Tv-dokumentaren der afslørede australske krigsforbrydelser: Tre afgørende detaljer, du skal lægge mærke til

Dansk specialstyrke-soldat udpeger kontroversielle øjeblikke i optagelser fra Afghanistan, der har rystet Australien.

Horisont viser tv-dokumentaren, der var med til at afsløre krigsforbrydelser i Australien. Dr.dk har set optagelserne sammen med en dansk specialstyrkesoldat (Foto: Skærmfoto fra filmen)

Advarsel: Voldsomme tv-optagelser i artiklen.

Drab på ubevæbnede civile, rituel henrettelse af fanger og en ‘forstyrret kultur’ i de militære specialstyrker.

For nylig sendte en undersøgelsesrapport chokbølger gennem Australien.

Undersøgelsen afslørede, at soldater fra det hæderkronede Special Air Service Regiment (SASR) havde begået talrige krigsforbrydelser i Afghanistan.

Kulegravningen af det, der begyndte som rygter om krigsforbrydelser, var undervejs i knap fire år og udkom kort før årsskiftet.

Men før konklusionen var klar, stod en af de australske soldater frem. Ellers ville sandheden forblive skjult, frygtede den tidligere signalopklaringsofficer Braden Chapman.

Det blev til den prisvindende tv-dokumentar ‘Killing field’, som DR Nyheders Horisont viser tirsdag aften.

I programmet ser man blandt andet soldaternes egne optagelser af kampe og missioner i Afghanistan i 2012.

DR Nyheder har set tv-programmet med et tidligere, mangeårigt medlem af de danske specialstyrker.

Han fortæller herunder om tre særligt kontroversielle og betydningsfulde scener i tv-dokumentaren, der springer i øjnene - du kan se hele udsendelsen via linket her.

Først og fremmest - hvorfor har de overhovedet optaget og gemt det her?

- Det er ret almindeligt, at specialstyrker har kamera på. Dels fordi, man i debriefingen kan gå igennem optagelserne, lære af fejl og blive bedre soldater. Men også fordi man efterfølgende kan dokumentere, hvad man har lavet, og enheden kan sende billeder videre til efterretningsfolkene, siger han.

Af sikkerhedshensyn optræder vedkommende anonymt i denne artikel. DR Nyheder kender hans fulde identitet.

En særlig politimæssig efterforskning skal nu undersøge krigsforbrydelserne nærmere.

1

Kampstress

- Jeg synes, der mangler noget føring eller ledelse i de billeder, vi ser. Soldat A får lov at starte og slutte kampen selv. Det kan godt give mening, hvis det er ham, der har den bedste 'situational awareness'. Hvis det er ham der ved, hvor der skal sættes ind for at vinde kampen.

- På optagelsen ligner det dog en meget individualistisk måde at nedkæmpe fjenden på og ikke nødvendigvis den mest optimale. Han virker personlig og følelsesmæssigt involveret. Det er ikke en god standard, og i min verden bør kampen ikke kæmpes sådan.

- Kampstress opstår naturligt, når en soldat bliver beskudt. Men det er netop derfor, der skal stå en ældre 'ground force commander' lidt længere tilbage, der kan træffe afvejede beslutninger.

- En som ikke er kamppresset og som kan vurdere, om det er bedre at holde afstand og kalde et missil ind. Fremfor at udsætte soldaterne for unødig fare som her, ved at tage ildkampen op direkte.

- Når det er sagt, så er specialstyrker trænet til at finde den bedste løsning i situationen. Det er svært at sige, om den meget aggressive løsning er den bedste her, men den virker noget uovervejet.

- Sådan ville en dansk enhed næppe arbejde. Hvor føreren selv insisterer på at få en granat fra en anden, medmindre situationen tilskriver det. Eller dét, han skyder på fuldautomatisk - han holder altså aftrækkeren inde, efter at have smidt en granat.

- Når man har smidt en håndgranat ind i en beskyttet bunker, så er det ikke nødvendigt at spraye med sit våben på den måde. På mig virker det uprofessionelt - jeg har i hvert fald aldrig set nogen professionelle styrker have det som en standard.

2

Hundeføreren

- Hundeføreren fokuserer kun på sin hund. Han reagerer end ikke, da kollegaen skyder afghaneren, der ligger ned. Han spørger ikke ‘hey, hvad laver du’ eller er nysgerrig på, hvad der skete i situationen, som man naturligt vil være.

- Det er som om, det slet ikke betyder noget. Det er vigtigere for ham, at hunden kommer på plads, så den ikke bliver beskudt.

- For mig afslører det et muligt kulturproblem. Naturligheden i den måde, det sker på. Jeg tvivler på, at det samme kunne ske for en dansk enhed. Danske specialstyrker bliver tilskyndet og trænet til at stille kritiske spørgsmål og række hånden op, hvis noget ikke virker legitimt.

- Selvfølgelig ikke ved ordrer i kampens hede. Men ved den måde, som tingene foregår på. Når man eksempelvis skal planlægge en mission eller tage en fælles beslutning. ‘Hvorfor går vi egentlig den vej?’.

3

Krigens love

- I forhold til de regler, som de opererer efter, ville jeg ikke tro, at billederne var fra 2012. Til sammenligning var ‘rules of engagement’ i Danmarks operationsområder på samme tid så restriktive, at man skulle have 'PID' på, at der var tale om en modstander. Det betyder positiv identifikation og vil sige, at man skulle være stensikker på en persons identitet, før end man man måtte begynde at skyde.

- For slet ikke at tale om at åbne ild. Det måtte næsten kun ske i selvforsvar.

- Her virker det som et ingenmandsland, og det undrer mig. Som om der mangler et led mellem enheden i marken og den juridiske rådgiver i hovedkvarteret. Der er noget militærjuridisk, der er gået galt.

- Når man ankommer til et missionsområde, så er noget af det første, der sker, at man skal ind til militærjuristen. Vedkommende har lavet en test, som man skal bestå, for at kunne deltage i krigen, om man vil. Det er den danske måde at gøre det på. For at opdatere folk på reglerne, der kan have ændret sig siden sidst - og stille spørgsmål. Det går begge veje.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter