Uddannelsesloftet presser Camilla til at opgive sit studie

SF kræver, at uddannelsesministeren forholder sig til problemet.

- Det føles forkert og som et mega stort nederlag.

Sådan beskriver 24-årige Camilla Manniche Raven de følelser, der følger med hendes tanker om at droppe ud af danskstudiet lige før bachelorgraden er i hus. Hun læser dansk på tredje år på Københavns Universitet og skulle være blevet bachelor til sommer.

Men efter at aftalen om uddannelsesloftet blev indgået i december 2016 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, overvejer hun at springe den sidste eksamen over, så hun ikke bliver bachelor.

Undervejs på danskstudiet har hun nemlig fundet ud af, at drømmen ikke er en kandidatgrad i dansk, men at blive journalist eller skolelærer.

- Da jeg valgte videregående uddannelse for tre år siden, var det bare vigtigt at starte på noget spændende, og dansk var en naturlig forlængelse af gymnasiet, jeg var ikke klar til spore mig ind på noget mere konkret, lyder det fra Camilla Manniche Raven

Uddannelsesloftet frustrerer studerende

Uddannelsesloftet betyder, at hun ikke længere kan følge drømmen om at læse til journalist eller lærer, hvis hun afslutter sine nuværende danskstudier, fordi man nu kun må starte på én uddannelse på samme eller højere niveau.

Aftalepartierne lempede på reglerne i januar 2017 og gjorde det muligt at tage en uddannelse nummer to efter seks år, men Camilla Manniche Raven vil ikke vente seks år med at komme i gang med ønskestudiet.

Derfor er hun endt i et svært dilemma:

- Systemet tvinger mig til at springe fra, hvis jeg skal have muligheden for at skifte retning. Personligt "trigger" det mig helt vildt, at man ikke bare kan få papirer på det, man har gennemført, siger hun.

Studievejledere: udbredt problem

De frustrationer over uddannelsesloftet, som Camilla Manniche Raven oplever, hører de om fra et stigende antal studerende i studievejledningen på både Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

Flere overvejer, om de skal undlade at færdiggøre deres uddannelse for at bevare muligheden for at begynde på en ny drømmeuddannelse, forklarer studievejleder på Roskilde Universitet Camilla Bylling Lang.

- Mange studerende bruger uddannelser som springbræt. De starter på en bachelor og dropper ud lige inden, at de er færdige for at søge en ny uddannelse, hvor de så kan få godskrevet de fag, som de tidligere har haft.

Den nye lov om begrænsning af dobbeltuddannelser skaber usikkerhed og tvivl om studievalg, forklarer sektionschef i vejledning og optagelse på Københavns Universitet Pernille Kindtler.

- Jeg er bekymret for fremtiden. De studerende bliver nervøse for deres valg, og det skaber tvivl. De studerende føler, at de skal skabe de rette valg i første forsøg. Det er uheldigt, siger hun.

SF kræver ministersvar

SF's uddannelsesordfører Jakob Mark har i dag kaldt uddannelsesminister Søren Pind (V) i samråd og bedt ministeren forholde sig til, at studerende dropper ud sent i deres uddannelse på grund af uddannelsesloftet.

- Noget af det værste ved uddannelsesloftet er, at så mange unge er kommet i klemme. Jeg vil gerne afskaffe uddannelsesloftet igen, siger Jakob Mark.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, forsvarer uddannelsesloftet, der blev indført for at dække et hul i dagpengepengesystemet på 308 millioner kroner

- Vi havde en bunden økonomisk opgave i forhold til, at de her midler skulle findes. Jeg synes, at det er en afbalanceret måde, som vi har gjort det på. Der er gode muligheder for samtlige studerende til at tage en videre uddannelse, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Se DF og SF duellere om uddannelsesloftet i videoen her:

De nye regler har også presset Chrestine Thyge til at droppe ud af idrætsstudiet på Københavns Universitet.

Hun går derhjemme og venter på at søge ind på medicinstudiet, men ville hellere bruge ventetiden med universitetsbøger.

Se hendes historie i videoen her:

Facebook
Twitter