Udspil om børns kønsskifte skaber voldsom debat: 'Jeg havde jo mobbet mit eget barn i de første fire år af hendes liv'

Regeringen vil give 0-årige lov til at skifte juridisk køn, selvom Etisk Råd er imod.

Regeringen har lavet en LGBT+-handlingsplan med fem fokusområder. Et af initiativerne er at give børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte. (© Grafik: Nathalie Nystad)

For ni år siden blev Helge Sune Nymand far til en søn. Det troede han i hvert fald. Også selvom Helge Sune Nymand husker, at sønnen omtalte sig selv som hun, allerede da han begyndte at kunne tale.

- Noget af det mest hjerteskærende var, at vi rettede hende og sagde, hun rent faktisk var en dreng. Hun blev så ked af det, når hun fik det at vide, lyder det fra Helge Sune Nymand.

Han har nu involveret sig så meget i arbejdet for transkønnet børns rettigheder, at han nu er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Da Eva, som Helge Sune Nymands barn nu hedder, kom i børnehave, skabte det problemer. For på pædagogernes lister stod der, at hun var en dreng. Så når børnene skulle opdeles efter køn, opstod der konflikter.

- Vores datter gik med pigerne. Det kunne der komme nogle frygtelige skænderier ud af, fordi de fagprofessionelle havde lister, hvor de kunne se, hun hørte til et andet sted, fortæller Helge Sune Nymand til P1 Morgen.

Tilhænger af socialdemokratisk forslag

Derfor er han tilhænger af den socialdemokratiske regerings forslag om at gøre det muligt for børn helt ned til nul år at lave om på det sidste tal i CPR-nummeret.

Det kaldes også juridisk kønsskifte. Et forslag, som regeringen også præsenterede tilbage i august 2020 under den københavnske pride.

Forslaget vil betyde, at børn under 15 år skal have samtykke fra deres forældre, mens børn mellem 15 og 18 selv kan bestemme. I dag skal man være 18 år for at skifte juridisk køn.

- Hun kan rigtig godt tænke sig, at omverdenen ser hende som den pige, hun selv siger, hun er. Men det er hendes valg. Det er hverken min kone eller mig, der kan sige, hvad hun skal. Det er hende, og så bakker vi op, siger Helge Sune Nymand.

Det tog et stykke tid, før forældreparret nåede til den erkendelse, at deres dreng følte sig som en pige.

Først da børnehaven så, at Eva mistrives og kommunen blev involveret, forstod de, at noget skulle ændres. For Eva stod snart overfor skolestart, og hvad ville der ske, når hun troppede op i sin fineste kjole med et drengenavn?

- Børnepsykologen spurgte, om der var noget, der fik nogen til at tro, at det her skulle gå væk af sig selv. Jeg kunne ikke svare andet end nej, fortæller Evas far, der på det tidspunkt vidste, at det ikke bare var en fase.

Følte han havde mobbet sit eget barn

Samtalen med psykologen fik Helge Sune Nymand til at dykke ned i, hvordan det er at være transkønnet. Der stødte han blandt andet på en blog, hvor der stod ti råd til dem, der møder en transkønnet.

- Der kunne jeg se, jeg havde handlet forkert i alle ti råd. Det var den største øjenåbner for mig og genstand for stor sorg, for jeg havde jo mobbet mit eget barn de første fire år af hendes liv, siger han.

Selvom det står klart for Helge Sune Nymand, at det skal være muligt at ændre det sidste tal i børn og unges CPR-numre, så skaber det bekymring hos andre.

Etisk Råd, der har til formål at rådgive og skabe debat om etiske spørgsmål, mener, at man skal være mellem 10 og 12 år, før man skal kunne skifte juridisk køn.

Leif Vestergaard Pedersen er formand for Etisk Råd. (Foto: © Finn Frandsen, Ritzau Scanpix)

- Det er en afvejning af forskellige hensyn. Et flertal i Etisk Råd har sagt 10 til 12 år. Det skyldes, at vi synes, at børn skal have en vis alder, før de kan træffe en beslutning, siger Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd.

Han anerkender, at der findes børn som Eva, der allerede i en tidlig alder ser sig som pige, selvom hundes biologiske køn er et andet. Men ud fra vurderinger fra forskellige fageksperter er rådet nået frem til, at det kan skabe mere uro og bekymring hos forældre generelt, hvis der ikke sættes en grænse.

- Det er et svært dilemma. Der er et hensyn til Eva og hendes forældre og et hensyn til de spørgsmål, vi rejser for en hel masse andre forældre. De kan måske i højere grad komme i tvivl om noget, som der måske ikke er så meget grund til, at de bliver i tvivl om, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Konservative vil bevare grænsen på 18 år

Hos De Konservative kalder ligestillingsordfører, Birgitte Bergman, forslaget for helt vanvittigt. Hun mener, at aldersgrænsen skal fortsætte med at være 18 år, som det er i dag.

- Børn og unge skal have lov til at være børn og lege og eksperimentere med kønnene, uden at det behøver at blive definerende for, hvem de er. Det handler om, at vi skal passe på vores børn, siger hun.

Birgitte Bergman fra De Konservative ser ingen grund til at ændre grænsen. Hun mener børn skal skånes mod at træffe sådan en beslutning. (Foto: © Mathias Eis, Ritzau Scanpix)

Hun mener, børn skal skånes for at træffe sådanne beslutninger. Også selvom forældrene til børn under 15 år skal give samtykke.

- Nogle gange har vi lovgivning, hvor vi netop beskytter børn mod deres egne forældre. Vi står midt i en brydningstid, og jeg ser det her som et værdiskred, der går i retning mod et kønsneutralt samfund. Det er jeg stærk modstander af. Køn er en vigtig og væsentlig identitetsfaktor – særligt for børn, siger hun.

Birgitte Bergman siger, at hun har fuld respekt for dem, der vælger at skifte køn. Hun anerkender også, at det kan skabe stor mistrivsel, som Helge Sune Nymand fortæller var tilfældet for Eva.

- Vi skal skabe nogle ordentlige rammer for, at børn, uanset hvordan de har det og føler sig, kan vokse op i ordentlige rammer. Men forslaget er for vidtgående, siger Birgitte Bergman.

DR har forsøgt at få fat i flere socialdemokrater for at få dem til at udtale sig om handlingsplanen, der blandt andet foreslår at sløjfe grænsen for juridisk kønskifte. Lars Aslan Rasmussen, der er partiets LGBT+-ordfører, henviser til Birgitte Vind, der er partiets indenrigsordfører. Hun har dog ikke vendt tilbage.

Hos Transportministeriet, der også varetager ligestillingsområdet, siger man, at minister Trine Bramsen ikke har tid.

DR ville også gerne høre, hvad der skete med regeringens forslag tilbage i 2020, og hvorfor aldersgrænsen endnu ikke er fjernet. Det har heller ikke været muligt at få svar på det fra Socialdemokratiet.