Udenlandske sygeplejersker vil arbejde i Danmark: Ansøgninger ligger ubehandlede i mere end halvandet år

Regeringen og dens støttepartier afsat 23,1 millioner kroner til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler i øjeblikket ansøgninger modtaget i april 2020.

Det danske sygehusvæsen mangler ifølge Dansk Sygeplejeråd næsten 5.000 sygeplejersker. Samtidig er der 1.800 udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Umiddelbart lyder det som en oplagt løsning på et problem. Men de 1.800 sygeplejersker er fanget i en flaskehals, hvor deres ansøgning om dansk autorisation er flere år om at blive behandlet.

Er du uddannet sygeplejerske uden for Norden, EU, EØS-landene eller Schweiz – eller er du statsborger fra et andet land end de nævnte – skal du igennem tre trin for at blive autoriseret som sygeplejerske i Danmark. For det første skal din uddannelse godkendes, dernæst skal du bestå en dansk sprogprøve, og endeligt skal du igennem en evalueringsansættelse.

Det første af de tre trin sker ved Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal vurdere om den udenlandske sygeplejerskes uddannelse i al væsentlighed svarer til den danske sygeplejeuddannelse. Men her ligger cirka 1.800 ansøgninger fra sygeplejersker og venter på at blive behandlet. Sagspuklen er så stor, at Styrelsen for Patientsikkerhed i dag er mere end halvandet år bagud med behandlingerne.

Kigger man på sagspuklen for ansøgninger fra læger, er Styrelsen for Patientsikkerhed i øjeblikket i gang med at behandle ansøgninger modtaget i februar 2019.

For sygeplejersker er der en stor pukkel i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skyles ifølge Mikkel Friberg, at der er modtaget langt flere ansøgninger end tidligere.

Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som dog tager forbehold for, at der kan være ansøgninger i denne gruppe, der allerede er behandlet.

Når sagspuklen er blevet så stor, skyldes det ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, at antallet af ansøgninger er steget markant. Ifølge Mikkel Friberg, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, modtog styrelsen for fire til fem år siden et sted mellem 50 og 100 ansøgninger om året. Sidste år modtog de cirka 1.000 ansøgninger.

En god forretning

Både regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er utilfredse med den lange sagsbehandlingstid. Derfor har partierne som en del af finansloven afsat i alt 23,1 millioner kroner i 2022 og 2023 til at ”nedbringe sagspuklen”, som det hedder i aftalen.

Også Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, mener, det er beklageligt, at sagsbehandlingstiden er så lang. Han kalder det derfor en god investering, at der nu er afsat godt 23 millioner kroner til at nedbringe netop sagspuklen, så de pågældende personer hurtigere kan blive en del af det danske arbejdsmarked og sundhedsvæsen.

Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi og understreger, at det er en god forretning for Danmark at drage nytte af sundhedspersonale fra såkaldt tredje lande, der ønsker at arbejde i Danmark.

- Samfundsøkonomisk er det en god forretning, for de her borgere har nogle rigtig lange uddannelser med sig, nogle af dem op til 12 års uddannelse (speciallæger, red.). Det er en gratis ressource, vi får til det danske samfund. De her 23 millioner kroner er tjent rigtigt hurtigt ind.

Hvis de her 1.800 sygeplejersker kommer ud i det danske sundhedsvæsen, hvor meget vil det så reelt batte i forhold til de problemer, vi står over for?

- Det vil ikke løse problemerne. Det vil det bestemt ikke. Men det kan gøre en forskel. Lige nu har vi næsten 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger, så hvis der kommer 1.800 ekstra, har vi løst næsten 40 procent af det problem.

Er der er en risiko for, at man med det her fjerner jobs fra danske læger og sygeplejersker?

- Det mener jeg faktisk ikke, der er en risiko for. Vi mangler danske læger og sygeplejersker. Og jo flere, vi kan få ind i det danske sundhedsvæsen, desto bedre er det for alle parter. Det her tager ingen jobs fra danske borgere.

Også Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ser fornuften i, at man nu afsætter penge til at få ekspederet ansøgningerne hurtigere.

- Det er rigtig fornuftigt at komme ned i sagsbunkerne, især når det er på et område, hvor vi gerne vil have flere ind på arbejdsmarkedet. Det giver rigtig god mening, hvis vi kan få nogen fra udlandet til at bidrage til vores sundhedsvæsen, der netop mangler personale.

Der skal ansættes flere i styrelsen

I Styrelsen for Patientsikkerhed hilser man man de 23,1 millioner kroner fordelt på 2022 og 2023 velkommen. Pengene skal dels bruges på at ansætte flere medarbejdere i selve styrelsen. Derudover skal nogle af pengene også gå til ekstern bistand, der for eksempel kan hjælpe med at vurdere en udenlandsk sygeplejeuddannelse for at sikre, at den svarer til den danske.

Det oplyser enhedschef Mikkel Friberg.

At det er på personalefronten, man sætter ind, høster ros fra Jes Søgaard, der påpeger vigtigheden af ikke at gå på kompromis med selve autorisationen, der er altafgørende for blandt andet sundhedsvæsenets patienter.

- Det er vigtigt, at man ikke øger sagsbehandlingstiden ved i gåseøjne at sjuske med sagsbehandlingen. Processen skal være grundig, den skal være meget grundig, siger han og fortsætter:

- Derfor er det eneste rigtige også at ansætte flere mennesker, der kan ekspedere sagerne.

Spørgsmålet er så, om de afsatte midler er nok til at få fremskyndet processen for de udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i Danmark.

- Det er et rigtig godt første skridt, som giver os mulighed for at få foretaget den første vurdering og sikre, at ansøgeren kan komme videre. Men jeg må også sige, at hvis man skal helt igennem sagspuklen, kan det være nødvendigt at kigge på bevilling også efter 2023, siger Mikkel Friberg.

Enhedschefen tilføjer, at man i Styrelsen for Patientsikkerhed har et mål om, at man i løbet af de næste to år kan få bugt med den bunke ansøgninger, der ligger.

Sygeplejerske: Kan ikke forstå, det tager så lang tid

En af dem, der håber, at de ekstra midler vil gøre sagsbehandlingen hurtigere, er Christine Joy Rasmussen.

Hun er uddannet sygeplejerske på Filippinerne og venter på at få behandlet sin ansøgning om autorisation. Det har hun foreløbig ventet på i mere end et år. Styrelsen for Patientsikkerhed er altså endnu ikke gået i gang med at behandle Christine Joy Rasmussens ansøgning.

- Jeg synes ikke, det er acceptabelt. Jeg har nok uddannelse og erfaring. Jeg er også blevet godkendt i Storbritannien, og det tog under en måned. For at være ærlig kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke er blevet godkendt endnu.

Christine Joy Rasmussen er frustreret, fordi hun er arbejdsløs, imens hun kan se, at det danske sundhedsvæsen har hårdt brug for ekstra hænder.

- Jeg håber, processen bliver hurtigere, så vi sygeplejersker med uddannelser uden for EU kan hjælpe Danmark. Vi mangler sygeplejersker i Danmark, og jeg tror, det kan være løsningen.

  • Christine Joy Rasmussens ansøgning har foreløbigt ligget ved Styrelsen for Patientsikkerhed i over et år.
  • Arliz Quijano arbejder som sygeplejerske på Herlev Hospital og savner kollegaer.
1 / 2

Aliz Quijano, der også er fra Filippinerne, arbejder som sygeplejerske på Herlev Hospital. Hun kunne godt bruge flere kollegaer, uanset om de er fra Danmark eller udlandet.

- Vi mangler hænder. Det er nødvendigt for at kunne give patienterne en god behandling.

Hun påpeger, at den lange ventetid har den utilsigtede konsekvens, at man fagligt risikerer at miste følingen med sit fag.

- Når man er væk fra faget i et stykke tid, bliver man lidt rusten. Det svarer lidt til at starte forfra som nyuddannet. Man mister lidt den der evne til at være skarp som sygeplejerske.

De 23,1 millioner kroner er fordelt sådan, at der tilføres 11,3 millioner i 2022 og 11,8 millioner i 2023.