Tusindvis skal fortsat arbejde hjemmefra: Susie har købt en hund for ikke at være ensom på hjemmekontoret

Mange har efterhånden fået indrettet gode hjemmekontorer, men savnet til kolleger er enormt.

Susie Pedersen fra Odense passer sit job som specialkonsulent hos Spillemyndigheden her fra spisebordet. Sådan har det været siden marts 2020. (Foto: Carsten Bjørn)

Den 21. maj begynder en gradvis normalisering af det fysiske fremmøde på landets arbejdspladser.

Det var én af nyhederne, vi stod op til i morges oven på nattens timelange genåbningsdrøftelser i Folketinget.

Nu skal der laves en plan for, hvordan det skal ske.

Partierne bag aftalen havde tidligere besluttet at overveje anbefalingen om hjemmearbejde og lempelser af restriktionerne i forbindelse med genåbningen på torsdag den 6. maj, men nu står det klart, at det altså først er med i næste fase af genåbningen den 21. maj.

Hos fagforeningen Djøf, der organiserer erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige akademikere, ser man frem til en tilbagevenden til normale tilstande med fysisk fremmøde.

- Mange har siddet hjemme i mere end et år nu. De begynder at være trætte af at sidde ved køkkenbordet uden at have nogen at snakke med om alt det daglige, for de har behov for at veksle nogle ord hen over kaffen om de ting, de tumler med, siger Sara Gundelach Vergo, der er formand for Djøfs afdeling for offentligt ansatte.

Hun nævner alle de nyansatte, der er startet på et job under coronaen, som nogle af dem, der har det særligt svært.

- De har aldrig mødt kollegerne fysisk, som man plejer, og det er svært at komme ind i en kultur på en arbejdsplads uden at have været sammen med folk. Mange mistrives efterhånden, og de risikerer at miste arbejdsglæden og motivationen, siger Djøf-formanden.

Hendes håb er, at politikerne finder frem til en model, hvor folk hurtigt kan komme retur til kontormiljøerne. Ikke nødvendigvis hver dag men måske på skiftehold til en start.

Sara Gundelach Vergo, formand for Djøf Offentlig. (Foto: Djøf)

Hos HK Privat, der samler ansatte i private virksomheder, siger næstformand Anja C. Jensen, at hun håber, at noget af erfaringen fra nedlukningen tages med videre. Eksempelvis muligheden for større fleksibilitet i hverdagen.

- Og så håber jeg, at man lige vil tænke en ekstra gang over det, inden man bare fylder storrumskontorerne op. Mange har sat pris på mindre støj og færre afbrydelser under hjemmearbejdet, og det er et kontor med mange mennesker sjældent gearet til, siger hun i en kommentar til Ritzau.

Når en hund er den eneste 'kollega'

Susie Pedersen er én af dem, der ser meget frem til at stemple ind på jobbet hos Spillemyndigheden igen, hvor hun arbejder som specialkonsulent.

Hjemme i parcelhuset i Odense har spisebordet siden den 12. marts 2020 med et par ugers undtagelse hen over sommeren fungeret som kontor og kantine.

Her står en bærbar, og ved siden af ligger papirer med aktuelle sager og telefonen. Under bordet står 'arbejdskassen', som hun ved fyraften putter alle arbejdsrelaterede sager ned i, hvorefter kassen ryger ind i et skab.

Som så mange andre tænkte hun dengang i marts, at det her corona-halløj var slut om 14 dage eller måske en måned, hvis det gik vildt for sig.

Sådan gik det som bekendt ikke.

- Det har været meget op og ned. Vinteren var lang, men nu går vi mod lysere tider, og vi (de hjemmearbejdende) er begyndt at blive nævnt i planerne. Vi er heldigvis gode til at holde sammen på arbejdspladsen ved at lave sociale ting sammen, men det påvirker da efterhånden motivationen. Det er svært at holde ved, siger Susie Petersen til DR Nyheder.

Hun fortæller, at hun indimellem har en følelse af, at hun bare sidder og venter på, at resten af familien kommer hjem. Dagene snegler sig afsted, og hun savner nogen at snakke med ansigt til ansigt - ligesom man gør på arbejdspladsen.

Blandt andet derfor har familien Pedersen for nylig anskaffet sig hundehvalpen Alfred på fire måneder.

- Den holder mig i gang. Det er svært at forklare over for folk, der ikke har prøvet det, hvordan det er at sidde hjemme helt alene så længe. Det er virkelig svært og ensomt til tider. Så holder hunden mig med selskab.

Mange af Susie Pedersens daglige opgaver foregår over telefon, når hun snakker med folk i udlandet, så på det punkt adskiller hjemmearbejdet sig ikke fra kontoret. Hun savner mest at være omgivet af kolleger. (Foto: Carsten Bjørn)

- Hvor klar er du så på at komme tilbage nu?

- Jeg er meget klar, for jeg er ved at være mør. Det bliver nok en omvæltning at skulle afsted igen, ligesom det var en omvæltning at skulle arbejde hjemme. Nu må vi se, om det faktisk bliver den 21. maj og hvordan det hele skal fungere. Det gør det lidt nemmere at holde ud til sidst, siger Susie Pedersen.

Ingen fælles-kage siden juni

En anden hjemmearbejder er Lene Schartau Grooss fra Frederikssund.

Da DR besøgte den 58-årige it-projektleder i maj sidste år, fortalte hun om, hvordan hun allerede efter en kort periode med hjemmearbejde døjede med ondt i ryggen.

Hun fik hjælp af en fysioterapeut, der gav hende nogle forskellige udstrækningsøvelser, ligesom hun skiftede det gamle bord, hun sad ved, ud med et hævesænkebord og ordentlig god stol.

Her knap et år senere er de fysiske smerter væk, men det mentale er derimod efterhånden lidt af en udfordring, ligesom det er tilfældet hos Susie Pedersen.

Lene Schartau Grooss fra Frederikssund tager gerne køreturen til Roskilde, så hun kan være fysisk sammen med kollegerne. (Foto: Kamilla Mærsk © (c) DR)

- Det har været sindssygt hårdt at sidde herhjemme og kigge på mine fire vægge. Det bliver dejligt at komme tilbage til kollegerne og interagere med dem i det daglige. Jeg glæder mig til at få den inspiration, de giver mig, og til at se, om folk har det godt og om de trives, siger Lene Schartau Grooss.

Hun nævner de spontane snakke med kollegerne som én af de ting, man ikke lige tager over Skype eller Teams.

- Det er bare noget andet, når der skal ringes op. Det er vigtigt for mig at kunne mærke, hvordan andre har det og hvordan det går i virksomheden, og det kan man bare ikke på samme måde bag en skærm. Bare sådan en ting som at spise en is eller kage sammen - det har vi ikke gjort siden juni, siger Lene Schartau Grooss.

- Du bor i Frederikssund og arbejder i Roskilde. Er det egentlig ikke meget fint at slippe for køreturen til og fra jobbet?

- Jo, men jeg tager gerne den køretur for at være sammen med kollegerne. Jeg har heldigvis en leder, der er opmærksom på mine behov, så jeg har fået lov til at møde ind på kontoret en gang om ugen. Nogle ting fungerer bare bedst, når man er i samme fysiske rum.

Du kan se mere om, hvad der kom ud af nattens forhandlinger her, og hvis du vil læse selve aftaleteksten i sin helhed, findes den her på Justitsministeriets hjemmeside.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk