Claus Helgesen er uhelbredeligt syg. Diagnosen er kræft i lungerne. I den tid Claus Helgesen har fået kemoterapi, har flere læger med udenlandsk uddannelse været involveret i hans behandling.

Kræftpatienten, der er tilknyttet Sygehus Lillebælt i Vejle, er taknemmelig for lægernes hjælp, men undervejs har han været vidne til læger med både sproglige og faglige problemer.

- Jeg har da oplevet udenlandske læger, hvor jeg har sagt: Det der, det går bare ikke, siger Claus Helgesen.

Sproglige udfordringer går begge veje

Ved årtusindeskiftet arbejdede 156 speciallæger med udenlandsk uddannelse i Danmark. I 2015 var tallet steget til 1.509 speciallæger. En speciallæge er en læge, der har speciale i for eksempel kræftsygdomme.

Det er ikke bare Claus Helgesen, der har svært ved at forstå de udenlandske læger. Læge Mohamed Metwally, der går dagens stuegang, har også svært ved at forstå Claus Helgesen.

- Han har lidt dialekt, så det er svært for mig at forstå indimellem. Men jeg tror ikke, at jeg har mistet nogen vigtig information, siger lægen, der er født og uddannet i Egypten.

Hver tiende læge er udefra

I dag er cirka hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen uddannet i udlandet.

Udviklingen er gået stærkt, og forandringen kan især mærkes på mindre sygehuse langt fra universitetsbyerne. Der findes ingen optælling, der viser, hvordan de udenlandske læger fordeler sig på landets sygehuse, men DR Dokumentar har lavet en rundringning.

Den viser, at der på sygehusene i blandt andet Holstebro, Herning, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg og Rønne nu er mindst én afdeling, hvor udenlandske læger er i overtal.

Kan gå grueligt galt

På mindre sygehuse er udenlandske læger tit en nødvendighed. Uden dem ville vagtplanen ikke gå op. Men ifølge en tidligere ledende overlæge kan det skade patientsikkerheden, hvis andelen af udenlandske læger er for høj.

- Der må ikke være over 25 procent udenlandske læger. Det går galt. 50 procent er alt for mange, siger Else Marie Damsgaard, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital, og fortsætter:

- Hvordan skal de lære at tackle danske patienter? Der er ingen, de kan spørge. Der er ingen, de kan lære af.

Ifølge Else Marie Damsgaard risikerer lægernes manglende danskkundskaber at gå ud over patientsikkerheden.

- Man kan jo gå grueligt galt i byen, hvis ikke man forstår patienten fuldt ud. Grueligt galt, fordi det handler jo også om de symptomer, patienterne kommer med. Man skal kunne forstå patienten, siger hun.

Her fortæller Else Marie Damsgaard om konsekvenserne, når patient og læge ikke kan forstå hinanden:

Sproglige og faglige problemer

Da Else Marie Damsgaard var ledende overlæge på en afdeling for ældresygdomme, erfarede hun, at en skæv fordeling mellem danske og udenlandske læger skabte problemer - både for patienterne og de danske læger. Fordelingen gik også ud over de udenlandske læger selv, fordi der ikke var nok danske læger til at oplære dem.

Derfor kritiserer hun nu de sygehuse, der tillader afdelinger, hvor der er flere udenlandske end danske læger.

- Det ryster mig. Det gør det faktisk. Men det ryster mig egentlig også, at man kan finde på at acceptere det, siger den tidligere ledende overlæge.

Hun har kendskab til flere udenlandske læger med både EU- og ikke-EU-uddannelser, der har haft enten sproglige eller faglige problemer eller begge dele på samme tid.

Slår ikke til i det danske sygehusvæsen

Else Marie Damsgaard understreger, at der også er kompetente professorer, ledende overlæger, speciallæger og læger med udenlandske uddannelser.

Men hun har også været med til at ansætte udenlandske læger, der har vist sig ikke at være gode nok til deres fag.

- Det sker meget ofte, at de kompetencer, de kommer med, ikke slår til i det danske sygehusvæsen, siger Else Marie Damsgaard.

Hun uddyber:

- Der er nogle lande, hvis lægeuddannelser ikke er på højde med det danske sundhedsvæsen og den danske uddannelse. Det må vi acceptere, at det er sådan.

Kommer ingen danske ansøgninger

Også ledende overlæge Lynge Kirkegaard fra Sygehus Sønderjylland mener, at det kan være problematisk, når der er for mange udenlandske læger samlet på én afdeling.

- Jeg tror, at den misforståelse, der kan være opstået, er: Så får vi noget, der svarer til en dansk læge. Det gør man ikke. Man er nødt til at være realistisk, siger Lynge Kirkegaard, der leder to afsnit i Aabenraa og Sønderborg.

- Her på afsnittet i Sønderborg er der 12 ud af 15, som er udlændinge, så det er en meget meget stor del, forklarer han.

Også på Neurologisk Afdeling i Sønderborg er andelen af udenlandske læger høj. 13 ud af de 15 speciallæger på afdelingen har en udenlandsk grunduddannelse. De har blandt andet læst medicin i Afghanistan, Litauen, Pakistan, Somalia og Sri Lanka.

På morgenkonferencen fordeles dagens opgaver mellem lægerne på afdelingen:

Flere af lægerne, der behandler hjerne- og nervesygdomme, har dog taget en dansk speciallægeuddannelse oveni.

- Der kommer stort set ingen danske ansøgere. Vi vil gerne have danske læger. Der kommer bare ingen, siger Harald Floer, der er ledende overlæge på afdelingen.

19 ud af 29 speciallæger er udlændinge

Ledende overlæge Jens Jørgen Jensen fra Hospitalsenheden Vest i Holstebro og Herning sidder med samme udfordring som kollegerne i Sønderjylland.

- Det er ikke lykken, at vi er nødt til at rekruttere udlændige på den måde her, men det ville være helt håbløst uden, siger han.

Jens Jørgen Jensen mangler røntgenlæger til den afdeling, han leder. Når han slår ledige job op, er der langt mellem danske lægers ansøgninger. Jens Jørgen Jensen er derfor begyndt at ansætte udenlandske læger via et rekrutteringsbureau – det koster cirka 400.000 pr læge.

I dag er 19 ud af afdelingens 29 speciallæger fra udlandet.

Skal igennem flere prøver

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der tildeler udenlandske læger dansk autorisation.

Læger fra EU-lande som Rumænien, Bulgarien og Polen får næsten automatisk autorisation. På grund af arbejdskraftens fri bevægelighed skal de danske myndigheder anerkende andre EU-landes uddannelser, hvis de lever op til nogle minimumskrav.

- Hvis man er uddannet med henblik på at virke som læge i et EU-land, så skal vi anerkende, at vedkommende også kan arbejde som læge i Danmark, siger Birgitte Drewes, der er kontorchef i styrelsen.

Læger, der kommer fra lande uden for EU, skal igennem flere prøver – heriblandt en danskprøve og to medicinske fagprøver – og en længere prøveansættelse, før de kan få dansk autorisation.

Men det er ikke alene op til myndighederne at vurdere, hvorvidt en udenlandsk læge er god nok til det danske sundhedsvæsen.

Svært at kortlægge kompetencer

Landets læge- og sygehuse, der ansætter lægerne udefra, har også et ansvar.

- I forhold til om den pågældende person rent faktisk har de fornødne faglige, personlige og kommunikative kompetencer skal arbejdsgiverne – når de så overvejer at ansætte den pågældende – sikre sig og sige: Godt. Er den fornødne faglighed til stede, siger kontorchef Birgitte Drewes fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men at kortlægge en udenlandsk læges kompetencer er ikke let, mener flere erfarne overlæger.

- Deres uddannelse har vi svært ved at vurdere, og deres faglige evner har vi lige så svært ved at vurdere, siger ledende overlæge Jens Jørgen Jensen fra Hospitalsenheden Vest.

Siden 2010 har henholdsvis cirka 500 nordiske læger, cirka 900 EU-læger og cirka 300 ikke-EU-læger fået dansk autorisation. De tilsammen 1.700 udenlandske læger kan altså arbejde med danske patienter, men det er dog ikke alle, der bliver i landet. Nogle rejser videre.