Tysk teknologi kan redde millioner af hanekyllinger fra slagtning

De første 'drabsfri' æg vil blive klækket i 2016, lyder det fra den tyske landbrugsminister. Metoden vil ramme Danmark senere

Halvdelen af de æg, der bliver ruget ud i ægindustrien i Danmark, gemmer på hanekyllinger. De kan ikke lægge æg - og derfor aflives de kort efter kønssorteringen. Det kan nu undgås med ny tysk teknologi. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Pustning af påskens pynteæg slår ikke nogen ihjel, men produktionen af ægget har alligevel betydet, at en hane på et tidspunkt har måttet lade livet.Hvert år gasses millioner af hanekyllinger i ægproduktionen, fordi de - modsat deres feminine modparter - ikke kan lægge æg.

Kort efter klækningen bliver kyllingerne sorteret. Hanerne lukkes herefter ind i et aflukke, hvor den iltholdige luft erstattes af CO2-gasser, og på den måde sover kyllingerne stille ind.Men nu kan ny tysk teknologi betyde, at de mange millioner hanekyllinger undgår at blive aflivet, så kort efter deres nye liv er begyndt. Faktisk vil de aldrig blive klækket.Teknologi klar i 2017Det er den tyske landbrugsminister, Christian Schmidt, som præsenterer landets planer for en revolutionerende kønssorteringsplan.- Planen er færdig. Vi nærmer os færdiggørelsen af den tekniske proces. Nu kommer det til implementeringen. De første 'drabsfri' æg vil blive klækket i 2016, og vores mål er at stoppe drabene helt i 2017, siger ministeren til tyske Bild.

Og udsigterne glæder den danske ægindustri. Danmarks største rugeri, Triova, er ikke i tvivl om, at teknologien - hvis den virker uden bogstaveligt talt at slå hul på æggeskaller - vil sprede sig til Danmark meget hurtigt.- Hvis det kan lade sig gøre der, kan det også lade sig gøre her. Hvis tyskerne har formået at gøre det uden at slå ægget i stykker, så bliver den implementeret over det hele i Europa. Det er jeg sikker på, siger Glen Nielsen, direktør for Triova.Prisen for teknologien løber ifølge den tyske landbrugsminister op i to cent per æg - cirka 15 øre i danske kroner.Alene i Tyskland bliver over 20 millioner hanekyllinger slået ihjel om året, mens Triova, som leverer hovedparten af de danske høns til æglægningsindustrien, afliver cirka to millioner hanekyllinger årligt.Styrker forretningenSom det er i dag, kan man først kønsbestemme kyllingerne, når man slår hul på skallen.Med den tyske teknologi vil det altså blive muligt at finde kønnet på kyllingen på ægstadiet - og ægget kan derfor blive solgt til eksempelvis fødevarebrug.

- Vores kapacitet i vores rugeri bliver væsentligt større, for i dag skal vi også beregne æg til hanerne. Så vi sætter dobbelt så mange æg, som vi egentlig har brug for, siger Glen Nielsen og tilføjer, at teknologien kan åbne op for nye forretningsmuligheder.- Med de samme faciliterne kan vi producere dobbelt så mange hønekyllinger. Umiddelbart er der ikke et større marked i Danmark, men det giver bedre eksportmuligheder for os.Anima: Godt, men tegn på dybere problemHos dyrerettighedsforeningen Anima glæder man sig også over den nye teknologi, og man håber, at danske producenter vil benytte teknologien. Dyrerettighedsforeningen har dog også en indsigelse mod problemet: Spildet af hanekyllinger er et industriskabt problem.Selvom man har svært ved at se et realistisk alternativ til den måde, branchen fungerer på i dag, har Lina Lind Christensen alligevel et bud på, hvordan man ville kunne komme hanespildet til livs.- Selvom vi bruger den samme art, har vi vidt forskellige typer fjerkræ i henholdsvis æg- og kødproduktionen, og derfor kan man ikke opdrætte hanekyllingerne til kød. En mulighed ville være, at man brugte nogle af de ældre fjerkræracer, hvor man både ville kunne bruge høner og haner til henholdsvis æg- og kødproduktion, siger hun.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra fødevarerminister Dan Jørgensen, da han er i Japan for at promovere dansk landbrugsteknologi.Fødevareministeriet oplyser dog til DR, at man er spændt på den tyske teknologi og ser positivt på udsigterne til en løsning på et problem, som man fra dansk side længe har været optaget af og haft fokus på.

Facebook
Twitter