Højtuddannede udlændinge med Greencard i Danmark er godt trætte af at spilde deres tid med lavbetalte rengørings- og opvaskerjob i stedet for at arbejde inden for deres felt.
- Jeg forlod mit land, min kultur, mit liv, min familie - alt - i håbet om, jeg ville få et bedre liv. Jeg søgte konstant efter arbejde, men forgæves, siger 40-årige Hari fra Nepal til DR Nyheder.
Politikerne har flere gange lovet et politisk eftersyn af ordningen, og så sent som i juli måned lovede både beskæftigelsesordførere fra Socialdemokraterne og de radikale at komme med reform. Men den kom aldrig.
På sit værelse på Nørrebro, fortæller Hari, at han har været i Danmark i præcis ét år, siden han med en mastergrad i engelsk litteratur fra hjemlandet og en master i bæredygtig udvikling fra det svenske Upsala Universitet blev godkendt til at komme hertil på den såkaldte Greencard-ordning.
Arbejder i Netto
Men i stedet for at udleve drømmen om et udfordrende job i en dansk virksomhed, er det indtil videre kun blevet til rengøringsjob i Netto. Derfor mener han, at Greencard-ordningen må ændres radikalt.
- Hvis ikke det virker, så er det bedre, at ordningen lukkes. Der er ingen grund til at give os falske forhåbninger - vi er mennesker af kød og blod. Eksisterede ordningen ikke, ville vi have forsøgt andetsteds, siger Hari.
Knap halvdelen arbejder som ufaglærte
Hari er dog langt fra den eneste, der er i den situation. Siden Greencard-ordningen blev indført i 2008 for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark er knapt 7.000 udlændinge kommet igennem nåleøjet, der giver mulighed for at søge job og arbejde i Danmark i tre år. Primært folk fra Pakistan, Indien, kina, Iran og Bangladesh, viser tal fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Kravene er blandt andet en lang uddannelse, sproglige færdigheder, og at man beviseligt kan forsørge sig selv det første år.
Allerede i 2010 viste en undersøgelse bestilt af Integrationsministeriet at kun 28 procent af Greencard-indehaverne arbejdede med deres fag, mens 43 procent havde fundet ufaglært arbejde. En tendens, der blev bekræftet i en specialeafhandling fra Roskilde Universitet i 2012.
Formand for Greencard-forening må arbejde i kantine
Den selvbestaltede forening Danish Green Card Association har flere gange forsøgt at råbe politikerne på Christiansborg op ved at holde møder med ordførere og sende breve til Beskæftigelsesministeriet, fordi de føler sig alene med jobsøgningen, selv om de regnede med at Greencard betød, at der var brug for dem.
Men endnu uden held, fortæller foreningens præsident, Muhammad Faisal, der selv er uddannet i økonomi fra bl.a. CBS, men arbejder som køkkenassistent i Meyers kantine.
- Vi havde adskillige møder i danske parlament i november og december, og vi fik at vide, at ville tage sig af problemet, der berører flere tusinde, siger Muhammad Faisal.
Få er heldige og får et job
På Nørrebro har Hari fået selskab af sin værelseskammerat, Tindra, der er 29 år og kommer fra Indien. Siden han kom hertil i 2010 med en it-masteruddannelse fra Sverige i hånden, har han søgt omkring 800 stillinger, men kun været til fem samtaler.
Indtil december gjorde han derfor rent på kontorer, men har nu fået et it-job i en nystartet lille virksomhed. Og selvom Tandri nu tjener mindre, end han gjorde ved rengøringsjobbet, er han glad for at arbejde inden for sit fag.
- Jeg arbejder med de bedste teknologier, så jeg er lykkelig. Jeg ønsker at få noget erfaring, og senere kan jeg måske flytte til et andet firma, siger Tandri til DR Nyheder.