Tusindvis trukket ulovligt i kontanthjælp: Kommuner har vidst det et år uden at reagere

Preben Jensen blev trukket i kontanthjælp i årevis. Mange andre ved stadig ikke, at de er trukket ulovligt i kontanthjælp.

Preben Jensen blev i årevis trukket ulovligt i kontanthjælp. Først da en socialrådgiver ved et tilfælde opdagede det, fik han udbetalt over 30.000 kroner før skat.

33.970 kroner før skat.

Så mange penge fik Preben Jensen pludselig udbetalt, fordi kommunen i årevis havde trukket ham uretmæssigt i kontanthjælp.

- De havde tilbageholdt mig de penge. Og som almindelig borger, jeg ved jo ikke en dyt om sådan noget. Intet, forklarer han.

Tusindvis af borgere i samme situation er imidlertid ikke lige så heldige som Preben Jensen. De har nemlig fortsat ikke fået udbetalt de penge, de hele tiden har haft krav på. Mange er derfor ikke klar over, at de uretmæssigt er blevet frataget en del af deres kontanthjælp.

Det viser dokumenter, som P1 Dokumentar har gennemgået.

Her fremgår det, at kommuner over hele landet siden 2016 ulovligt har frataget kontanthjælp fra ugifte borgere, som kommunerne godt ved har en så begrænset arbejdsevne, at de, ifølge reglerne, slet ikke må blive trukket i kontanthjælpen efter den såkaldte 225-timersregel.

Men selvom Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i over et år gentagende gange har gjort kommunerne opmærksomme på problemet, så har meget få kommuner reageret tilstrækkeligt på det, påpeger styrelsen.

- Kommunerne har i de fleste tilfælde enten ikke reageret eller kun reageret utilstrækkeligt på styrelsens henvendelser i forhold til at få gennemgået de enkelte sager om mulig fejladministration, skriver fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) i slutningen af november i endnu et brev til landets kommuner.

Og de mange kommuners passivitet er et alvorligt problem, påpeger professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen, der har gennemgået sagens dokumenter for P1 Dokumentar.

John Klausen er professor i socialret på Aalborg Universitet

- Det er jo ganske alvorligt. Fordi der er nogle mennesker, der får den laveste sociale ydelse – nemlig kontanthjælp – som er blevet reduceret i strid med reglerne, til trods for at kommunen faktisk har haft oplysningerne om, at de ikke skulle reduceres, siger han.

Uretmæssigt frataget 1.016 kr. hver måned

For Preben Jensen er det blandt andet mange års rengøringsarbejde på skoler, der har slidt hans nakkehvirvler så meget, at han er en af de personer, der har en så begrænset arbejdsevne, at han ifølge loven hele tiden har skullet undtages fra den såkaldte 225-timersregel.

At Preben Jensen igennem flere år alligevel er blevet trukket uretsmæssigt i sin kontanthjælp bliver opdaget - ved et tilfælde - af Jette Mejer, der er socialrådgiver på Værestedet i Aarhus, hvor Preben Jensen kommer. Hun gør derfor hans kommunale sagsbehandler opmærksom på problemet, fortæller Preben Jensen.

- Hun kan se, at jeg er så svag på grund af mit helbred, at det kan jo ikke fungere. Og så skal jeg ikke straffes, fordi jeg er syg. Det er jo sådan set deri, at det hele det ligger, forklarer han.

  • Værestedet i Aarhus
  • Jette Mejer, socialrådgiver på Værestedet i Aarhus
  • Preben Jensen sammen med Jette Mejer.
1 / 3

I slutningen af november 2019 modtager Preben Jensen derfor et brev fra Aarhus Kommune, der anerkender, at hans arbejdsevne hele tiden havde været så begrænset, at kommunen ikke burde have trukket ham i kontanthjælpen i næsten tre år.

- Det betyder, at du ikke skulle have været reduceret i din hjælp med 1.016 kr. brutto pr. måned, skriver Aarhus Kommune i brevet til Preben Jensen.

- 1.000 kroner! De har trukket mig så mange penge hver eneste måned, som kommunen egentlig havde snydt mig for, forklarer Preben Jensen, der samtidig kan læse i brevet fra Aarhus Kommune, at kommunen nu vil udbetale de mange penge til ham alligevel.

- Reguleringen udgør i alt 33.970 kr. brutto [og] vil blive udbetalt til din NemKonto efter 3 bankdage, står der i kommunens brev til ham.

Kun tre kommuner har reageret tilstrækkeligt

Men i mange andre kommuner har mennesker i Preben Jensens situation altså fortsat ikke fået udbetalt de penge, de har krav på. Det viser den oversigtstabel og de breve, som styrelsen gentagne gange har sendt til kommunerne.

- Det er jo faktisk de fleste kommuner, der endnu ikke har fået ryddet op. Til trods for, at de faktisk allerede i december 2020 bliver gjort opmærksom på, at der er et problem, pointerer professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.

Det gælder for eksempel Dragør Kommune, der, ifølge STAR’s tabel, skønnes at have fejl i omkring halvdelen af sagerne. Dermed har kommunen angiveligt landets højeste fejlprocent på området.

Selvom også Dragør modtog de første henvendelser fra STAR i december 2020 og igen i april 2021, så har kommunen stadig ikke gjort noget ved det, bekræfter kommunen over for P1 Dokumentar.

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (KF)

- Vi har i Dragør ikke fået set på vores sager i 2021, som vi skulle. Og det har vi ikke på grund af nogle nogle drifts- og ledelsesmæssige udfordringer. Men det har vi ikke gjort. Og det kan jeg forstå, mange andre kommuner ikke har gjort, forklarer Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (KF).

Men betyder det, at I godt har været klar over, at I burde genoptage sagerne?

- Vi har fået henvendelserne fra styrelsen. Og dem kan man jo ikke være i tvivl om. Vi har jo ikke fået gjort det, vi skulle. Men det gør vi nu. Når man er på offentlig forsørgelse, skal man have den hjælp, man har ret til, siger han.

Og hvad vil du sige til de borgere, der har ventet i nu over et år på, at det skulle ske?

- Det er dybt beklageligt, og det er ikke godt nok over for borgerne.

Så har I kunnet være det bekendt?

- Nej, siger Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup.

Det samme mener Preben Jensen.

- Det er for dårligt, siger han om de kommuner, der fortsat ikke har udbetalt de penge, som borgerne hele tiden har haft krav på.

- Fordi hvis de har taget penge fra en kontanthjælpsmodtager, og de udmærket godt ved, at det er ikke helt efter reglerne, så skulle de skamme sig. Simpelthen, siger han.

Bevidst tilsidesættelse af lovgivningen

I realiteten er det kun tre kommuner, som myndighederne mener har reageret og rapporteret tilstrækkeligt om sagen.

- Kun Struer Kommune, Aarhus Kommune og Halsnæs Kommune har afgivet fyldestgørende oplysninger, står der i de seneste to breve, som kommunerne i november 2021 har fået tilsendt fra beskæftigelsesministeren og fra STAR.

Og det til trods for, at alle kommuner er blevet gjort opmærksom på, at de har ”pligt til af egen drift at genoptage sagerne og stille personerne, som om fejlen ikke var sket”, som det fremgår af flere af de breve, som STAR siden december 2020 har sendt til landets kommuner.

- Der er ingen tvivl om, at når kommuner bliver opmærksomme på, at der er fejl i nogle sager, så har man en forpligtelse til at genoptage sagerne og efterregulere ydelsen. Men der er jo så nogle kommuner, der nu har brugt cirka et år til at overveje, om de skal gøre noget ved det, forklarer professor i socialret John Klausen og tilføjer i forlængelse af ministerens seneste brev til kommunerne:

- Hvis ikke alle kommuner reagerer nu på opfordringen fra ministeriet, så er der jo et meget, meget alvorligt problem. Så er det jo en bevidst tilsidesættelse af lovgivningen, påpeger han.

Pengene brugt til at betale husleje-gæld

For Preben Jensen har Aarhus Kommunes udbetaling af de penge, han gennem årene uretmæssigt er blevet frataget, gjort en stor til forskel.

De penge, han nu har fået udbetalt, har han hovedsageligt brugt på at betale gammel huslejegæld. Det betyder, at han efter at have boet på gaden, på herberg og i akutbolig nu igen kan komme i betragtning til at få en almen bolig et sted, hvor han har lyst til at bo, forklarer han.

Preben Jensens nakkehvirvler er slidte efter mange års rengøringsarbejde.

- Så jeg er gældsfri i dag. Det betyder jo, at jeg kan søge lejligheder ved Aarhus Bolig, ligesom jeg har lyst til. Det gør jo en kæmpe forskel, forklarer Preben Jensen.

Og det bekræfter hans socialrådgiver Jette Mejer på Værestedet i Aarhus.

- Det har jo betydet, at han rent faktisk kunne betale den gæld, han rigtig gerne ville betale, men ikke har kunnet, fordi de penge har manglet i hans budget hver måned, forklarer hun.

- Hvis kommunen ikke havde betalt de penge tilbage til Preben, så havde han jo ikke haft den mulighed for at indfri gælden, så han kan gå ud og søge en bolig.

Langt over 3.000 personer måske ramt

På landsplan kan i alt 3.000 ugifte personer uretmæssigt være blevet frataget en del af deres kontanthjælp alene i perioden fra 2018 til 2020.

Det har Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) skønnet på baggrund af en registerundersøgelse af, hvilke personer kommunerne selv har vurderet til at have en så begrænset arbejdsevne, at de ifølge loven ikke måtte blive trukket i deres kontanthjælp efter 225-timersrelgen og samtidig er blevet det alligevel.

Men Aarhus Kommunes manuelle gennemgang af sager fra 2016 og frem viser, at tallet på landsplan i virkeligheden måske er endnu højere, påpeger professor i socialret John Klausen.

- Når man ser på, hvad Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har skønnet i forhold til Aarhus Kommune – nemlig 76 sager – så har Aarhus Kommune faktisk ved deres egen gennemgang konstateret og genoptaget og efterreguleret et meget større antal sager, siger han.

Aarhus Kommunes svar til P1 Dokumentar viser således, at kommunen har fundet op til ti gange så mange sager, som STAR har skønnet.

Kommunen har fundet i alt 753 sager om ugifte personer, der alle har ”figureret i systemet som sager, hvor der er sket reduktion, selvom den ugifte er registreret med en BGA” - altså med begrænset arbejdsevne.

De 484 af dem har – ligesom Preben Jensen – fået omgjort deres sager ”med tilbagevirkende kraft, hvorfor reduktionen er trukket tilbage” allerede inden STAR’s henvendelse, skriver kommunen.

De resterende 269 personer har derimod først efter STAR’s henvendelse i december 2020 fået deres kontanthjælp ”reguleret og har fået udbetalt reguleringen i marts eller april 2021”, skriver Aarhus Kommune til P1 Dokumentar.

På landsplan er der derfor formentlig også langt flere, end STAR har anslået, der uretmæssigt har fået frataget kontanthjælp, lyder konklusionen fra John Klausen.

- Noget tyder på, at skønnet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at det handler om 3.000 sager, er meget, meget optimistisk. Det er formentlig et langt højere antal, påpeger han.

Undersøger kun toppen af isbjerget

Selv hvis samtlige af landets øvrige kommuner på et tidspunkt også begynder at gennemgå alle de sager, som STAR har bedt dem om, så vil de formentlig stadig ikke finde frem til alle de mennesker, der uretmæssigt er blevet trukket i deres kontanthjælp, tror John Klausen.

- Sagen med Preben viser jo faktisk, at problemet kan være meget, meget større. Preben bliver nemlig først opdaget, da der er en kvik socialrådgiver på et værested, der konstaterer, at vi har en borger her, der oplagt har en meget begrænset arbejdsevne og derfor ikke skulle have nedsat sin hjælp, siger han.

John Klausen er professor i socialret på Aalborg Universitet.

Var det ikke sket, var Preben Jensens sag aldrig blevet opdaget og var slet ikke kommet til at indgå i statistikken over personer, der uretmæssigt har fået frataget en del af deres kontanthjælp, mener han.

STAR har nemlig kun bedt kommunerne om at gennemgå de sager, hvor kommunerne allerede på forhånd selv har registeret, at borgerne har en meget begrænset arbejdsevne, men alligevel har taget penge fra dem.

Kommunerne er altså ikke blevet bedt om at gennemgå de mange andre sager, hvor det – som i Preben Jensens tilfælde – i første omgang slet ikke er blevet registreret.

Hvis andre i samme situation skal med, vil det for for eksempel Aarhus Kommune kræve, at kommunen gennemgår lidt over 2.000 sager mere, som kommunen endnu ikke har set på. Altså en gennemgang i alt 2.762 sager alene i Aarhus Kommune, oplyser kommunen til P1 Dokumentar.

- Så det man er i gang med at se på, det er kun toppen af isbjerget, siger John Klausen om den undersøgelse, som STAR har bedt kommunerne gennemføre.

- Det vil være mærkeligt, hvis Preben var den eneste, hvor kommunen ikke i første omgang havde undersøgt og konstateret, at han havde en meget begrænset arbejdsevne. Så der er givetvis ganske mange flere Preben’er. Og dem finder man ikke umiddelbart med det, man er i gang med, understreger han.

FacebookTwitter