Tyske dåser genbruges i massevis

En tom øl-dåse uden pant. Den skal da i genbrugsspanden. Den sætning har mange syd- og sønderjyder lært sig.

(Foto: Dansk Affald A/S)

En tom øl-dåse uden pant. Den skal da i genbrugsspanden. Den sætning har mange syd- og sønderjyder lært sig.

For hele 27,5 million af de 30 millioner dåser, som syddanskerne henter i Tyskland, bliver nemlig genanvendt.

- Det er især en effektiv indsamlingsordning i kommunerne, hvor man indsamler genbrugs-materialer og herunder dåser, der ligger til grund for det, siger underdirektør i Dansk Affald i Vojens, Egon Kahl til dr.dk/syd.

Separat dåseindsamling

88.700 af de syd- og sønderjyske husstande i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Vejen kommuner får indsamlet dåser samtidig med husholdningsaffaldet.

Dåserne fragtes til Dansk Affald i Vojens, hvor dåserne sorteres i jern og aluminium, så man får den maksimale værdi ud af hver enkelt dåse, når de skal genanvendes.

Egon Kahl fortæller, at der arbejdes på et samarbejde imellem kommunerne i syddanmark om et fælles indsamlingsprojekt, der også omfatter dåser.

Facebook
Twitter