Udlændingeservice blev advaret af forsker

For fire år siden gjorde en lektor i menneskerettigheder Integrationsministeriet opmærksom på, at styrelsens medarbejdere var dårligt rustede til at vejlede om familiesammenføring.

En lektor i menneskerettigheder fortæller nu, at han allerede for fire år siden gjorde Integrationsministeriet opmærksom på, den dårlige vejledning ved familiesammenføringer. (Foto: Torben Åndahl © Scanpix)

Det kan ikke komme bag på ledelsen i Udlændingeservice, at det nu vælter frem med historier om danske statsborgere, der føler, at de er blevet vildledt eller dårligt vejledt om muligheden for familiesammenføring

Videnskabelige artikler

Det mener lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, dr. jur. Jonas Christoffersen.

Ifølge Berlingske Tidende gjorde han, hvad han kunne, for at tænde de røde lamper i Integrationsministeriet ved et møde i 2004. I mødet deltog bl.a. den nuværende direktør i Udlændingeservice, Henrik Grunnet.

I de forudgående måneder havde Jonas Christoffersen researchet til to videnskabelige artikler om familiesammenføringsreglerne. Begge artikler blev offentliggjort efter mødet i Integrationsministeriet og sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen (det daværende navn på Udlændingeservice) søgte aktindsigt i dem.

Forvirring omkring undtagelsesregler

- Jeg forsøgte at få et overblik over, hvad der mere konkret lå i de her undtagelsesregler, men det var slet ikke muligt at finde ud af, hvad der havde været af praksis i familiesammenføringssager, hvor en alvorlig sygdom eksempelvis kunne være årsag til en undtagelse. Det ville kræve, at man manuelt gik de mange tusinde afgørelser igennem, siger Jonas Chrisoffersen.

Nøjagtigt samme svar fik Berlingske Tidende, da man i sidste uge bad Udlændingeservice om eksempler på afgørelser i familiesammenføringsregler, hvor EU-retten har været taget i brug.

Det overrasker ikke Jonas Christoffersen.

- De havde dengang simpelthen ikke et computersystem, der gjorde det muligt at søge i afgørelserne, og jeg tror stadig ikke, at de har det. Svaret lød også dengang, at man mundtligt overleverer praksis. Deres forståelse var, at de vidste, hvad de plejede at gøre, for det kunne de huske, og evt. var der én, der havde skrevet noget ned eller ligefrem udfærdiget et notat, forklarer han til Berlingske Tidende.

Uigennemskueligt for borgerne

Og det er et problem. Dels for medarbejdere, der ikke har det store at støtte sig til, når de skal vejlede. Og også for borgerne er det et problem, mener Jonas Christoffersen.

- Det betyder, at du som borger ikke kan gennemskue, hvilke forhold der for dig er relevante at oplyse om i en ansøgning. Så må ansøgere bare satse på, at de har afgivet de oplysninger, Udlændingeservice skal bruge, og at sagsbehandlerne husker at behandle sagen, som man har behandlet alle andre sager, siger han til Berlingske Tidende.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør i Udlændingeservice, Henrik Grunnet, der er på ferie, og Udlændingeservice har derudover besluttet ikke at kommentere praksis, før Ombudsmanden har færdiggjort en igangværende undersøgelse af Udlændingeservice.