Udenrigsministeriet bekræfter: Danmark og Storbritannien drøfter situationen i Hormuzstrædet

Storbritannien vil have hjælp fra de europæiske lande, efter at Iran fredag beslaglagde en britisk olietanker i Hormuzstrædet.

Fredag blev en britisk olietanker opbragt i Hormuzstrædet. USA ødelagde tidligere på måneden en iransk drone, efter at den nærmede sig et amerikansk krigsskib. (Foto: Ahmed Jadallah © Scanpix)

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, har i dag diskuteret situationen i Hormuzstrædet.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for DR Nyheder.

Se Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt tale om sine planer foran det britiske Underhus.

Samtalen mellem de to udenrigsministre sker, efter at Iran fredag beslaglagde en britisk olietanker i området.

Tidligere i dag appellerede Storbritannien til de europæiske lande om at udvikle en Europa-ledet flådemission, som skal beskytte de skibe, der sejler igennem Hormuzstrædet.

Jeremy Hunt anklager Iran for at agere som pirater og advarede tidligere i dag Iran mod, at landets handlinger ville blive mødt med stærke, internationale løsninger.

Ifølge Vogternes Råd i Iran var beslaglæggelsen af det britiske skib gengældelse for Storbritanniens rolle i beslaglæggelsen af en iransk olietanker to uger tidligere.

Det har mandag aften ikke været muligt at få en kommentar om samtalens indhold fra den danske udenrigsminister.

Venstre: 'Briternes forslag er rigtig tiltalende'

Briternes ønske om at samle en europæisk flåde-mission, der efter eget udsagn skal sikre fri passage for fragt og mandskab i Hormuzstrædet lyder godt i Venstres øre:

- Vi er den femte største søfartsnation i verden, og derfor vil det være altødelæggende for os, hvis den civile skibstrafik i Golfen bliver stoppet, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

- Vi er i så højspændt en situation, at jeg mener, at det som briterne er ved at samle sammen kan være rigtig tiltalende for os, siger han.

Michael Aastrup Jensen fortæller også, at atom-aftalen med Iran forsat skal stå ved magt, hvorfor Venstre er mere interesserede i briternes forslag om en flåde-mission i området, frem for amerikanernes fremgangsmåde.

En fremgangsmåde, der går under navnet 'maximum pressure campaign', der har til formål at svække Irans økonomi mest muligt.

'Vi er forpligtet til at handle militært'

Dansk Folkeparties udenrigsordfører Søren Espersen er ikke i tvivl om, hvad der bør gøres ved situationen i Hormuzstrædet.

- Når et land som Iran forsøger at sætte sig på det stræde, så er det en militær udfordring, som skal imødekommes, så vores skibe kan sejle i fred, siger han.

Søren Espersen frygter ikke, at det vil være med til at optrappe konflikten i Den Persiske Golf.

- Det er internationalt farvand. Det er ikke Irans territorium. Det skal man ikke acceptere, der skal man svare igen militært, siger han og giver den britiske udenrigsminister ret i, at der er tale om pirateri.

- Det kan meget vel være et dansk handelsskib, der bliver opbragt næste gang. Og vi har en forpligtelse til at være der militært, når vores handelsskibe er truet.

I det andet ringhjørne står Enhedslisten og kalder situationen utroligt bekymrende, men ser militær oprustning som en forkert løsning:

- Irans ageren er sindsygt bekymrende, men vi er nød til at holde fast i, at en åben militær konflikt vil være det absolut værste vi kan komme ud for, så det er meget vigtigt, at vi får nedskaleret situationen, siger udenrigsordfører Eva Flyvholm.

80 skibe om måneden

Ifølge Danske Rederier sejler 80 dansk-opererede skibe gennem Hormuzstrædet om måneden, og trafikken står dermed for fem procent af de danske rederiers omsætning.

Danske Rederier har ingen kommentar til den nuværende situation, men kalder Hormuzstrædet for en livsnerve for international transport, og opfordrer deres medlemmer til at følge godt med i udviklingen i strædet.

Konflikten i Hormuzstrædet

  • 8. maj: Irans præsident Hassan Rouhani siger på iransk stats-tv, at landet vil genoptage berigelsen af uran på højt niveau, hvis ikke EU-landene skærmer Iran mod USA's sanktioner.

  • 10. maj: USA meddeler, at landet har sendt B52-bombefly til Qatar, ligesom hangarskibet "Abraham Lincoln" er på vej til regionen på grund af en trussel fra Iran.

  • 13. maj: Fire tankskibe bliver udsat for sabotage nær havnebyen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. To af skibene er saudiske. Iran anklages for at stå bag sabotagen, men det afviser iranerne

  • 13. juni: To olietankskibe bliver angrebet med sprængladninger i Omanbugten. USA anklager Iran for at stå bag, men det afviser landet. Ingen kom til skade ved angrebene.

  • 20. juni: Iran skyder en amerikansk drone ned i Hormuzstrædet. Iran hævder, at dronen befandt sig over iransk farvand, men det afviser USA.

  • 4. juli: Den iranske olietanker "Grace 1" bliver beslaglagt ved Gibraltar med hjælp fra britiske marinesoldater. Det sker på mistanke om, at skibet er på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran afviser, at det er tilfældet og kræver skibet frigivet.

  • 18. juli: Donald Trump hævder, at det amerikanske krigsskib "USS Boxer" har nedskudt en iransk drone, efter den kom inden for en kilometer af skibet. Iran afviser dagen efter, at USA har nedskudt en af landets droner.

  • 19. juli: Gibraltar forlænger beslaglæggelsen af "Grace 1" med yderligere 30 dage.

  • 19. juli: Iran beslaglægger den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien. Ifølge de svenske ejere befandt skibet sig i internationalt farvand på vej gennem Hormuzstrædet.

  • 20. juli: En talsmand fra Vogternes Råd i Iran oplyser, at beslaglæggelsen af den svenskejede olietanker skete som gengæld for tilbageholdelsen af "Grace 1" i Gibraltar.

  • Kilder: Reuters, AP, AFP, Ritzau

Facebook
Twitter