Røde hunde, mæslinger, stivkrampe, polio og fåresyge.
Det er nogle af de sygdomme, som børn bliver vaccineret mod, hvis de følger det danske børnevaccinationsprogram.
Men mange forældre kommer ifølge Statens Serum Institut (SSI) ikke til lægen og får deres barn vaccineret. Især ikke når barsel og spædbørnsalderen er forbi.
- En af de hyppigste årsager til, at børn ikke bliver vaccineret, er, at deres forældre simpelthen glemmer det, siger Camilla Hiul Suppli, der er læge ved SSI, hvor hun forsker i tilslutning til vacciner.
Derfor har SSI siden 2014 sendt påmindelser ud til forældre, hvis børn står registreret som at mangle en eller flere vacciner.
186.000 børn manglede vacciner
Indtil nu er det blevet til 211.000 breve, der handler om 186.000 børn.
Brevene er blevet sendt af sted, når børn på deres 2-års-, 6,5-års- eller 14-års fødselsdag er registreret som at mangle en vaccine.
SSI kan se, at 27 procent af de børn, der fyldte to år i brevordningens første leveår - altså fra maj 2014 til maj 2015 - manglede en eller flere vacciner på deres 2-års fødselsdag.
Tallet er endnu højere blandt de 6,5-årige. Her manglede 42 procent en eller flere vacciner, når de fyldte 6,5 år.
153 forældre har sagt nej til breve
SSI peger på glemsomme forældre som den største årsag til, at nogle børn mangler vacciner. Men der er også andre forklaringer.
- Det kan også skyldes, at lægerne ikke har sendt en regning på vaccinen, så det ikke er kommet ind i vores register, forklarer Camilla Hiul Suppli.
Dertil kommer forældre, der helt fravælger at vaccinere deres børn. SSI vurderer, at det er et fåtal og hæfter sig ved, at kun 153 forældre siden 2014 har valgt at framelde sig de breve, der minder om børnevaccinerne.
En tidligere SSI-undersøgelse viser dog, at tallet kan være højere. Den er foretaget blandt forældre til børn, der ikke havde fået 5-års-vaccinationen mod difteri, polio og kighoste. Her svarede 16 procent, at det skyldtes et fravalg af vaccination.
Breve har effekt
Det har haft en effekt at sende de 211.000 breve ud, viser en ny opgørelse fra SSI.
Den største effekt ses på den revaccination, som børn bliver anbefalet at få mod difteri, polio, kighoste og meningitis, når de er 5 år gamle.
Her er tilslutningen steget med 6,4 procentpoint blandt de 6,5-årige, når man sammenligner dem med de børn, der fyldte 6,5 år året før brevordningen.
Den næststørste effekt ses på MFR2-vaccinationen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som børn bliver anbefalet at få, når de fylder 4 år.
Her er tilslutningen steget med 5 procentpoint blandt de 6,5-årige, når man igen sammenligner dem med de børn, der fyldte 6,5 år året før, der blev sendt huskebreve ud.
Blandt de 2-årige er stigningen omkring et procentpoint for samtlige af de vacciner, børnene bliver anbefalet i løbet af de første 15 måneder af deres liv. Her er effekten af brevene altså mindre.
- Vi kan se, at der, hvor vi har den højeste effekt af at sende brevene ud, faktisk er på de vacciner, hvor vi har den laveste tilslutning, siger Camilla Hiul Suppli.
- Det mest effektive mod sygdomme
SSI så gerne, at endnu flere børn blev vaccineret.
- Børn skal vaccineres, fordi det er den mest effektive og sikre måde, vi kan beskytte mod alvorlige sygdomme. Før vi vaccinerede mod mæslinger i Danmark, fik næsten alle danske børn mæslinger, og der var også børn, der hvert år døde af det, siger Camilla Hiul Suppli og tilføjer:
- Vi kan stadig se ude i verden, hvor man ikke vaccinerer, at der dør adskillige børn hvert år.
I Danmark blev MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde indført i 1987. Inden da blev stort alle børn ramt af sygdommene, og ifølge SSI var der hvert år dødsfald og tilfælde af hjernebetændelse som følge af mæslinger.
Vaccinen mod difteri blev introduceret i Danmark i 1943, vaccinen mod polio i 1955 og vaccinen mod kighoste i 1961.
Siden 1993 har vaccinen mod hib-meningitis også været en del af børnevaccinationsprogrammet, og i 2007 blev vaccinen mod pneumokokker føjet til.
Senest er HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft blevet en del af børnevaccinationsprogrammet. Den bliver dog kun anbefalet til piger. HPV-vaccinen forventes ifølge SSI at beskytte næsten 100 procent mod forstadier til livmoderhalskræft forårsaget af de typer af HPV-virus, som vaccinen indeholder.
Det danske børnevaccinationsprogram
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn får følgende vacciner:
- •
3 måneder: Vaccine 1 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 1 mod pneumokoksygdom.
- •
5 måneder: Vaccine 2 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 2 mod pneumokoksygdom.
- •
12 måneder: Vaccine 3 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 3 mod pneumokoksygdom.
- •
15 måneder: Vaccine 1 mod mæslinger, røde hunde og fåresyge (MFR1).
- •
4 år: Vaccine 2 mod mæslinger røde hunde og fåresyge (MRF2).
- •
5 år: Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis.
- •
12 år: HPV-vaccine 1 og 2 til piger mod livmoderhalskræft.