- Uanset pinsler har alle chancen for et godt liv

Lisbeth Zornig Andersen blev tortureret, pint og udsat for seksuelle overgreb som barn. I dag er hun universitetsuddannet og formand for Børnerådet.

Det er aldrig for sent at få et godt liv. Så klare er ordene fra Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet og hovedperson i dokumentaren "Min barndom i helvede", der i aften sendes på DR1.

Filmen handler om Lisbeth Zornigs rejse tilbage til barndommen og til dem, der forgreb sig på hende og hendes brødre.

- Hvis der er noget positivt i denne film, så er det, at alle børn og unge har en chance for at få et godt liv. Der er en chance for alle, uanset hvor meget man er blevet pint og plaget. Jeg har et fantastisk godt liv i dag, siger Lisbeth Zornig Andersen til P1 Morgen.

Brændemærket af cigaretter

Men det har ikke altid ligget i kortene, at Lisbeth Zornig Andersen skulle få et fantastisk liv. Vold, pinsler og seksuelle overgreb var en del af hverdagen i barndomshjemmet.

Gennem samtaler med folk, der kendte hende dengang, fandt hun for eksempel ud af, at de pletter, hun troede var pigmentpletter på overarmene, faktisk er ar efter brændemærker.

- Jeg er chokeret over at finde ud af, at jeg er blevet pint, nærmest tortureret. Men jeg er også forundret over, hvor godt jeg er kommet igennem det, siger hun.

Vigtigt at vi forstår miljøet

I dag er Lisbeth Zornig Andersen universitetsuddannet, mor til fem velfungerende børn og regeringsudnævnt formand for Børnerådet.

Både bogen om barndommen, "Vrede er mit mellemnavn" og filmen "Min barndom i helvede" er hendes forsøg på at komme til bunds i sin barndom, få afdækket de sorte huller i sin erindring og konfrontere de ansvarlige og dem, der lod det ske.

Men det har også været vigtigt for hende, at vise et miljø, som stadig findes, og som det er vigtigt, at vi forstår.

- Billeder kan noget, som ord ikke kan. Og i aften får man lov til at se, hvad jeg kommer fra. Jeg har været så heldig, at min familie har åbnet dørene og inviteret ind i armod og forfald, siger hun.

Et vilkår som et manglende ben

Når Lisbeth Zornig Andersen alligevel har kunnet trodse alle odds og i modsætning til sine brødre bryde familiemønsteret, så handler det blandt andet om, at hun har et godt netværk og går til psykolog.

Men det handler også om at lære at håndtere barndommen og overgrebene som vilkår.

- Min opvækst kommer aldrig til at gå væk, men man kan lære at håndtere den som et livsvilkår, lige som hvis jeg manglede et ben eller synet.

- De er også misbrugte børn

En del af den accept handler om at tilgive de voksne, der har gjort én fortræd, siger Lisbeth Zornig Andersen.

- De voksne, som er i filmen og som man måske kan blive vred på, bare er skadede børn, som er blevet voksne og som har fået et ansvar, de ikke har kunnet løfte.

Min barndom i helvede sendes på DR1 i aften kl. 20.

Facebook
Twitter