg også selv symptomer. Men det viste sig ikke på hverken en PCR- eller kviktest. Derfor vil jeg gerne vide, om jeg måske har haft et eller andet.

Hans Jørgen Hansen tror, at langt flere danskere har været smittet, end de officelle tal viser.

Ny test afslører antistoffer efter 'naturlig infektion'

Herhjemme har myndighederne allerede fra efteråret 2020 og frem til sommeren sidste år undersøgt, om bloddonorer har været smittet tidligere ved at kigge nærmere på antistoffer i blodet.

Her blev godt 200.000 bloddonationer undersøgt for at følge med i, hvor mange af os, som havde haft infektionen. Men da flere og flere blev vaccineret, måtte man finde på en ny måde at teste blodet på.

Det fortæller professor Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospitals blodbank og afdeling for immunologi, som står i spidsen for den nye undersøgelse.

- Efterhånden som mange af os blev vaccineret, kunne vi ikke bruge den gamle test mere. Men nu bruger vi i stedet en test, der kun er positiv, hvis man har dannet antistoffer efter at have haft den naturlige infektion, men ikke slår ud, hvis man er blevet vaccineret.

Hver uge tappes cirka 6.000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i hele Danmark. I det nye samarbejde mellem Statens Serum Institut og blodbankerne er det planlagt, at blodet fra donorerne skal testes hver anden uge. I de uger, hvor der ikke testes, bliver de indsamlede data analyseret.

Indtil videre har stort set alle donorer i Aalborg takket ja til tilbuddet om at være med i tilbuddet, siger Bettina Sørensen, der er chef for blodbanken i Region Nordjylland.

- Vi skal lave informationsmateriale til donorerne, og de skal spørges og give samtykke - og så skal vi jo lave en ekstra test. Men der er ikke meget ekstra arbejde i det, og derfor synes vi, det er en god idé at være med i det her store forsøg, siger Bettina Sørensen.

Mørketal kan få betydning for restriktioner

Efter prøverne er blevet undersøgt for antistoffer hos blodbankerne, bliver resultaterne sendt til Statens Serum Institut. Her kobles data om antistof sammen med smittedate for at beregne, hvor stort mørketallet er.

Hvis den testede person har fået en positiv PCR-test, vil personen ikke være en del af mørketallet, da personen allerede indgår i de kendte smittetal, som bliver opgjort hver eneste dag.

- Siden omikron kom til Danmark og blev den dominerende variant, har smittetallene været meget høje. Desuden er positivprocenten – det vil sige andelen af prøver, der hver dag tester positiv i de daglige PCR-test – også meget høj, siger Christian Erikstrup.

- Det kunne tyde på, at der er væsentlig flere af os, der allerede har haft infektionen, end vi går og tror. Det er det, vi gerne vil undersøge.

Fra Statens Serum Instituts side håber man også, at tallene fra undersøgelsen kan være med til at vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Og de tal kan få en ikke så ubetydelig rolle i den kommende tid, forklarer Christian Erikstrup.

- Det vil kunne gøre os klogere på, om omikron måske er endnu mildere, end vi regnede med – eller hvor svær den i virkeligheden er. Det kan i sidste ende have betydning for de nødvendige restriktioner.

I undersøgelserne kan der opstå nogle usikkerheder, da det kan være svært at undersøge antistoffer hos de personer, der har fået infektionen og samtidig har været vaccinerede, fortæller Christian Erikstrup.

- Men vi bliver formentlig bedre over tid til at sige, hvor præcist mørketallet i virkeligheden er. Det er i hvert fald det, vi håber på.

Allerede inden for de næste par uger forventes det, at de første bud på mørketallene ligger klar. Men undersøgelsen med at måle antistoffer vil fortsætte de næste tre måneder.