Tyskland betalte aldrig krigsgæld til Danmark

Ingen politiker vover at rejse sagen om den ubetalte tyske krigsgæld, siger historiker.

Tyskland betalte aldrig sin krigsgæld til Danmark tilbage. Her ses tyske fly over Amalienborg i København den 9. april om morgenen. (© Scanpix)

Da den slagne tyske hær forlod Danmark i maj 1945 efter de allieredes befrielse af Europa, efterlod den en gæld, som i nutidskroner løber op i over 200 milliarder kroner.

I alt 11,6 milliarder datidskroner skulle tyskerne betale - dels for de landbrugsvarer, de hev ud af Danmark under besættelsen, dels for de fæstningsanlæg og anden infrastruktur, de fik opført i Danmark.

Men på befrielsesdagen 70 år efter Nazitysklands sammenbrud har vores nabo kun betalt Danmark en mindre del af den krigsskadeserstatning, Tyskland blev pålagt af sejrherrerne i 1946.

Konto i minus

Gælden bestod især i træk på den såkaldte værnemagtskonto i Nationalbanken, forklarer Steen Andersen, lektor i historie ved CBS i København. Denne konto betalte de danske firmaer, som profiterede på arbejde for nazisterne.

Ud over værnemagtskontoen havde Tyskland en clearingkonto, hvor Danmarks import af tyske industriprodukter blev modregnet i Tysklands import af danske landbrugsvarer. Den var efter krigen i tysk disfavør med 2,9 milliarder kroner.

Eftergav halvdelen i 1953

På en konference i London i 1953 gik Danmark og andre lande ind på at eftergive halvdelen af Tysklands restgæld, så den endte på 5,7 milliarder. Det svarede i 2007 til 102 milliarder kroner.

I 2006 gennemgik Udenrigsministeriet sine arkiver om sagen, så udenrigsminister Per Stig Møller (K) kunne besvare et spørgsmål fra Folketinget.

Anker Jørgensen opgav inddrivelse

Det fremgår, at statsminister Anker Jørgensen i 1977 tilkendegav, at regeringen ikke ville forsøge at inddrive den gæld, der blev eftergivet i 1953 - ikke mindst i lyset af den lille andel, der tilkom Danmark.

- Det er en død sag. Ingen ansvarlige politikere vil rejse det spørgsmål og sige, at tyskerne skylder os penge. Det dansk-tyske forhold er stabilt og blev det især i 1955 med Bonn-København-aftalen, hvor man anerkendte hinandens grænser og mindretal. Det ville være politisk idiotisk at bringe den stabilitet i spil, siger Steen Andersen.

Joachim Lund, der er historielektor på CBS i København, er enig.

- Tyskland skylder ikke Danmark en krone. Vi og resten af Europa har nydt godt af Tysklands økonomiske genrejsning. Derfor var gældsnedskrivningen i 1953 rimelig, anfører han.

/ritzau/

Facebook
Twitter