Det danske samfund åbner, de mindste børn er for længst kommet tilbage i vuggestue og skole, og de videre faser for genåbningen er i gang.
På trods af genåbningen er smittetrykket siden slutningen af april faldet fra 0,9 til 0,7.
Det viser den seneste måling fra Statens Serum Institut (SSI).
Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange andre en person med coronavirus smitter. Hvis det er 0,9, betyder det, at en person med coronavirus gennemsnitligt smitter 0,9 andre.
- Det viser, at epidemien stadigvæk ser ud til at klinge af, hvis vi fortsætter, på den måde vi gør nu.
- Det ser ikke ud til, at den første genåbning har vist sig på smittetrykket endnu, siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef i SSI.
Smittetrykket er en af de indikatorer, myndighederne holder øje med i forbindelse med genåbningen af landet, hvor fase 2 officielt er gået i gang mandag.
SSI: Borgerne tager forholdsregler
For fire uger siden blev Folketingets plan for genåbningens første fase igangsat. Børn fra 0.–5.-klasse kom tilbage i skole, en stor del af de liberale erhverv åbnede, og daginstitutioner gjorde plads til samfundets mindste.
Ifølge Tyra Grove Krause er det lave smittetryk et udtryk for, at borgerne tager sine forholdsregler.
- Det skyldes sikkert både skolernes kæmpe indsats med at holde fysisk afstand og sikre god hygiejne. Men det tyder også på, at folk generelt stadig passer på, siger hun.
Den kritiske grænse for smittetrykket er 1,0. Er smittetrykket over, er det udtryk for, at epidemien accelerere. Er det under, er det udtryk for, at epidemien aftager.
Under coronakrisen er smittetrykket gået op og ned. I marts var det helt oppe over 1,0. I midten af april stabiliserede det sig på 0,6. Og de første uger efter genåbningens fase 1 steg det igen til 0,9.
Og ifølge SSI kom det helt op på 1,0 mellem 22. og 24. april.
Smittetryk er som et speedometer
Der er flere måder at beregne smittetrykket på. Statens Serum Institut har valgt at estimere det ud fra antallet af coronarelaterede indlæggelser.
Det er, fordi det vurderes at være mindre påvirket af ændringer i, hvor mange og hvem man tester.
Tallene er behæftet med usikkerhed, oplyser SSI.
Tyra Grove Krause fortæller, at man skal se smittetrykket som et speedometer, der indikerer, hvor meget tryk der er på epidemien.
- Det siger noget om, hvor man er på epidemikurven - om den er opadgående eller nedadgående. Men den siger ikke noget om, hvor niveauet af smittespredning ligger, siger hun.
Tyra Grove Krause tilføjer, at smittetrykket ikke er noget, man kan "styre efter alene".
- Så det siger ikke noget præcist om, hvad intensiteten af smitte er i samfundet. Men det ved vi også nu, at den er på et meget lavt niveau nu.
Sådan beregner Seruminstituttet smittetryk:
- •
SSI har valgt at beregne smittetrykket ud fra antallet af coronarelaterede indlæggelser.
- •
SSI bruger ikke tallene for, hvor mange der er testet positive for coronavirus.
- •
SSI beregner smittetrykket ved at analysere de daglige ændringer i antallet af indlagte i en regressionsanalyse, der er en statistik analysemetode.
- •
SSI antager i beregningen, at der i gennemsnittet går 4,7 dage mellem hvert tilfælde i en smittekæde. Altså at en smittet først smitter en ny efter 4,7 dage.
- •
SSI understreger, at tallene er behæftet med usikkerhed.
Kilde: Statens Serum Institut.
I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at smittetrykket var faldet i begyndelsen af maj. Det er dog faldet siden slutningen af april.
/ritzau/