Udsat for vejvrede: - Han hamrede på ruden og skreg 'dumme kælling'

Mere end en tredjedel af bilisterne er blevet udsat for vejvrede i det sidste år.

- Han råbte og skreg ”dumme møgkælling” og det, der er værre. Min mand og jeg stirrede bare ned og ventede på, at det skulle gå over.

Det fortæller Anette Nielsen, der sammen med sin mand var på vej i sommerhus på Læsø og på turen derhen ville køre forbi et supermarked i Frederikshavn. Men på vejen derhen, kom en bil pludselig kørende ud fra en sidevej og styrede lige ind foran Anette Nielsens bil. Hun dyttede forskrækket – og bilisten reagerede ved at blokere bremserne på sin bil, stige ud af den og gå direkte hen til Anette Nielsen og slå hårdt på sideruden.

- Jeg var virkelig, virkelig bange. Jeg tror, at hvis jeg havde åbnet bildøren, havde han tæsket mig gul og blå. Jeg kunne se arrigskaben i øjnene på ham, siger hun.

Den dag var Anette Nielsen en af de mange danskere, der blev udsat for vejvrede. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU er 35 procent af danske bilister, det seneste år blevet udsat for vejvrede i større eller mindre grad, og det er en stigning på ti procent sammenlignet med 2008.

Fakta - det viser undersøgelsen
  • Mænd er oftere involveret i vejvrede end kvinder
  • I Region Hovedstaden er vejvrede mest udbredt
  • I Region Midtjylland er vejvrede mindst udbredt.
  • Bilister er oftere involveret i vejvrede end cyklister.

Vejvrede dækker over alt fra fagter og tilråb til fysisk vold i trafikken. Det er de mildeste former for vejvrede - altså fagter og tilråb - som sker hyppigst, viser undersøgelsen, der er fortaget blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere.

Kig ned, kig ned

- Kig ned, kig ned, lad være med at se på ham, sagde Anette Nielsen mand, da den vrede trafikant var på vej hen til deres bil.

- Min mand og jeg sagde ingenting og gjorde ingenting – vi så bare ned i skødet på os selv og ventede på, at det gik over, fortæller hun.

Efter hvad Anette Nielsen selv opfattede som to til tre minutter, gik manden tilbage til sin bil og kørte igen.

- Men det er med dyt og blink og fuckfinger og det hele. Vi kørte også videre, men det var med hjertet oppe i halsen, og vi holdt øje med, hvor han kørte hen, for vi ville i hvert fald ikke i samme retning, siger hun.

Forskrækkelse og ustyrlig vrede

Mette Møller er seniorforsker på DTU. Hun fortæller om undersøgelsens konklusion, at der er stor forskel på, hvordan vi som trafikanter opfatter os selv og de andre i trafikken.

- Tilsyneladende kan en del af vejvreden udspringe af misforståelser. Når vi spørger folk, hvorfor de selv reagerer voldsomt i trafikken, svarer de typisk, at de er blevet forskrækkede. Når vi har spurgt, "hvorfor tror du, at andre reagerer voldsomt?", så svarer respondenterne, at det er fordi, de andre trafikanter ikke kan styre deres vrede. Det vil sige, at man tolker sin egen vrede og andres vrede forskelligt, siger hun.

- Næste skridt bliver at undersøge, hvordan vi kan nedbringe forekomsten af vejvrede og fokusere mere på, hvordan vi kan hjælpe trafikanterne til at få ro på i stedet for at lade sig fylde af vrede, siger hun.

Bange for at dytte

Men der er to gode råd til at komme vejvreden til livs, fortæller Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

- Når folk bliver udsat for vejvrede, så skal de tænke: Det er en fejl, det var ikke med vilje, at folk råbte op ad mig. Man skal tilgive, lyder det fra dokumentationschefen.

- Og hvis nogen begynder at blive aggressive, så skal man trække sig og komme videre i stedet for at gå ind i den tilspidsede situation og lade den accelerere. På den måde kan vi få langt mindre vejvrede og mere sikkerhed i trafikken, siger han.

Anette Nielsen og hendes mand stirrede ned og reagerede ikke, imens den vrede mand hamrede på bilruden. Men oplevelsen sidder dybt i Anette Nielsen.

- Til daglig tænker jeg ikke over det, men jeg er holdt op med at dytte af folk, når de kører ud foran mig – jeg er blevet bange for, at tingene kan eskalere og blive værre, siger hun.