Udenlandsk SU-gæld: Rohde og Bendtsen kræver svar fra EU-Kommissionen

Kommissionen må tage affære, hvis et hul i loven forhindrer inddrivelse af udenlandsk SU-gæld, siger EU-parlamentarikere.

Udenlandske studerendes studiegæld skal kunne hentes hjem, mener danske parlamentarikere, som nu har henvendt sig til EU-Kommissionen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Der må gøres noget, så den danske stat ikke bliver snydt for millioner af kroner, som de har til gode fra studielån, som studerende fra andre EU-lande ikke har betalt af på.

Det mener de danske EU-parlamentarikere Jens Rohde (R), Bendt Bendtsen (K) og Christel Schaldemose (S), efter det i dag er kommet frem, at der ikke er afdraget en krone på næsten 40 procent af de studielån, som studerende fra andre EU-lande burde betale af på.

Et beløb, der er steget fra 58 millioner kroner i 2011 til 123 millioner kroner sidste år.

I dag er det nemlig sådan, at studerende fra andre EU-lande har ret til at få udbetalt både SU og studielån i Danmark, hvis de eksempelvis har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen, mens de studerer her i landet.

Men EU-regler gør det ikke muligt at drive gælden hjem.

For selv om der er et EU-direktiv, der forpligter medlemslandene til at hjælpe hinanden med at inddrive ubetalt skat og visse andre former for offentlig gæld, så omfatter det ikke studiegæld.

Reglerne skal ses efter

Og det virker helt hen i vejret, mener de tre parlamentarikere, som derfor har bedt kommissionen om at se reglerne efter i sømmene. Jens Rohde har henvendt sig alene, mens Bendt Bendtsen og Christel Schaldemose i fælleskab har taget kontakt til kommissionen.

- Det skal altid være sådan, at det offentlige kan inddrive den gæld, som det har til gode, ellers bliver vi alle sammen snydt. Vi kan ikke have en situation, hvor vi ikke kan inddrive gæld, fordi der er tale om borgere fra andre EU-lande, siger Jens Rohde.

- Hvis det forholder sig sådan, så må der laves en ændring af direktivet, og det er ikke skatteminister Karsten Lauritzen (V) eller regeringen, der kan lave den ændring, det er i første omgang EU-Kommissionen, der skal komme med et forslag, og så skal vi behandle det i parlamentet.

Bendt Bendsen kalder det et hul i reglerne.

- Det kan undre, at Skatteministeriet endnu engang har snorksovet i timen. Man har åbenbart ikke foretaget sig noget, og jeg kan høre på danske politikere, at det er ude i hegnet og beder om, at der hurtigt kommer nogle ændringer, siger han.

Men det kan også være, at den danske stat fortolker EU-direktiverne en anelse stramt, siger Jens Rohde og derfor er det godt at få kommissionens vurdering.

- Derfor har jeg bedt kommissionen svare på, om den danske regering vurderer reglerne korrekt eller betragter direktivet for strengt.

- Hvis den danske regering har ret i, at de er forhindret på grund af EU i at inddrive offentlig gæld – uanset om det er skat eller SU – så vil jeg bede kommissionen om at lave et ændringsforslag til selve direktivet, så alt offentlig gæld selvfølgelig kan blive inddrevet uanset nationalt og uanset, hvor den pågældende opholder sig, siger han.

Håber på hurtig sagsbehandling

Både Bendt Bendtsen og Jens Rohde håber og tror på et hurtigt svar.

- Når nu vi i fællesskab henvender os, så tror jeg faktisk kommissionen kommer tilbage med et positivt svar. Gør de ikke det, så må danske politikere tage sig af det, siger Bendt Bendtsen.

- Hvis det her ikke ret hurtigt bliver håndteret, så må vi spørge, hvad vi gør fra dansk side. Og det kan være, at vi sætter vores SU-lån i bero til udenlandske studerende. Jeg ved godt, det kan tolkes som civil ulydighed, men det er et de områder, hvor vi må gøre et eller andet.

Og det bør ikke være vanskeligt for kommissionen hurtigt at finde hovede og hale i reglerne, slår Jens Rohde fast.

- Kommissionen har en frist på tre uger til at komme med et svar, så jeg håber, at vi kan få en ret hurtig sagsbehandling, og det er jo ikke rocket science om direktivet indeholder den mulighed for at inddrive gæld, når det gælder SU. Det bør de kunne svare på hurtigt.

- Jeg vil i hvert fald gøre mit for at lægge pres på, siger Jens Rohde og påpeger, at loven skal ændres, hvis ikke den danske regering fortolker reglerne for stramt.

- Så skal vi behandle det i parlamentet, og så skal det endelig vedtages mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Facebook
Twitter