Udsatte retssager og voksende sagsbunker: Det betyder coronakrisen for det danske retsvæsen

Fængsler har lukket ned for nye afsonere for at undgå coronasmitte.

Der kommer ikke flere folk ind i de danske fængsler lige nu på grund af coronaudbrud og de nye retningslinjer i Danmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danmark er de facto lukket ned.

Politiet og Forsvaret kontrollerer landets grænser for at tjekke, om udlændinge har 'anerkendelsesværdige formål' i Danmark.

Fængslerne tager ikke imod nye afsonere, der har fået en ubetinget fængselsstraf, og justitsministeren har allerede varslet, at sagsbunkerne hos politiet vil vokse, og at sagsbehandlingstiderne vil blive længere.

Men hvad sker der konkret hos politiet - og hvad skal du være opmærksom på, hvis du er tiltalt eller skal vidne i en retssag.

Vi giver dig her et overblik over, hvad coronaudbruddet i Danmark betyder for politi, domstole og fængsler.

Politiet: 'Sagsbunker vil vokse'

Politiet er med til at kontrollere Danmarks grænser i blandt andet Københavns Lufthavn. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Politiet får nye opgaver i denne tid, fortalte Justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag på et pressemøde om coronaudbruddet.

Blandt andet skal politiet hjælpe Kriminalforsorgens fængselsbetjente, hvis de får brug for det. De skal også være med til at kontrollere Danmarks grænser den næste måned og sørge for, at danskerne overholder de nye forbudsregler, som regeringen i denne uge indførte.

Det betyder blandt andet, at betjente skal være mere synlige i gadebilledet og køre flere patruljer.

Men coronakrisen og regeringens nedlukning af det 'normale' Danmark betyder langt fra, at kriminelle også lukker ned for deres ulovlige aktiviteter.

Derfor har politiet stadig en stor opgave rettet mod den borgernære kriminalitet - for eksempel vold og indbrud - som fortsætter præcis som før. Det fortæller Politiforbundets formand Claus Oxfeldt.

Han fortæller også, at politiet samtidig helt banalt har lavet om på, hvordan betjente møder ind for at sikre, at hvis der udbryder smitte blandt betjentene, så rammer det færrest muligt.

- Helt overordnet laver politikredsene treholdsskift og prøver at afgrænse beredskabet i så små grupper som muligt, sådan at man undgår at møde ind i store hold, siger Claus Oxfeldt.

- Vi skal jo forsøge at undgå, at betjente bliver smittet eller i hvert fald gøre alt for at sørge for, at så få som muligt bliver smittet.

Kriminelle har allerede spekuleret i, hvordan de kan udnytte coronakrisen. It-kriminelle har sendt fupmails og udgivet sig for at være fra Sundhedsstyrelsen, og tricktyve har ringet på hos ældre borgere og sagt, at de var fra sundhedsvæsenet.

Og der vil også være nogle af den type sager, som politiet ikke vil kunne efterforske med det samme.

- Det er klart, at lige nu skal vi prioritere coronaudbruddet over alt andet, så det betyder jo automatisk, at en masse sager skal lægges til side. Det er der ingen tvivl om, og det her vil generelt få voldsomme konsekvenser for sagsbehandlingstiden på andre sager i politiet, siger Claus Oxfeldt.

Flere politikredse har også sendt administrative medarbejdere og nogle efterforskere på hjemmekontor, og generelt i Politiforbundet afholdes alle møder via video.

Rigspolitiet har ikke kunnet fortælle, om der er sendt retningslinjer ud til politikredsene om, hvilke sager og efterforskninger der skal lægges til side.

Der er dog også normale opgaver, som politiet lige nu kan strege fra deres liste på grund af coronavirusset. For eksempel er der ingen højrisikofodboldkampe at stille mandskab til, ligesom en række andre store arrangementer er aflyst

Domstole: Næsten alle retssager er aflyst

Kun sager, der er allermest hastende og kritiske, bliver afholdt. Her ses Københavns Byret. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Hos de danske domstole kører man med et såkaldt nødberedskab i foreløbigt to uger. Det betyder, at stort set alle straffesager, civile sager og fogedsager er aflyst.

- Retten lukker frem til 27. marts for at undgå spredning af coronavirus, lyder det på de fleste byretters hjemmesider.

Både igangværende drabssager, voldssager og narkotikasager bliver udskudt, og retterne kun kører på et nødblus.

Kun sager, der er allermest hastende og kritiske, bliver afholdt.

Det kan for eksempel være grundlovsforhør og nogle straffesager med varetægtsfængslede tiltalte. Det kan også være hastende konkurssager og fogedforretninger, der ikke kan udsættes.

- Danmarks Domstole beklager de gener dette måtte medføre i denne ekstraordinære situation, lyder det.

I retten i Glostrup, hvor hælerisagen mod Britta Nielsens børn kører, vil man for eksempel fortsat afholde næste retsmøde den 17. marts, men med stærkt reducerede tilhørerpladser.

Det skyldes, at sagen sidst blev afbrudt midt i afhøringen af Britta Nielsens 39-årige søn Jimmy Hayat, der sidder varetægtsfængslet. Retten mener, at det er nødvendigt, at hans afhøring bliver gjort færdig, inden sagen derefter så bliver udsat.

- For af undgå spredning af coronavirus opfordrer retten almindelige tilhørere til ikke at møde frem, lyder det i pressemeddelelsen.

Skal man vidne, være domsmand, eller er man tiltalt i en straffesag, skal man derfor tjekke den lokale byrets hjemmeside. Her kan man få yderligere information om de aflyste og udsatte sager.

Fængslerne: Ingen nye afsonere og mindre fællesskab

Al undervisning i fængslerne er ligesom i resten af landet aflyst. Her ses Vestre Fængsel. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

De danske fængsler har også taget en række forholdsregler for at undgå smitte blandt de knap 4000 indsatte, der er varetægtsfængslede eller afsoner en dom.

Blandt andet vil Kriminalforsorgen ikke kalde nye dømte til afsoning, og man har også i enkelte fængsler isoleret indsatte fra andre på grund af mistanke om corona.

- Hvis der er indsatte, som vi mistænker for at have corona, så arbejder vi efter forsigtighedsprincip, hvor de pågældende udelukkes fra fællesskab, fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting.

Al undervisning i fængslerne er ligesom i resten af landet aflyst, og så har Kriminalforsorgen også efter interne regler ændret aktivitetsniveauet i fængslerne.

- Vi har lavet sektioner, så de indsatte ikke har samme samvær som tidligere. Det gør vi af hensyn til sundheden og for at undgå smitte på tværs. Så der er en række ændringer i dagligdagen, fortæller Lars Brysting.

For eksempel laver de indsatte nu kun mad sammen i små grupper, og Kriminalforsorgen spørger alle besøgende, om de har symptomer, før de får lov at komme ind.

Kriminalforsorgens regler gør det umuligt at decideret forbyde indsatte at få besøg og at have fællesskab med andre.

Sikkerhedschef Lars Brysting vil dog ikke svare på, om det betyder, at man har bedt justitsministeren se på en hastelov for at kunne det i den kommende tid:

- Vi gør os nogle overvejelser, om vi har brug for mere. Det er en proces, der pågår, og jeg kan ikke sige mere om de overvejelser, vi gør os, siger han.

DR har spurgt Justitsministeriet, om man vil se på nye og midlertidige regler for Kriminalforsorgen. Ministeriet er ikke vendt tilbage.