Uden særtilskud skal vi skære i service, siger borgmester: 'Og det bliver barskt'

Trods ny udligning er 16 kommuner fortsat afhængige af millioner fra særpuljer.

"I en kommune som vores, der dækker så stort et område, og hvor der er så lang afstand mellem tingene, er der bare ekstra udgifter til rigtig mange ting," siger Hjørring kommunes borgmester Arne Boelt (S). (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Hvis ikke vi får penge derfra, så kommer vi ud og skal skære i vores service – og det bliver barskt. Det bliver virkelig barskt.

Sådan lyder det fra borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S) om den pulje af særtilskud, som kommunen har fået del i hvert eneste år siden 2010.

Hjørring Kommune er ikke den eneste kommune, der har haft en fast tilførsel af ekstra midler i budgettet. I alt har 16 kommuner årligt fået særtilskud ti år i træk, fordi de er "særligt vanskeligt stillet".

Og ligesom Arne Boelt er ingen af de 16 kommuners borgmestre klar til at vinke farvel til særtilskuddet. Det svarer de i en rundspørge, som DR står bag.

Det på trods af, at udligningsreformen, der blandt andet flytter 1,4 milliarder kroner mere til 30 yderkantskommuner, giver dem alle en gevinst sammenlignet med i dag.

Udhulet serviceområde

Nogle af borgmestrene forklarer det med, at det endnu ikke står helt klart, hvad de kan forvente af udligningen i fremtiden, at reformen først er fuldt indfaset i 2025, eller at de flere penge i udligning ikke er nok.

Hos Hjørrings nabo Frederikshavn er borgmester Birgit S. Hansen (S) for eksempel ikke klar til at vinke farvel til særtilskuddet, selvom der er kommet flere udligningsmillioner til kommunen.

- Reformen har ikke fjernet vores udfordringer. Vi er faktisk nødt til hvert år at skære 25 millioner kroner ud af vores drift. Det kompenserer udligningsreformen ikke for, og derfor søger vi det tilskud, for vi er blandt de særligt vanskeligt stillede kommuner, siger hun.

En af udfordringerne for Frederikshavn kommune er, at de har mange borgere på overførselsydelser, som ikke kompenseres fuldt ud.

Derfor skal pengene findes andre steder i budgettet, og det er blandt andet gået ud over serviceniveauet på børne-, ældre- og handicapområdet.

- Fordi vi har været fattige i så mange år, er der sket en udhuling på serviceområdet, så med de beløb, der har været nævnt i reformen – som vi ikke har set helt konkret endnu – er det ikke nok til at give forbedringer på de store velfærdsområder, siger borgmesteren.

Flere fællestræk

Det er ikke kun klynk, der kommer fra de 16 kommuner, når de hver og en allerede er klar til at søge særtilskud. Det vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Den udligning, der er lavet, den løser ikke deres grundlæggende problemer, så de har fortsat behovet.

Burde udligningsreformen ikke have løst det?

- I den ideelle verden, så burde der være lavet et udligningssystem, som kunne tage hånd om hovedparten af de skævheder, der er, så der ikke var brug for de her særtilskud, siger han.

- Men der vil altid være kommuner, som ikke kan rummes i den generelle model, fordi de på en eller anden måde ligger i yderkanterne – altså meget rige kommuner eller meget pressede og udsatte kommuner.

Når Per Nikolaj Bukh ser ned over listen af kommuner, der har fået særtilskud i et årti i træk, ser han en lang række fællestræk.

De ligger generelt langt fra landets vækstcentre, oplever i nedgang i befolkningstallet og borgerne er svagere end gennemsnittet. Og oveni det har de en spredt befolkning, hvilket gør det sværere at effektivisere en kommune.

- Når der er langt mellem borgerne, jamen så er det også begrænset, hvor meget man kan slå skolerne sammen og samtidig undgå børnene får længere til skole. Og der er altså en grænse for, hvor langt man kan bede en syv-årig pige cykle, forklarer han.

Derudover har de 16 kommuner ifølge Per Nikolaj Bukh generelt en relativt høj skatteprocent, en lav likviditet og er forholdsvis gældsatte.

'Vi har i den grad selv gjort noget'

Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) mener heller ikke, at kommunen bare står og venter på almisser.

- Vi har nedlagt 11 folkeskoler og ni daginstitutioner, så det er jo ikke fordi, vi ikke har gjort noget – vi har i den grad selv gjort noget, og samtidig med det bliver vi bare nødt til at effektivisere vores drift, siger han.

- Og hvis ikke vi skal effektivisere endnu mere og sætte 28 elever i klasserne, så skal vi have en lille hjælpende hånd, fordi vi er så differentieret udfordret.

Minister: En reform kan ikke rumme alt

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har forståelse for, at de 16 kommuner stadig er pressede.

Hun mener dog ikke, at reformen har spillet fallit, selvom flere kommuner stadig mener at have brug for særtilskud.

- Jeg mener ikke, at der er et problem, når vi ser, at der kan være nogen kommuner, som fortsat har det svært. Med udligningsreformen omfordeler vi mere, vi holder hånden stærkere under de mest pressede kommuner, vi løfter yderområderne med 1,4 milliarder kroner og vi løfter også de hårdest trængte hovedstadskommuner, siger hun.

- Men en udligningsreform kan jo ikke rumme alt – derfor vil der også fortsat være behov for den her pulje. Så derfor har vi også bevaret den og forhøjet den, så kommuner der har behov for det, skal selvfølgelig søge fortsat.

Samtidig vurderer ministeren, at reformen "alt andet lige" mindsker antallet af kommuner, der har brug for særtilskud.

Siden 2010 har mellem 34 og 22 kommuner fået del i særtilskuddet, der fordeles hvert år.

Facebook
Twitter