Tusindvis af fans får nu scannet deres ansigter på Brøndby Stadion: 'Fin idé, hvis det betyder mindre ballade'

I dag er første gang, at fodboldklubben Brøndby IF tager en ny type overvågningsteknologi i brug.

Både Rasmus Jacobsen og Camilla Baasch hilser den nye teknologi velkommen, hvis den kan holde ballademagere ude. (© dr)

Kritikerne har kaldt det 'den mest indgribende overvågningsteknik, der findes', men ikke desto mindre tager Superliga-klubben Brøndby IF i dag ansigtsgenkendelse i brug, når den nye sæson sparkes i gang.

Det nye værktøj skal være med til at fange fodboldbøller, der har fået karantæne fra Brøndby Stadion, og dermed gøre sikkershedvagternes arbejde nemmere.

Indtil nu har vagterne brugt manuel kontrol med et stykke papir i hånden, men fremover får de altså hjælp af overvågningskameraerne, der med en ny teknologi scanner stadiongængernes ansigter og måler cirka 150 punkter i ansigtet.

Se, hvordan det ser inde fra kontrolrummet, hvor teknologien bruges.

Og selvom systemet scanner alle folks ansigter, er der alligevel opbakning til systemet blandt fansene, der er på vej ind for at se dagens kamp mellem Brøndby IF og Silkeborg IF.

Herunder kan du læse, hvordan holdningen til ansigtsgenkendelse var blandt de brøndbyfans, DR Nyheder talte med i dag.

1

Nicolas Gøtze, direktør i et softwarefirma.

Nicolas Gøtze med sine børn i baggrunden. (© dr)

- Hvis det kan betyde, at der er mindre ballade og slåskamp, så er det en rigtig fin idé. Hvis man ikke laver ballade, gør det ikke så meget, at man bliver genkendt, siger Nicolas Gøtze, der er brøndbyfan og direktør i et softwarefirma.

For ham betyder det ikke noget, at alle fans - gennemsnitligt cirka 14.000 - skal overvåges, selvom det kun handler om 50-100 karantæneramte ballademagere.

- Jeg synes faktisk ikke, at det er et problem. Principielt har jeg ikke noget imod overvågning, fordi jeg tror, at det er med til at holde ro og orden.

2

Jesper Nørregaard, konsulent i it-branchen

Brøndby Stadion. (© dr)

- Jeg synes overhovedet ikke, at det er problematisk. Hvis det kan være med til at gøre det sikkert at komme på stadion for sådan en som min lille søn her, og vi kan være fri for ballade, så er det noget, jeg bifalder, siger Jesper Nørregaard.

Han frygter ikke, at det vil gå ud over stemningen.

- Nej, overhovedet ikke. Det vil ikke have nogen indflydelse, fordi det fylder så lidt, i forhold til hvor mange der kommer her.

3

Rasmus Jacobsen, lagerarbejder, og Camilla Baasch, jobsøgende

Brøndby Stadion. (© dr)

- Jeg synes, det er meget godt. Det skulle gerne fjerne alle de forkerte fans, siger Rasmus Jacobsen.

Camilla Baasch er enig og synes, at det er helt fint, at man tager det nye værktøj i brug for at fange de få ballademagere.

- Hvis ikke de kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så er det er nødt til at ske det her. Af en eller anden årsag har de ikke kunnet holde sig væk, så hvis det er det, der skal til, så er det det, der skal til, og det synes jeg, er helt i orden.

4

Claus Mikkelsen, intern forsikringsrådgiver, og Christian Desler, forsikringsrådgiver

Brøndby Stadion. (© dr)

- Det er et udmærket tiltag, hvis det kan skabe noget sikkerhed. Både for klubben, for det koster jo mange penge (i bøder, red.), men også for ens egen sikkerhed, siger Claus Mikkelsen.

Og Christian Desler er enig, så længe der er styr på håndteringen af persondata.

- Jeg er helt sikker på, at Brøndby IF følger GDPR-lovgivningen (persondataforordningen, red.), så jeg har ikke noget imod at blive filmet, hvis det er det, der skal til for at fjerne de forkerte fans, siger han.

IT-politisk Forening: 'Mest indgribende overvågningsteknik'

Tidligere har IT-politisk Forening været ude med en hård kritik af Brøndby IFs beslutning om at indføre ansigtsgenkendelse.

- Det er simpelthen ikke et problem af et sådan omfang, at det er proportionalt at bruge den mest indgribende overvågningsteknik, der overhovedet findes, sagde formand Jesper Lund til DR i juni.

Den kritik kan Thomas Moeslund, professor i videoovervågning og analyse ved Aalborg Universitet, ikke følge.

- I den konkrete sag ser jeg ingen grund til at problematisere det. Tværtimod er det et eksempel på, at man kan bruge teknologien til at gøre arbejdet lettere, sagde han til DR i juni.

AGF vil også søge om tilladelse fra myndighederne til at bruge ansigtsgenkendelse.

Sådan fungerer ansigtsgenkendelsen på Brøndby Stadion

  • Brøndby IF vil med overvågningskameraer filme stadiongængernes ansigter og måle cirka 150 punkter i ansigtet.

  • De billeder vil man så matche med klubbens eget karantæneregister, hvor der ligger navn og billeder af karantæneramte fans.

  • Hvis der er match, kommer det op på en skærm ved indgangen til stadion, og så kan en vagt se på billederne og bede vedkommende om at identificere sig, inden han bliver afvist eller lukket ind - hvis systemet tager fejl.

  • Brøndbys karantæneliste er en intern liste. Fodboldklubben understreger, at den lagres på en intern server - uden netadgang - som kun autoriseret personale har adgang til.

  • Er man ikke registreret på karantænelisten, bliver man ikke genkendt eller registreret af systemet.

  • Bliver man genkendt af sytemet, bliver de personoplysninger, der behandles som følge deraf, slettet umiddelbart efter kampen, forklarer klubben.

  • Materiale fra videooverågning gemmes - i henhold til loven - i op til 30 dage.