Tvang, overvågning og psykisk vold: Børns Vilkår oplever flere henvendelser om negativ social kontrol

Flere børn og unge kontakter Børnetelefonen om negativ social kontrol.

(Grafik: Henrika Hermann Hansen)

Tvang, overvågning og kontrol. Fysisk og psykisk vold. Og forældre, som vil bestemme, hvilken kæreste, ven og seksualitet deres børn skal have.

Det er bare nogle af de eksempler på problematikker, som Børnetelefonen hører om, når børn og unge henvender sig til dem, forklarer Ida Hilario Jønsson, som er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

- Det kan have alvorlige psykiske og sociale konsekvenser for børn og unge, hvis de bliver udsat for negativ social kontrol og ikke bliver hjulpet, siger hun.

Hos interesseorganisationen Børns Vilkår har man gennem rådgivningslinjen Børnetelefonen de seneste år oplevet næsten en fordobling i antallet af henvendelser om negativ social kontrol.

I 2020 modtog Børns Vilkår 426 henvendelser. Det er 198 flere end i 2018, hvor man fik 228.

- Der er en overvægt af børn og unge, som har etnisk minoritetsbaggrund, men ellers er det samtaler på tværs af køn, etnicitet, religion og kultur, siger Ida Hilario Jønsson.

Negativ social kontrol handler om styring og kontrol, der i væsentlig grad begrænser den enkeltes frie udfoldelse, valg og rettigheder, forklarer Anika Liversage. Hun er seniorforsker ved den danske analyse- og forskningsorganisation VIVE og beskæftiger sig med etniske minoriteters liv i Danmark.

- Det kan eksempelvis være, at man bliver udsat for urimelig kontrol i forhold til, om man må gå til fritidsaktiviteter, hvem man må være kærester med, eller hvordan man udfolder sin seksualitet, siger hun.

Hos Børns Vilkår mener man ikke, at stigningen i henvendelser er et udtryk for en generel stigning af negativ social kontrol i samfundet, men at den derimod skyldes, at flere børn og unge er blevet bevidste om problematikken og muligheden for at søge hjælp.

- Vi har haft et særligt fokus på det de seneste par år, hvilket formentlig har betydning for, at vi ser den her stigning nu, forklarer Ida Hilario Jønsson.

Og det kan ifølge seniorforskeren Anika Liversage ‘meget vel være’.

- Jeg tænker, at man er begyndt at tale mere om det, og at det kan være derfor, at der er flere, der henvender sig med den her problematik, siger hun.

En utryg barndom

Også i hjælpeorganisationen InsideOut, som tilbyder støtte og vejledning - blandt andet i forhold til negativ social kontrol, har man oplevet en stigning i henvendelser.

Inden for de første fem måneder i år har de modtaget flere henvendelser, end de gjorde i hele 2020.

- Det er fantastisk, at børn og unge begynder at ringe til Børnetelefonen, og at vi oplever flere henvendelser, siger formand i InsideOut, Camilla Johnson.

Både pårørende, fagprofessionelle og børn og unge, som har mærket negativ social kontrol på egen krop, kontakter organisationen.

Nogle vil bare gerne snakke. Andre vil have hjælp.

Og det er vigtigt, mener formanden.

- Hvis man ikke får den rigtige hjælp, kan det udvikle sig til psykisk sårbarhed, siger Camilla Johnson.

Hun fortæller, at hun selv er vokset op i en meget religiøs plejefamilie med overvågning, smæk, fastholdelse og råben og skrigen.

- Som barn gjorde det mig meget utryg. Det var en ensom barndom, og jeg følte mig hele tiden forkert, fortæller Camilla Johnson.

Ikke alle søger hjælp

Generelt ser man i Børns Vilkår positivt på stigningen i henvendelser om negativ social kontrol, men man har en ‘stærk formodning’ om, at det ikke er alle, der søger hjælp.

Og den formodning er ifølge Anika Liversage rigtig nok.

- Der er helt sikkert børn og unge, der ikke beder om hjælp og mistrives i stilhed, siger hun.

Og det kan have konsekvenser.

- Vi ved, at unge, som bliver udsat for meget skrappe restriktioner, trives dårligere, så på den måde kan det påvirke deres liv negativt, forklarer Anika Liversage.

Hos Børns Vilkår vil man derfor ‘meget gerne’ have politikerne i tale.

Både i SF og Enhedslisten vil man gerne gøre mere for at modvirke negativ social kontrol.

- Jeg vil se, om vi kan skabe et flertal og finde nogle flere midler til at etablere nogle steder, hvor de unge og børnene kan komme hen og få professionel hjælp, siger Christian Juhl, kirkeordfører i Enhedslisten.

Mens man i SF ‘først og fremmest’ vil gøre negativ social kontrol direkte ulovligt.

- Det vil betyde, at der kommer et klart signal om, at social kontrol ikke er i orden, siger Karina Lorentzen, retsordfører i SF.

Børns Vilkår vil meget gerne have, at endnu flere børn og unge kontakter Børnetelefonen.

- Jeg håber, at man rækker ud, hvis man oplever noget i sin familie eller i sit miljø, som man ikke trives med, siger Ida Hilario Jønsson.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk