Spørger man Tyler Juncker Højberg, hvad han drømmer om for fremtiden, er svaret: Høns.

- Høns er mine yndlingsdyr. Jeg har altid oplevet, at de giver mig ro.

Men drømmen om at holde høns handler om mere end det. For hønsene må gerne gå i baghaven til et lille hus, hvor Tyler kan bo sammen med sin kæreste, når han ikke lige er på arbejde som barista på en café. Sådan opsummerer Tyler det, han håber vil ske i fremtiden.

- Jeg har meget lavt satte drømme, vil jeg selv sige.

Tyler er 21 år og førtidspensionist, og selvom hans drømme måske er beskedne sammenlignet med andre unges, så venter de ikke lige rundt om hjørnet.

- Min kontaktperson siger, at jeg nok aldrig kommer til at stå 100 procent på egne ben. Det er også ok, men jeg går efter at få mine drømme opfyldt alligevel...

Han har ikke givet op, selvom førtidspension på mange måder bliver opfattet som en ultimativ form for parkering af livet for folk, som hverken kan klare uddannelse eller job.

Førtidspension gives kun til unge under 40 år, som en absolut sidste løsning, når "alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen er udtømt", skriver Styrelsen for Afbejdsmarked og Rekrutering, STAR.

Men da Tyler i april - ligesom 3.132 andre personer i alderen 18 til 39 sidste år - fik tilkendt førtidspensionen, var det alligevel en lettelse. Det gav ham ro på og overskud til at finde ud af, hvordan han kan blive en del af samfundet - frem for at stå uden for det.

Bag Tylers førtidspension

- Vil I have te eller kaffe? Jeg har også Cola Zero...

Tyler byder indenfor i sin et-værelses studielejlighed i et nedlagt hotel i Brønshøj. Sengen er redt, på hylden ovenover står farvestrålende dyremasker - ligesom dem en maskot har på - og på bordet ligger der plysstof i pæne, ordnede bunker.

For et par dage siden fyldte stoffet det meste af gulvet, og det havde nok ligget der endnu, hvis ikke han havde fået hjælp til at få det fjernet, afslører Tyler.

- Jeg har en kontaktperson, som kommer hver dag og hjælper mig - for eksempel med at få ryddet op. Det er ikke fordi, jeg vil have at der skal være rodet, men selv en simpel opgave som at rydde op, kan virke helt uoverskuelig for mig.

Tyler lider af angst, som nogle gange lammer ham fuldstændig med tvangstanker og rysteture - og så har han infantil autisme. Det gør, at alle indtryk fylder enormt meget i hans bevidsthed.

- Jeg kan bedst lide, at der er struktur på hverdagen, og at alt er, som det plejer. Men jeg har svært ved at gøre ting, som andre tager for givet. Bare det at rydde op eller være sammen med en ven i to timer, dræner mig fuldstændig. Så må jeg hjem og lave ingenting resten af dagen.

Derfor stortrives Tyler også i det Furry Fandom-univers, som hans interesse for dyr med menneskelignende egenskaber kaldes. Ifølge Tyler selv, er det typisk for folk med infantil autisme, at de nørder ned i et bestemt emne - men det er også en måde for Tyler at være social på uden at stå ansigt til ansigt med mennesker, som det kræver en stor indsats for ham at afkode socialt.

I Furry Fandoms online-univers har Tyler fundet masser af venner over hele verden. Men han dyrker det også ved selv at sy de rigt detaljerede kostumer - gerne i hånden. Og så trækker han ind i mellem i de maskot-lignende kostumer og tager med andre furries ud i gadebilledet og til events. Her oplever han at blive mødt med færre forventninger og mindre pres, end når han bevæger sig ud i sit normale tøj.

- Når jeg tager en af de her dragter på, så stiller folk ikke så store krav til, at jeg skal opføre mig normalt - så på en måde er det lettere for mig at have dem på. Og så har de forskellige personligheder, som hver især er en del af mig.

Vejen til førtidspensionen

Inden Tyler fik tilkendt førtidspension, tog han en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, som han er super stolt af, at han gennemførte, selvom det var hårdt.

- Jeg var blandt andet i et praktikforløb, men det måtte jeg afslutte efter et par uger, for de fem timer lange arbejdsdage var alt for lange og ustrukturerede.

Tyler fortæller, at praktikforløbet gav ham voldsomme angstanfald. Han skal helst have meget konkrete arbejdsopgaver. En måske simpel opgave som: 'Bær pappet ud', skal i Tylers tilfælde helst formuleres: 'Bær det her pap ud til den her skraldespand'. Det var erfaringer, som understregede Tylers behov for en førtidspension.

- Det er skamfuldt på en måde. Jeg ser mine kammerater få uddannelse og fuldtidsarbejde, og så sidder jeg her som 21-årig og tænker: "Det bliver aldrig mig".

At Tyler er førtidspensionist, er da heller ikke noget han normalt afslører overfor alle og enhver.

Da kassemedarbejderen i hans lokale Netto for nyligt spurgte: "Nåh, skal du ikke på arbejde i dag?", så lød hans svar: "Nej, jeg er arbejdsløs".

- Jeg vil helst ikke dømmes. Og hvis jeg siger, jeg har en førtidspension, så tænker folk oftest, at jeg enten er meget handicappet, meget meget syg, eller at jeg er doven og snyder systemet. Der er helt klart et tabu om at være på pension i min alder.

Det tabu vil Tyler rigtig gerne gøre op med.

Et skridt tættere på drømmen

- En førtidspension er ikke en hindring. Det behøver det i hvert fald ikke at være. Den kan åbne døre - for eksempel for et skånejob, man godt kan klare - i stedet for et fuldtidsarbejde hvor man kommer hjem og græder, vurderer Tyler.

Og sammen med den rigtige medicin har førtidspensionen faktisk været med til at gøre, at Tyler lige nu er inde i en god periode.

- Jeg har mere energi, end jeg plejer. Jeg har en kæreste og så har jeg fundet et job, som jeg snart starter på.

Det sidste er Tyler virkelig glad for. Det er faktisk en af hans drømme, der er blevet opfyldt her - ikke alene går jobbet ud på, at han skal lave kaffe, hvilket han elsker. Det er et skånejob helt på hans præmisser.

To timer om dagen skal han lave latte, americanos og espressos til kunderne på en cafe i indre København. Det eneste, der mangler for at han kan starte på jobbet, er kommunens endelige godkendelse.

- Det betyder meget for mig både personligt og psykisk, at jeg ikke er helt udenfor. Jobbet vil give mig struktur i min hverdag. Det er både noget at stå op til og en følelse af, at jeg er en del af samfundet - i det omfang jeg nu kan. Det er rigtig rart.

Hvad angår hønsene, så må de vente lidt endnu. Men det går nok.

- Det er pænt vigtigt for mig at have en drøm, så hverdagen ikke bliver kedelig. Så har jeg noget at arbejde hen imod.