Tvinds hemmelige netværk: Betaling for anbragte unge ender i skjult pengetank

Et finmasket netværk gør det svært for myndighederne at kontrollere, hvordan Tvind bruger de 190 millioner kroner, som bevægelsen får fra kommunerne.

Småskolen ved Nakkebølle Fjord, Golfstrømmen eller Magleby Skolecenter.

Det er navne på nogle af de socialpædagogiske tilbud for børn og unge, der har erstattet de berygtede Tvind-skoler.

Koncernlignende konstruktion?

-Formålet med loven om koncerner og koncernlignende konstruktioner er blandt andet at gøre det lettere for socialtilsynene at gennemskue transaktioner mellem enhederne i koncernen eller den koncernlignende konstruktion.

-Socialtilsynene vurderer de enkelte enheder og lægger blandt andet vægt på samhandel og sammenfald i ledelse og/eller bestyrelse, når det skal vurdere, om der er tale om en koncern eller koncernlignende konstruktion.

-Hvis der er tale om en koncern eller koncernlignende konstruktion skal samhandel mellem enhederne ske på markedsvilkår.

-Loven skal derfor give socialtilsynene mulighed for at kontrollere, om samhandel rent faktisk også sker på markedsvilkår.

Kilde: Socialtilsyn Øst

Derudover ser det ikke ud til, at der er den store forskel på det Tvind, som Mogens Amdi Petersen stiftede i 1970 og gjorde til en stor spiller på skoleområdet, og det Tvind, der i dag lever i bedste velgående.

Mens stifteren gemmer sig for de danske myndigheder og en tiltale for at have snydt statskassen for 47 millioner kroner, så har Tvind opbygget et netværk af 37 socialpædagogiske tilbud, som i 2016 fik 190 millioner offentlige kroner.

Men hvad bliver millionerne brugt til? Det kan være svært at finde ud af, fordi bo- og opholdsstederne på papiret er selvstændige virksomheder med egen ledelse og bestyrelse. Og så er socialtilsynenes krav til åbenhed omkring økonomien ikke lige så skrappe, som hvis stederne er knyttet sammen i en koncernlignende struktur.

Koncern eller ej?

Men der er tætte bånd mellem stederne, viser DR1-dokumentaren ’Afsløret – Tvinds nye imperium’.

For det første er der et markant antal gengangere i ledelser og bestyrelser på bo- og opholdsstederne. Et navn dukker op hele 10 steder, og flere personer har op mod otte ledelses- eller bestyrelsesposter.

Personsammenfald er en af de ting, som socialtilsynene kigger på, når de skal vurdere, om der er tale om en koncernlignende konstruktion. Og det er markant på de 37 bo- og opholdssteder, kan du se i grafikken herunder.

Og hvorfor er det så vigtigt at finde ud af, om stederne hænger sammen eller ej?

Det kan Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, forklare. Han var med i den ekspertgruppe, der udformede retningslinjerne for socialtilsynenes tilsyn med opholdssteder. Herunder også retningslinjerne for, hvornår der er tale om koncernlignende konstruktioner.

Det er helt indlysende, at det er en koncernlignende konstruktion.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring

- Det er hele forudsætningen for, at man kan vurdere, om der er en ordentlig samhandel på markedsvilkår mellem de her enkelte selskaber, siger Per Nikolaj Bukh.

Altså, hvis der ikke er tale om en koncernlignende konstruktion – hvilket Tvind-ledelsen holder fast i – så kan de enkelte bosteder selv bestemme, hvor meget de vil betale for en bestemt ydelse, for eksempel husleje. Lederne skal ikke aflevere særlige regnskaber omkring samhandel, og socialtilsynene får sværere ved at gennemskue, hvad de offentlige kroner bliver brugt til. Og om de bliver brugt til det formål, som de er øremærket til, altså de anbragte unge, og ikke alt muligt andet.

- Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en koncernlignende struktur, handler jo om, at tilskuddet ikke må trækkes ud af skolevirksomheden for at skabe kommerciel profit, siger Jes Fabricius Møller, der er historiker på Københavns Universitet og har fulgt Tvind siden begyndelsen i 1970erne.

Betaler husleje til Tvinds pengetank

For at være koncernlignende skal der være en ”ikke ubetydelig” samhandel mellem bo- og opholdsstederne i Tvind-netværket.

Det var der i 2016, hvor knap 34 millioner af de 190 millioner offentlige kroner blev overført fra 35 af bo- og opholdsstederne til Tvinds egen pengetank, Fælleseje.

Og lejemålet skete i flere tilfælde ikke på markedsvilkår. Det konstaterer Ulla Bitsch Andersen, der er tilsynschef i Socialtilsyn Midt, som har fået en valuar til at vurdere huslejen på tre Tvind-relaterede botilbud i Ulfborg, hvor Tvinds hovedsæde ligger.

Valuarens vurdering var klar.

- Huslejen er for høj i forhold til, hvad markedslejen vurderes til at være, fortæller Ulla Bitsch Andersen.

Et af fællestrækkene for de tre botilbud er, at navnet Steen Conradsen går igen. To af stederne er han leder, og det tredje sted er han driftsleder.

Samtidig sidder han i bestyrelsen for Fælleseje, der i årevis har udlejet bygningerne til overpris. Han er altså både lejer og udlejer.

Socialtilsyn Midt og DR har spurgt til huslejen på et fjerde bosted med forbindelse til Tvind, nemlig Småskolen ved Nakkebølle Fjord. Det resulterede i, at Fælleseje satte huslejen ned med 80 procent.

Med i Tvinds lærergruppe

DR har sammen med kommunen.dk undersøgt, hvem der er ledere og bestyrelsesmedlemmer på samtlige Tvind-relaterede bo- og opholdssteder.

Og mange af navnene går igen på den senest tilgængelige liste over den såkaldte lærergruppe i Tvind. Det er en frivillig sammenslutning af personer, der har bekendt sig til Tvinds idegrundlag om at fordele alle penge og al tid i fællesskab. Ifølge Tvinds egen hjemmeside er det ”en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tyndt”. Lærergruppen er også blevet kaldt Tvinds ”skyggeledelse” med Mogens Amdi Petersen som gruppens ubestridte leder.

Personsammenfaldet og samhandlen mellem Fælleseje og bostederne efterlader professor Per Nikolaj Bukh uden tvivl i forhold til, hvordan de 37 steder skal beskrives.

- Det er helt indlysende, at det er en koncernlignende konstruktion.

Linket til lærergruppen er ifølge professoren ikke nødvendigt for at komme frem til den konklusion.

- Alene det, at der er så mange gengangere i bestyrelserne og på lederposterne, viser, at de er nært forbundne.

Socialtilsyn undersøger igen

Det er de fem socialtilsyn, der vurderer, om der er tale om en koncernlignende konstruktion eller ej, og i tilfældet med de 37 bo- og opholdssteder blev der faktisk lavet en vurdering i 2014.

Dengang var det ikke tilfældet, lød konklusionen, der dog lod også en dør stå på klem. Der var tale om en kompleks sag, som ”eventuelt kunne undersøges på et senere tidspunkt”.

Det tidspunkt er nu, kan man se på Socialtilsyn Midts hjemmeside.

- Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af, hvilken tilknytning en række særskilt godkendte, selvejende opholdssteder har til ”Tvind”, og om der er tale om en koncernlignende konstruktion. De fem socialtilsyn i Danmark har ikke afsluttet undersøgelsen, som der står.

Tvind afviser

DR har kontaktet en lang række lærergruppemedlemmer samt ledere og bestyrelsesmedlemmer på opholdssteder med tilknytning til Tvind. Ingen af dem har haft lyst til at stille op til et interview.

Da DR tager til Tvinds hovedsæde i Ulfborg lykkes det dog at få et par ord fra Anders Svensson, der er medlem af Tvinds lærergruppe og leder af opholdsstedet Bustrup.

Han lægger ikke skjul på, at stederne arbejder sammen omkring en række arrangementer, blandt andet Tvind-OL, men afviser, at der skulle være tætte økonomiske forbindelser.

- Vi er selvstændige uafhængige virksomheder, understreger han.

- Hvis du nu kigger på hvert eneste sted, et sted for sig, så kan du se, at der kun er en minimal samhandel, siger Anders Svensson.

Efter udgivelsen af denne artikel, og efter ’Afsløret – Tvinds nye imperium’ blev vist på DR1, har flere bestyrelsesmedlemmer fra bo- opholdsstederne henvendt sig til DR for at fortælle, at de ikke er en del af nogle af de bestyrelser, som de bliver knyttet sammen med. Det skyldes, at informationerne om bestyrelses- og ledelsesposter er trukket i april 2017, som det også fremgår af grafikken i denne artikel, og at de pågældende personer er stoppet efterfølgende.