Selv om bananen har brune pletter eller yoghurten snart rammer sidste salgsdato, så skal fødevaresikkerheden være i orden de mange steder, hvor frivillige og organisationer uddeler overskudsmad.

Derfor vil Fødevarestyrelsen i dag drage rundt i landet og foretage stikprøvekontroller af den mad, som bliver delt ud.

For dyre dagligvarer har fået efterspørgslen på doneret overskudsmad til at stige - og i dag organiseres madudleveringer af alle lige fra lokale ildsjæle til større velgørende organisationer.

Derfor er det nu nødvendigt at tage ud på besøg, lyder det fra styrelsen.

- Når vi taler fødevaresikkerhed, så opererer vi ikke med forskellige standarder, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Ulrich Pinstrup.

- Uanset om man køber maden i en konventionel butik eller får den uddelt gratis, skal maden være lige sikker at spise.

Ifølge Fødevarestyrelsen vil man i første omgang ikke hive bødeblokken frem af baglommen. I stedet vil man forsøge at vejlede udleveringsstederne i de kommende måneder.

- Vi kan se, at der opstår flere og flere initiativer, som gerne vil bekæmpe madspild – det er rigtig godt. Vi vil gerne ud at have et billede af, hvordan det foregår, så vi fremadrettet kan målrette vores vejledning og kontroller på det her område, siger Ulrich Pinstrup.

'Fødevarestyrelsen ses ofte som nogle banditter'

Hos organisationen Stop Spild Lokalt uddeler man landet over cirka 30 tons overskudsmad til trængte danskere hver dag. Det sker på en lang række udleveringssteder landet over, hvor folk kan møde op og få gratis mad med hjem igen.

Her glæder stifter og direktør, Rasmus Erichsen, sig over de kommende besøg fra Fødevarestyrelsen.

- Jeg vil nærmest sige, at jeg er lykkelig. Det er fantastisk, at de har besluttet sig for, at det skal ske nu.

- Fødevarestyrelsen ses ofte som nogle banditter, som man helst ikke vil have ud. Men vi ser det kun som noget positivt, fordi de kan være med til at sikre, at fødevaresikkerheden er høj, så vi kan udlevere sikre fødevarer til dem, som kommer og henter hos os, siger han.

Stop Spild Lokalt har eksisteret siden 2016 og har med årene opbygget en erfaring med fødevaresikkerhed, som mindre og nye organisationer ikke nødvendigvis har.

Det er nemlig et stort arbejde at sikre, at fødevarerne håndteres korrekt, forklarer Rasmus Erichsen.

- Noget af det sværeste er alle de køleprodukter, vi får, såsom kød, mejeriprodukter og pålæg. Der er meget stramme regler for det.

Maja Arensbach er én af de personer, som modtager overskudsmad fra Stop Spild Lokalt. Hun håber ikke, at Fødevarestyrelsens kontroller vil føre til lukninger af uddelingssteder.

- Jeg har det lidt ambivalent med det. Jeg synes, det er en god ting, men samtidig kan man måske også risikere, at der er mange steder, der bliver lukket ned, fordi det ikke er en mulighed at gøre det på samme måder som i supermarkederne.

Fødevarestyrelsen: Handler om at folk skal være trygge

Ulrich Pinstrup fra Fødevarestyrelsen understreger, at det ikke er, fordi man har mistanke om, at reglerne hos maduddelingerne generelt ikke bliver overholdt.

Men hvis fødevarerne ikke bliver opbevaret og behandlet korrekt, kan det blive alvorligt og blandt andet medføre, at bakterier som listeria vokser frem.

- Der kan være problemer med fødevarerne, som faktisk gør den farlig, og som man ikke nødvendigvis kan lugte eller smage, fortæller Ulrich Pinstrup.

Brugerne af madudleveringerne skal dog ikke frygte, at der nu bliver lukket steder på stribe, forklarer han. I stedet handler stikprøvekontrollerne om at vejlede og blive klogere på området.

- Det handler om, at folk skal være trygge, når de går ind et sted, hvor de får doneret maden eller får det til en billig penge. Og det er det, vi kan hjælpe med.

- I en årrække har vi haft fokus på de virksomheder, som donerer fødevarerne. Nu vil vi godt styrke dialogen med dem, som modtager den donerede mad og giver den videre, siger Ulrich Pinstrup.

Fødevarestyrelsens landsdækkende kampagne starter i dag og fortsætter frem til den 31. oktober. Kontrollerne er rettet mod registrerede virksomheder, der modtager overskudsmad fra for eksempel supermarkeder.