Rettelse klokken 20:50: I artiklen stod der tidligere, at murermester Finn Nielsen slet ikke fik at vide, at der kunne være operationstilbud i udlandet. Det er rettet til, at: murermester Finn Nielsen fik ikke at vide, at der forelå konkrete operationstilbud fra udlandet.
Aarhus Universitetshospital fastholder, at patienter med mave- og tarmkræft generelt er blevet behandlet efter reglerne.
Det fremgår af en ny og tredje redegørelse i den omtalte kræftsag. Det er Region Midtjylland, der har bedt om redegørelsen, efter DRs afsløringer i sagen.
Af redegørelsen fremgår det, at antallet af kræftpatienter, der har ventet for længe på en operation, nu er vokset med yderligere 20 til i alt 313.
De 20 patienter er dem, der i marts måned i år ventede længere end den maksimale ventetid på en operation. De nye tal dokumenterer dermed, at der fortsat er problemer med lange ventelister på den udskældte afdeling.
Det ændrer dog ikke ved, at reglerne generelt er blevet overholdt, lyder det fra Aarhus Universitetshospital.
- Ud fra gennemgangen af de 313 patienter vurderes det derfor, at informations- og handlepligten generelt er overholdt for patienter på Mave- og Tarmkirurgi, skriver hospitalet i den nye redegørelse.
Aarhus Universitetshospital har den seneste måned fået hård kritik fra eksperter, patienter og politikere for at lade patienter vente længere tid på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling, end de maksimale ventetider tillader.
Patienterne skal ifølge reglerne på operationsbordet, senest to uger efter de har takket ja til en operation. Ellers er den lovsikrede maksimale ventetid brudt.
Men på mave- og tarmkirurgisk afdeling har nogle patienter ventet op til 10 uger på at komme på operationsbordet. Det er sket, uden Sundhedsstyrelsen er blevet alarmeret. Og ifølge Aarhus Universitetshospital kan de lange ventetider have kostet menneskeliv.
Redegørelse: Fejl i 13 sager
I den nye redegørelse erkender Aarhus Universitetshospital, at de i 13 forløb har fundet fejl.
Her kan hospitalet enten ikke dokumentere, at patienterne er blevet informeret korrekt om deres ret til behandling på et andet hospital, hvis Aarhus Universitetshospital (AUH) ikke kunne operere inden for 14 dage. Eller også er det ikke blevet forsøgt at finde et andet hospital.
- AUH vil på den baggrund tage initiativ til at efterindberette de 13 patientforløb som reelle overskridelser af de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen, skriver hospitalet i redegørelsen.
DR har også afdækket, at Aarhus Universitetshospital har undladt at bruge tilbud fra to udenlandske hospitaler om hjælp til at operere patienter, der krævede en særlig kompliceret kræftoperation.
Mens ventetiderne voksede, talte afdelingsledelsen på Aarhus Universitetshospital imod at sende kræftpatienter til udlandet. Murermester Finn Nielsen fik ikke at vide, at der var konkrete operationstilbud i udlandet.
Der kan have været misforståelser
Af interne dokumenter, som DR er i besiddelse af, fremgår det, at afdelingsledelsen har brugt økonomi som argument for ikke at sende patienter til udlandet.
Ifølge eksperter er det i strid med loven at lade økonomi spille en rolle, når en afdeling skal vurdere, om en patient skal til udlandet eller ej. Det bør alene bero på en lægefaglig vurdering.
I den nye redegørelse fremgår det, at Aarhus Universitetshospital har været i forhandling med udenlandske hospitaler, der krævede at behandle minimum seks patienter om året for at kunne indgå en aftale.
Det afviste Aarhus Universitetshospital, der i stedet ønskede aftaler ”på mere ad hoc-baserede præmisser”, som det hedder i redegørelsen.
Netop den beslutning kan have ført til misforståelser, fordi det blev kommunikeret på et møde mellem afdelingsledelsen og en kontaktdirektør, erkender Aarhus Universitetshospital.
Men det ændrer ifølge hospitalet ikke meget.
- Samlet set er det hospitalsledelsens vurdering, at økonomiske hensyn ikke har stået i vejen for henvisningspraksis til udlandet, fraset en periode på ca. 14 dage i september 2022, hvor der i afdelingen har været uklarheder om rammebetingelserne:
- Hospitalsledelsen finder, at der er grundlag for at konkludere, at afdelingen har prioriteret sagligt, herunder også patienter, der ønskede behandling i udlandet, står der i redegørelsen.
Råbte op og kom frem på ventelisten
Det er i DRs dækning også kommet frem, at kræftpatienter er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har råbt op over de lange ventetider.
DR har kendskab til to kræftpatienter fra mave- og tarmkirurgisk afdeling, der er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har råbt op.
Og i et interview har den ansvarlige cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, bekræftet, at afdelingen har rykket patienter frem i køen.
I den nye redegørelse fastholder Aarhus Universitetshospital dog, at en fremrykning på ventelisten altid har haft grundlag i en lægefaglig vurdering.
- Der er således både på løbende møder, faste møder og ved de punktvise efterprøvninger af operationsprogrammet, tale om en lægefaglig vurdering af, hvilke patienter, der skal bookes først, hedder det i redegørelsen.
Redegørelser skal præciseres
Region Midtjylland ønsker ikke stille op til interview om indholdet i den nye redegørelse, men koncerndirektør i Region Midtjylland, Helene Bilsted Probst, udtaler i en skriftlig kommentar:
- Svarene fra Aarhus Universitetshospital har givet anledning til at ændre og præcisere den redegørelse, vi tidligere har givet til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
- Og svarene vil indgå som materiale i den eksterne redegørelse, som vi sætter i gang. Vi er ved at afklare tidsplanen og forventer den færdig før sommerferien.
Mandag 1. maj lander første del af en uvildig undersøgelse, der vurderer, om kræftsagen bør have ledelsesmæssige konsekvenser.
Du kan læse mere om kræftsagen fra Aarhus på temasiden her. Og her kan du lytte til afsnit af Genstart om sagen.